Menu Luk

Grusomme mig 4

∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Efter syv år, er filmserien Grusomme Mig nu tilbage med den 4. film om superskurken Gru og hans familie. I filmen er Gru med sin skallede isse og spidse næse formelt blevet solpanelsælger. At der ligger andre skumle planer bag hans nye job, bliver vi snart vidne til. Han bor i en forstad med kone og fire børn, herunder en usædvanlig kvik og snedig lille baby, som viser sig at slægte sin far på, hvad angår gale påfund.

Foto: UIP

Til et skolejubilæum møder Gru sin ærkefjende og plageånd Maxime le Mal (Will Ferrell), som af rektor Überschlect lige har fået overrakt årets skurkepris. Da Gru får nys om at Maxime Le Mal påtænker at bortføre Gru´s børn, flytter familien til et såkaldt safehouse i forstadsidyllen Mayflower, hvor det er lettere at skjule sig.

Indtil videre har den populære animations filmserie “Grusomme mig” affødt fire film med de såkaldte minions, de nuttede, gule små vrøvlende håndlangere, der hjælper seriens egentlige hovedperson, superskurken Gru, med at gennemføre hans nederdrægtige planer.

Alt imens forsøger Gru at opdrage sine tre adoptivdøtre og babyen Gru junior til at gå i sine fodspor som superskurke.  Grus´ kone Lucy, der er tidligere agent, men nu hjemmegående, glæder sig til at blive udearbejdende igen. Ikke mindst fordi hun, da hun er færdig med sin agentkarriere ,nu har mulighed for endelig at udleve sin drøm om at blive frisør. Et fag man må sige ligger langt fra hendes tidligere hårdtslående arbejde..

Plakat: UIP

Med Grusomme Mig 4 går serien ind i sit 14. år, som  en af verdens mest succesrige animationsserier. Filmen hører genremæssigt til komedien. Den er sjov og fantasifuld. Inspiration til filmen har iflg. filmens instruktør Chris Renaud bl.a. været fra Warner Bros egne tegnefilm, Buster Keaton og Peter Sellers udødelige komik. En blanding af fysisk komedie, legesyge og fjolleri.

Tempoet er som i de tidligere Gru film hæsblæsende. Kender man ikke universet i forvejen, kan filmen godt virke forvirrende og rodet.

Rent teknisk og visuelt er filmen imponerende. Der er ikke sparet på noget. Herudover er filmen spækket med  pudsige og charmerende karakterer. Gru´s baby er for det meste uskylden selv lige indtil det sekund forældrene vender ham ryggen.

Bag filmen står Chris Renaud, der også stod bag Grusomme mig(2010) og Grusomme mig 2(2013).

Med Grusomme mig 4 er serien i sit 14. år fortsat en af de store tegnefilm successer. De sjove, små og nuttede blå og-gule minions er helt centrale for seriens popularitet.

Jeg blev ikke rigtigt grebet af filmen. Den er visuelt flot, ingen tvivl om det, men selve historien er for hæsblæsende, usammenhængende og rodet.

Instruktør: Chris Renaud

Premiere: 10. juli 2024

Varighed: 95 minutter

Vises i biografer landet over

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *