∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Glass Ceiling – engelsk teater i en lille kælder ved Søerne i København.
Lille drama om kampen imellem kønnene og generationerne – anno 2025.
Den herboende irske dramatiker Fergal O’Byrne er en flittig skribent. Tidligere er flere af hans fremtidsstykker blevet spillet på Krudttønden hos That Theatre Company. Nu har han skabt Casa Dee Productions, der viser det nye samtidsstykke ”Glass Ceiling” – et portræt af ikke mindst dagens og morgendagens sammenstød imellem generationerne. Der spilles i Deer and Rabbits, et lille teaterrum ved Østersøgade i København.
En ældre bestyrelsesformand holder jobsamtale med en yngre kvinde, der er mere end ivrig efter at blive ny direktør i firmaet, CEO, for at sige det lidt internationalt.
Samtalen går ikke godt. Han er snakkesalig, hun er mere end kontant, og mod slutningen viser det sig, at hun evt. har optaget hele samtalen på sin I pad, for alle eventualiteters skyld, (hendes telefon måtte efterlades i forkontoret).
Og hun får indirekte stillet alle de spørgsmål vedr. personlige fremtidsplaner, bl.a. om hun gerne vil være mor, om hun har en mand etc. Det er som bekendt ved at være mineret jord at gå i den retning ved et jobsamtale.
Samtidigt bliver der sagt utroligt lidt imellem de to personer, og sådan er det nok, når to mennesker slet ikke er på bølgelængde. Her er den ene utålmodig, den anden fumlende, famlende.
Claus Bue er den ældre mand, mens Maja Muhlack spiller kvinden i stramt sort tøj – ikke en rigtig habit, men tæt på og naturligvis hvid bluse, men ikke skjorte. For sådan er den kvindefrigørelse, vi oplever i disse år. Kvinder vil partout ligne mænd for at kunne trænge ind på deres områder. Bortset fra det, er de to kæmpende lige høje, men kommer tilsyneladende fra hver sin planet.
Stykket er både vittigt og ganske uhyggeligt, og man kan bare glæde sig over ikke at skulle til jobsamtale i morgen. Samtidigt er det ærgerligt, at Fergal O’Byrne er lidt for karrig med sine ord, der måtte godt have været flere perspektiver i dialogen.
Tidligere har O’Byrne også været påvirket af de store engelske dramatikere, bl.a. absurdisterne inklusive Pinter, og der er pointen jo bl.a., at dialogen er simpel, men med dybe ”undertekster”. Nu er vi 2025!
Instruktøren Barry McKenna har fået det bedste ud af både tekst og skuespillere.
Stedet, The Deer and Rabbits, er charmerende. Der er fuldt hus hver aften med de måske 30-40 siddepladser, der er til rådighed i den fint indrettede hvide kælder tæt på Kartoffelrækkerne i København.
Kan anbefale. Sproget er lettilgængeligt, måtte som sagt godt have givet flere udfordringer, men initiativet er fortsat beundringsværdigt og viser, at der stadig er en underskov af spændende teater – på dansk eller engelsk.
Casa Dee Productions: Glass Ceiling
Forfatter: Fergal O’Byrne
Instruktør: Barry McKenna
Medvirkende: Claus Bue og Maja Muhlack.