Kommentar af Eva Zierau.
DR’s nye serie Grænseland tegner godt.
Når man hører ordet Grænseland, er der nok mange af os, der kommer til at tænke på Kong Christian 10., der d. 10. juli 1920 rider over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Vi har set seancen utallige gange på diverse gamle filmklip, en begivenhed som viser en begejstret konge og hans undersåtter, der fejrer, at Danmark har fået Sønderjylland tilbage fra det preussiske herredømme.
Hvad der mere præcist i årene forud ledte op hertil, er der nok ikke helt så mange, der har helt present. DR’s nye dokudrama Grænseland falder derfor på et tørt sted. Dejligt at få opfrisket vores fælles Danmarkshistorie.
Foto: DR og Morten Krûger
Lars Mikkelsen fører os endnu engang med sikker hånd tilbage til fortiden. Vi har tidligere set ham som vært bl.a. i tv-serien Historien om Danmark(2017) og senest det nye danske naturprogram Vilde vidunderlige Danmark(2020).
Vi befinder os i Slesvig-Holsten i begyndelsen af 1840erne. Her kæmper en flok danske bønder med storbonden Lauritz Skau i spidsen for det danske modersmål. Det officielle sprog er tysk. I skolerne bliver der undervist på tysk, hvilket forhindrer, danske børn i, at komme i skole. En effektiv måde at holde bønderne og deres familier uvidende og nede på.
Hertugen af Augustenborg bor i Slesvig-Holsten, et område på en tredjedel af Danmark. Han ønsker i samarbejde med Preussen at blive konge af Slesvig-Holsten og ultimativt af hele Danmark. Den regerende danske konge er hans svoger Christian d. 8., Danmarks sidste enevældig konge.
Lauritz Skau, der er en dygtig og foretagsom mand, tager til København, får nogle prominente og indflydelsesrige venner i byen og dermed adgang til kongen, som han holder møde med. Her argumenterer Skau for mere dansk indflydelse og sprog i Slesvig-Holsten. En slags dansk mod-elite i forhold til den tyske elite. Kongen er lydhør.
Foto: DR og Morten Krûger
I 1843 køber Skaus nye danske bevægelse syv tønder land, den såkaldte Skamlings Banken, som bliver arnested for fejring af dansk sprog og kultur, På er et folkemøde den 18. maj, hvor 6000 danskere er mødt op, holder Skau en tale:De der har magten /dvs. statsmagten har talt til os på et fremmet sprog, og de var ligeglade, om vi forstod dem eller ej, siger han. Skau vil have en dansk skole til de danske børn, så de tysksindede og de dansksindede unge bliver ligestillede.
I slutningen af 1840erne starter der i Europa en generel utilfredshed med de riges privilegier og de fattiges manglende borgerrettigheder. De enevældige styreformer udfordres. Befolkningerne kræver sociale reformer. Den Slesvig-Holstenske borgerkrig(1848-1950) bliver begyndelsen til en ny virkelighed for såvel Skau og hans sammensvorne som Hertugen af Augustenborg.
Foto: DR og Morten Krûger
Grænseland er en visuel flot historisk tv-serie, der på sin vis virker meget moderne. I hvert tilfælde forekommer de unge skuespillere, hvis de ikke lige var klædt som for ca.180 år siden, som taget ud af gadebilledet 2020. Vi fornemmer ikke rigtigt, at vi befinder os 1840erne. Sproget i serien er, ligesom vi ville tale det i dag. Vi savner også den sønderjyske dialekt. Alt dette er sandsynligvis fordi, at serien ikke skal virke støvet, så de unge i dag ikke gider at se med. Nogle flere rekvisitter fra tiden dengang kunne også have bidraget til at understøtter tidsbilledet.
Når det er sagt er Grænselands første afsnit underholdende og interessant. Man får lyst til at blive klogere på vores fælles historie.
Producent: DR