∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hostrups Genboerne fejrer Regensens 400 års jubilæum med udendørsteater.
Velspillet, gennemtænkt og overskudsagtig opsætning af ”Genboerne”, hvor der gives plads til at alle de gode skuespillere, som med sjælden præcision kan folde sig ud på bedste 1800-tals manér. Fint instrueret af musikmanden Jakob Beck med en velklingende trio som akkompagnement under ledelse af Kristian Jørgensen.
Selvfølgelig skal Jens Christian Hostrups charmerende studenterspex ”Genboerne” fra 1844 spilles i forbindelse med Regensens Jubilæum. For ”Genboerne” handler netop om unge regensianere, der fra deres vinduer på Regensen kan se over til smedemester Smidt og ikke mindst til hans kønne datter Rikke.
En lille komedie-vaudeville om mødet imellem håndens og åndens arbejdere og latterliggørelse på den venlige måde af både de åndssnobbede og smådovne studenter og de mere fysisk trænede smedesvende og deres velbjergede smedemester. Men ikke at forglemme den naragtige Løjtnant v. Buddinge og det romantiske indslag med Jerusalems Skomager, der er over 1900 år gammel og jages af H.C. Andersen!
Det er helt tilbage i 1623, at Chr. 4. fik bygget Regensen som et kollegium for studerende ved Københavns Universitet. Mange kendte mænd (først i de seneste årtier kvinder) har boet i bygningen lige over for Rundetårn. I en lille, fiks prolog får vi nogle navne sat på plads: Kloge og fiffige har flere af dem været, bl.a. Simon Spies, Mogens Glistrup og Jens Otto Krag, for ikke at nævne Kaj Munk.
Da den unge teologistuderende Jens Christian Hostrup i 1840erne skrev sine muntre komedier, blev de ikke opført ”hjemme”. ”Genboerne” s første opførelse fandt derimod sted henne på Hofteatret på Christiansborg Ridebane. Teksten, som vi kender i dag, er en revideret version, for oprindelig var der mere studenterspex over komedien med private hentydninger og måske også frivole udsagn, som man kunne tillade sig, hvis og når man spillede for mandlige venner.
Instruktøren Jacob Beck har haft fat i den oprindelige tekst og taget et par citater med. Hostrup passede til Heibergernes smag og den nye vaudevillestil med indlagte sange på gammelkendte melodier. Så allerede i 1846 blev ”Genboerne” i den i dag kendte og rensede version opført på Kongens Nytorv i Eigtveds gamle Teater.
Det gode ved denne 2023-opsætning på Regensen er, at der hverken er knæfald for moderne påhit eller nymodens kostumer. Det er kort sagt befriende, at der ikke i Rikke Juellunds scenografi eller i instruktøren Jacob Becks valg er givet plads til overflødige moderniseringer. Der spilles og tales dog ikke som i 1800-tallet, men alligevel. Betty Glosted, som er en rutineret musicalstjerne, har sjovt nok gjort madam Smidt til en uhyre morsom sjællandsk morlille, hvor ikke mindst sangen ved pantelegen, som skal være helt falsk, gøres med bravur.
Peter Oliver Hansen giver med sin Løjtnant v. Buddinge et fint og skævt karakterstudie, hvor han har manøvreret uden om både Poul Reumerts og efterfølgeres nykker og gebærder. Også kropssproget har alle mulige utroværdige attituder, som tilsammen karakteriserer denne helt igennem frastødende personage. I den anden grøft er Jerusalems Skomager med tysk accent spillet uhyggeligt præcist af Tom Jensen som ovenikøbet får musikledsagelse til en del af den lange monolog.
De unge mænd er nydeligt klædte. Klint spilles charmerende og også lidt moderne af Anders Skov Madsen, mens Aske Hass Thorsen er den ”søde” og velopdragne Basalt, der får sin Rikke. Også de unge piger er velartikulerede og tidsrigtige i deres fortolkninger af de lidt pjankede ungmøer, Anne Blomsgård og Sibylle Glosted som veninden Amalie, begge iført de nysseligste kjoler. Heroverfor står den nervøse kobbersvend Madsen, spillet kraftfuldt af Alexander Clement, der også har uendelig mange detaljer med i sin noget fordrukne portrættering af manden, der hellere vil slås end tale.
Jesper Asholt giver et velbegrundet afdæmpet signalement af den flinke smedemester, der er glad for naboskabet med Regensen. Også de andre spillere, både sangere og regensianere, der ser ud ad vinduerne ( af flere udtalt som ”vinver”), har alle forstået den ikke helt nemme vaudevillestil.
Det hele er pjank og pjat, men man kan glædes over replikkerne, sangene og stemningen, som her på Regensen er ganske uovertruffen med Rundetårn, som knejser over tagryggen.
Det er ungdommeligt teater langt væk fra dagens spørgsmål om SU, forkortelse af masteruddannelsen og politikernes negligering af den danske sundhedspleje. Mon ikke livet ikke var nemmere dengang – uden hverken telefoner, fly og 10 partier i Folketinget? Valgmulighederne var færre, så det var bare om at få det bedste ud af enhver situation og så ellers gøre sit bedste om man blev præst elle læge, som de unge regensianere hos Hostrup stilede imod.
Jens Christian Hostrup har i lighed med flere andre 1800-tals dramatikerne som Oehlenschlæger, Hertz og Heiberg haft et ustadigt efterliv, der gik i bølgedale. Fra midten af 1970erne var de alle helt yt, men er så momentvist kommet tilbage, selv om de færreste teaterfok i bund og grund har forstået essensen af romantikkens teater.
Men på Regensen er sjælen og charmen til stede: Derfor varm anbefaling. Der spilles kun kort tid. Det er udendørs, men lunt, fordi de tykke mure skærmer for blæsende vinde.
Der medvirker 11 skuespillere og 3 musikere i forestillingen. Bl.a. Anders Skov Madsen, Aske Hass Thorsen, Jesper Asholt, Tom Jensen, Peter Oliver Hansen, Betty Glosted, Sibylle Glosted, Anne Blomsgård, Alexander Vincent, Gustav Wenzel Most, Anders Jul Fristrup Andersen m.fl.
Instruktion – Jacob Beck
Scenografi og kostumer – Rikke Juellund
Kapelmester – Kristian Jørgensen
Producent – Bettina Schimmel.