Kommentar af Ulla Strømberg.
Gilgamesh på Teater Sort/Hvid.
Tidligere har Teater Sort/Hvid selv betegnet sig som dansk teaters spydspids. Senest kan man på teatrets hjemmeside finde bl.a. denne beskrivelse, som en del af en større redegørelse for Teater Sort/Hvid ‘s helt unikke status:
Sort/Hvid er et frirum for utopiske drømme og dystopiske mareridt. Sort/Hvid er et politisk teater med en apolitisk indstilling, Sort/Hvid er moralsk ved at give scene til det moralsk anløbne. Sort/Hvid er et mellemværende: mellem positioner, kunstarter, genrer og fagligheder; mellem kunstnere, publikum, mennesker og monstre.
Det, jeg oplevede sammen med en gruppe publikummer på måske 60-80 stk, var noget andet, selv om der faktisk var monstermasker. Men det var primært et deja-vu med 1960ernes og 1970ernes gruppeteater, dog tilsat ekstra sex og brutalitet hæftet sammen med gaffatape og overdrysset med nogle kilo mel.
Det begyndte ellers ganske interessant, og titlen var lovende: : Gilgamesh – det gamle epos om halvguden Gilgamesh, som levede i oldtidens Irak og måske var 5 meter høj, en tredjedel menneske, totredjedele gud. Hans historie findes på nogle sten fra ca. 2000 år f. vor tid og er tilgængelig på dansk takket være Sofus Helle og digteren Morten Søndergaards udgivelse fra 2019 på forlaget Gyldendal.
Samme år viste Hotel Pro Forma en visuel smuk, statuarisk fortolkning i adskillige af Glyptotekets udstillingsrum. Tidligere har bl.a. komponisten Per Nørgård i 1972 skabt et operaværk over myten.
S/H og “Logen”, som består af Anja Behrens, Patrick Baurichter og Nathalie Mellbye, sidstnævnte er direktør på Sort/Hvid, har helt sikkert mange andre forlæg at øse af. Og deres opdaterede resultat kan ses de næste uger.
Forestillingen, som den kunne opleves tirsdag, var ret tekstfattig, men ekstrem kropslig. Begyndelsen var interessant med aktører, ca. seks, i guldlamé-habitter og monstermasker i gummi og parykker og en intens lydside med en guitarist og et keyboard. Dertil en parallel-fortælling på film med de samme aktører i et ørkenlandskab eller snarere i en dansk grusgrav. Det var ok, indtil det syrede tog over, og en næsten nøgen kvinde gik i karambolage med en pakke Tulip røde pølser, mens et af monstrene tog alt tøjet af for siden også at tage masken af. Så var han et nøgent menneske.
Den nærmere betegnelse for hvad, der skete på lærred og tildels på scenen, var vel et orgie for et par af aktørerne. En publikummer blev bragt op på scenen. Ikke til megen nytte, og mere publikumsaktion blev afprøvet i næste sekvens, hvor der bl.a. skulle bygges en tømmerflåde.
Men inden da var publikum vidne til en overophedet fysisk udfoldelse på gulvet med uendelig mange koldbøtter, mens en efterfølgende leg gik helt i opløsning. Jeg måtte spørge en vagt, om det var en del af spillet eller blot koks. Det kunstneriske, herunder det visuelle, var indimellem så slasket, at alt var muligt.
Anderledes var det for 50 år siden med det rituelle teater, som bl.a. Grotowski praktiserede, og Odinteatret i en ekstrem disciplineret form arbejdede videre med. Dog helt uden sammenligning.
Samtidigt afprøvede grupper i Italien og i andre lande forskellige metoder, bl.a. ”det usynlige teater” og søgte også vilde udtryk, dog uden det ekstremt erotiske, så vidt jeg husker. Selvfølgelig var der The Living Theatre, men helt uden vold og flagellanteri, kun nøgenhed.
En kvinde, delvis nøgen med en mærkelig ikke-monster maske på, blev skydeskive mens hendes hænder var bundet med tape. Det så fælt ud, og jeg var mæt, selv om der var mindst en time tilbage af forestillingen. Over stregen.
Kort sagt, er man tilstrækkelig gammel, er denne version af ”Gilgamesh” ikke interessant, Der er for få ord og for megen 1900-tals teaterleg. Er man derimod ung, tror jeg, at der er behov for mere substans.
Jeg oplevede ikke den sidste time, men mødte på vej ud et ungt par. Han var præst og skuffet, da han kendte til myten, så jeg var ikke alene om at være forvirret.
Sort/Hvid er et lille storbyteater med et årligt tilskud på ca. 6 millioner kroner fra Kbhs Kommune samt fra de store private og halvoffentlige fonde.
Teatret oplyser følgende:
Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
27.09.2024 – 19.10.2024
tirsdag-torsdag og fredag-lørdag kl. 19
Sprog dansk
Varighed cirka 3 timer og 15 min.
Aldersgrænse for GILGAMESH er 15 år.
Gulv og vægge kan være beskidte, og der kan forekomme stænk af væske (som kan vaskes af). GILGAMESH er et totalinstallatorisk værk, hvor der kan forekomme interaktion, stroboskoplys og røg.
Der kan forekomme eksplicitte seksuelle og voldelige scener.
Logen Medvirkende gæster Bjørk-Mynte Paulse, Christine Sønderris, Joëlle Marie Mcgovern, Lorenzo Colombo samt aftenens publikum
Realiserende scenograf/ Simone Bartholin, Lysdesigner/ Christoffer Østergaard Meier Nielsen og Morten Kolbak
Støttet af BIKUBENFONDEN, AUGUSTINUS FONDEN, WILLIAM DEMANT FONDEN, KNUD HØJGAARDS FOND, AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND, BECKETT-FONDEN.