∗∗∗∗
Da filmen havde kørt nogle minutter, var min første indskydelse: ”Er det her en dokumentarfilm? ”. Jeg følte mig som fluen på væggen. GETT-Sagen om Viviane Amsalem er ikke dokumentar, men fiktion, baseret på virkeligheden for kvinder i dagens Israel.
Man kan ikke blive gift civilt i Israel. Man bliver viet af en rabiner og skulle ægteskabet en dag blive træt efter års slitage, er det manden, der bestemmer, om ægteskabet skal opløses. Når kvinden har sagt sit ja, bliver hun betragtet som sin mands ejendom. Det gælder både religiøse og sekulære jøder. Hvis manden ikke vil skilles har kvinden mulighed for at sagsøge sin mand ved en religiøs domstol, der er den eneste autoritet i Israel, der er i stand til legalt at træffe beslutninger i skilsmissesager. Skulle hun få medhold i retten til en skilsmisse, kan manden alligevel nægte hende den. Filmen foregår i 2014. Vi, der kommer fra de nordlige himmelstrøg, har meget svært ved at forstå, at det kan forholde sig således i et moderne demokratisk samfund som Israel.
Foto: Øst for Paradis, Århus
GETT, der er skrevet og instrueret af søskendeparret Ronit og Shlomi ELK ABETZ, er sidste del af en trilogi om ægteparret Viviane (Ronit ELK ABETZ) og Elisha(Simon ABKARIAN) .
Viviane vil skilles fra Elisha, som hun har været gift med i 30 år. De har været separeret og boet hver for sig i nogle år, men han vil ikke skilles. Hun sagsøger ham ved den religiøse domstol. GETT er indbegrebet af et courtroomdrama. I de knap to timer filmen varer befinder vi os, så at sige, udelukkende i et spartansk og nedslidt lille retslokale, hvor tre rabinere sidder på et podie og lytter på parternes, advokaters og vidnernes udsagn. Den film har været billig at producere. Det lyder kedeligt, men det er det ikke.
Dommerne, der ser det som deres hellige forpligtigelse at bevare et hvert jødisk ægteskab, gør alt for at trække sagen i langdrag. Det sammen gør Elisha, der gang på gang udebliver fra retsmøderne, så sagen må udsættes. Den varer mere end 5 år med et væld af ineffektive retsmøder. Strategien er at udmatte Viviane, så hun trækker sagen tilbage. Ingen tvivl om dommerne er partiske.
Foto: Øst for Paradis, Århus
Filmen viser en side af israelsk kultur, som de fleste af os ikke anede eksisterede, og på den måde er den interessant men også foruroligende. I Danmark har vi en skilsmisse procent på knap 50%. Det ville jo være helt absurd, hvis kvinderne ikke kunne blive skilt, uden at mændene skulle samtykke.
Filmens POV(point of view) ses ikke kun fra ægteparrets side, men også de andre karakteres side. Karaktererne ikke kun sorte og hvide. Selv den stædige og vrangvillige Elisha har positive sider. Han elsker i bund og grund sin kone, selv om hun gang på gang siger, at hun ikke vil have ham mere. Filmen er både tragisk og komisk på en gang. Flere af vidnerne herunder Elisha’s familie og venner lyver, så vandet driver. De kommer med nogle meget farvestrålende og selvmodsigende historier om parternes ægteskab.
Ronit ELK ABETZ er som Vivianne en urokkelig klippe. Hendes tålmodighed bliver gang på gang sat på prøve af Elisha, hans uvederhæftige vidner og de tre dommere. Hun bevarer imidlertid fatningen og tænker målrettet. Hun vil frem for alt af med den mand.
GETT er en smal film, der nok havde gjort sig bedre på en teaterscene. De visuelle virkemidler som er filmmediets kendetegn og force, bliver slet ikke brugt. Der er grundlæggende tale om filmet teater. Emnet er imidlertid overraskende og meget tankevækkende. Kan anbefales.
Trailer: Øst for Paradis, Århus
Instruktører: Ronit ELK ABETZ og Shlomi ELK ABETZ
Premiere: 5. marts 2015