Anbefalinger fra Ulla Strømberg.
Opera og ballet i juli og august i København og omegn.
Det er sommer, koldt og en slags mellemvejr, derfor er det en god idé at planlægge lidt frem i tiden.
Her følger nogle tips til ballet- og opera-oplevelser i juli og august i København og omegn. Verdensballetten, Sommerballet på Bellevue Teatret, Dansk Danseteaters sommerballetter på Ofeliaplads, Opera Hedeland og Operafestivalen.
Sommertid og udendørsballet.
Verdensballetten er over 10 år gammel. Imponerende – skabt af operasanger Jens Christian Wandt.
I år er københavnerpremieren lagt i Haveselskabets Have på Frederiksberg allerede i morgen, onsdag d.11. juli. Derefter går turen rundt i landet for at ende på Sølyst i Klampenborg d.6.8.
Internationale balletstjerner plus danske Astrid Elbo danser på de udendørs scener, så kan det næppe blive bedre. Anmeldelse følger på torsdag d.11.7.
I nærheden af København:
10.7. på Frederiksberg
2.8. i Tisvilde
6.8. Sølyst, Klampenborg
Se mere: https://verdensballetten.dk/
Dansk Danseteaters sommerballet på Ofeliapladsen ved Skuespilhuset med den klingende danske titel: Copenhagen Summer Ballet.
Fra d.7. – 11. august – to programmer og som noget nyt: gratis workshops etc.
Se mere på https://www.danskdanseteater.dk/
BalCon vender tilbage til Skuespilhuset med projektet Dansedrømme for unge mennesker, i år under titlen: ”Kærlighed”. Et ambitiøst projekt, der kan opleves d. 14.-16. august (indendørs).
Opera Hedeland, som ligger i Tåstrup, har i år Puccinis ”Pigen fra Vesten” på programmet. Stedet er fascinerende, det nærmeste vi kommer en gammelt græsk teateropbygning, som er gravet ind i en bakkeside. Hvert år er det med gode, ofte nordiske kræfter – og så er der mulighed for at købe madkurv før forestillingerne.
Kun tre aftener: d.9., 16. og 17. august.
Bellevue Teatret i Klampenborg holder også fast i en ballettradition, som dog har skiftet udtryk igennem årene. I år med to danskere, Alban Lendorf og Astrid Elbo og flere udlændige i et program, der bl.a. indeholder tidligere successer som ”Le Jeune Homme et la mort”.
- – 14. august.
Se også tidl. anmeldelse til 6 stjerner af Le jeune homme et la mort: https://www.kulturkupeen.dk/alban-lendorf-og-bellevue-sommerballet/
Københavns Operafestival er også ved at være en veletableret tradition.
I år løber den af stablen fra d. 16. – 26. august – desværre kun med få danske kunstnere, men med flere små, nye operaer, som spilles rundt om i hovedstaden. Der er opera på mange steder, bl.a. i/på Vridsløselille, Teater Sort/Hvid, Edison, det gamle Radiohus, nu Konservatoriets koncertsal, Thorvaldsens Museum og ikke mindst Den Røde Plads. På Nørrebro kan opleves adskillige koncerter, der alle er gratis og udendørs.
Find programmet på https://www.operafestival.dk
God fornøjelse til det hele.