∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Gådekatalogerne – nyt Jokum Rohde stykke – på Teater V og andre steder.
Det er en rigtig Rohde-klassik – dvs. nogle mandspersoner balancerer imellem flere tidsepoker og går ud og ind af identiteter, mens de flirter med agent- og krimiverdenen i et tæt naboskab med døden.
Men i ”Gådekatalogerne” er der også et markant faderopgør inkorporeret. Til gengæld er de prostituerede kvinder for en gangs skyld udeladt hos Rohde.
Jokum Rohde har en krøllet forfattersjæl og ynder at skabe forhutlede, uhyggelige mandspersoner, som vakler imellem flere tider og identiteter og klamrer sig til en eksistens – her kun med en jernseng og en jukebox som staffage. Rohde elsker også ord og er mere end god til at få det danske sprog til at leve og blomstre i stride strømme.
Alt det og mere til lykkes faktisk i denne opsætning af ”Gådekatalogerne”, hvor instruktøren, Maria Kjærgaard-Sunesen, og de to skuespillere, Victor Marcussen & Anders Valentinus Dam, virkelig går ind for sagen, Oveni leverer scenografen Christian Friedländer den optimale baggrund for ordene. Men det skjuler ikke, at det hele kan være svært at forstå eller lettere umuligt at trække et håndgribeligt budskab ud af teksten.
Christian Friedländers scenografi består af et spændende metalbur med svingdøre, et fængsel, et barnekammer, en celle? Alt er muligt. Men det specielle er, at baggrunden på bevægelige paneler, har flere motiver: et stilfærdigt Edward Hopper-rum, som så kan skifte til en morgenrøde eller solnedgang a la Edvard Munchs i ”Skriget”. Gulvet er inspireret af op-art kunstneren Victor Vasarely, mens svingdørene i stål er næsten delikate i deres art nouveau-stil. Det giver lidt fred før øjet, mens man kæmper for at forstå hvilken galej Jokum Rohde er på denne gang.
Instruktøren Maria Kjærgaard-Sunesen har gjort det eminent, og skuespillerne Victor Marcussen & Anders Valentinus Dam udfylder de komplicerede skabeloner på bedste vis. Men nogen burde have rusket op i teksten og strammet ind, så der ikke var så mange gentagelser – det giver nemlig fornemmelse af det tidlige absurde teater – og det er vel overflødigt i 2024.
Budskab? Nej det vil jeg afholde mig fra, men et ulmende, brændende faderopgør er en vigtig del og ender i værste fald i fuld volumen,
Spiller kun få dage på Teater V og derefter et par gange i Odense og Aarhus. Produktionen er oprindelig fra 2021, men kom i klemme på gr. af Corona
MEDVIRKENDE Victor Marcussen & Anders Valentinus Dam
IDÉ Anders Valentinus Dam og Jokum Rohde
DRAMATIKER Jokum Rohde
INSTRUKTØR Maria Kjærgaard-Sunesen
SCENOGRAF Christian Friedländer
LYDDESIGN & KOMPONIST Johannes Eberl Smed
LYSDESIGN Anders Kjems
www. teaterv.dk