∗∗∗∗
Af Eva Zierau.
Intens fransk ungdomsfilm.
Første scene: Vi ser en pige i hvid brudekjole og slør løbe hurtigt hen ad en øde gade. Derfra klippes der til en ung mand, der kører stærkt på motorcykel. Tilbage til hende, der hiver efter vejret og løber hurtigere og hurtigere. Så klippes til ham, der sætter farten op. Denne krydsklipning fortsætter. Man tænker: Hvorfor er han efter hende, og hvor svært kan det være at komme op på siden af hende, når han er på motorcykel, og hun løber. En god start på filmen. Vi er nysgerrige. Hvad foregår her? Det bliver afsløret senere.
Foto: Øst for Paradis
Vi befinder os i Sydfrankrig i St. Pierre regionen. Socialpædagoen Geronimo(Céline Sallette) arbejder med at skabe ro i et råt miljø med mange utilpassede unge. De har svært ved at indordne sig, pjækker fra skole, nægter at arbejde og keder sig. En del af dem stjæler biler, iPads og varer fra det lokale supermarked. Geronimo kender miljøet indefra. Hun har selv engang været en af dem, men er kommet ud på den anden side og vil nu hjælpe de unge med at komme på rette køl.
Foto: Øst for Paradis
Da Nil Terzi(Nailia Harzoune) en ung tyrkisk kvinde flygter fra et arrangeret ægteskab og søger tilflugt hos sin elsker sigøjneren Lucky Molina(David Murgia), opstår der en konflikt mellem de to familier. Geronimo forsøger at mægle mellem de stridende parter, men hadet mellem de rivaliserende klaner er så stort, at de for at forsvare deres respektive families ære kun ser blodhævn som en udvej. Såvel Nil og Lucky bliver jaget vildt. Det samme gør deres nære slægtninge.
Filmen er et sært mix af genrer. På den ene side er den ren socialrealisme. Mørk, ubehagelig og voldelig. Man tænker: Det kan da dårligt blive værre. På den anden side er der noget elegant og balletagtigt over filmen, hvilket skyldes de mange flotte dansescener, som vi ser som optakt til de voldelig konfrontationer mellem de to familier. Dette genremix gør, at man har svært ved at tage filmen alvorlig. Geronimo prøver at dæmpe gemytterne og bliver snart selv en del af konflikten.
Foto: Øst for Paradis
Man kommer uvægerligt til at tænke på Romeo og Julie og West Side Story, dog er Geronimo ikke så medrivende som de to klassikere.
Instruktøren Tony Gatlif har lavet flere film om romanske sigøjnere i Europa., herunder Exils(2004). Han vandt prisen som Bedste Instruktør for denne film ved Cannes Film Festival 2004. Hans film udspringer af hans egen baggrund som søn i en kabylsk/romansk familie.
Geronimo er ikke en stor film. Den er forvirrende med dens hyppige stilskifte, de mange bandemedlemmer der ligner hinanden til forveksling, så man har svært ved at hitte rundt i hvem, der er hvem og selve historien er måske lige lovlig kulørt. Når det er sagt har den mange gode elementer. Med filmens hovedtemaer som kærlighed, had, liv og død er den almengyldig. Derudover er det positivt, at et emne som æresvold bliver taget op, så de unge kan se konsekvenserne af deres hadefulde holdninger. Endelig yder Sallette en meget overbevisende præstation som Geronimo.
Foto: Øst for Paradis
Denne sommer har vi i de danske biografer kunne se ikke mindre end tre franske ungdomsfilm: Træk Vejret, Kærlighed ved Første Slag og nu nyeste skud på stammen Geronimo. Alle har været gode kvalitetsfilm. Vi kan kun glæde os til flere.
Instruktør: Tony Gatlif
Premiere: 13. august 2015
Trailer: Øst for Paradis