Menu Luk

Fuglene på Revolver – under Republique.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fuglene på revolver – under Republique.

“Fuglene” af Tarjei Vesaas, en bog fra 1957, er her dramatiseret til et smukt og følsomt spil, der forløses forbilledligt på Revolver.

Med Ena Spottag Fog som den lidt mærkelige unge mand, Mattis, og udenom tre andre skuepillere,  bliver spillet bevægende om grundelementerne i menneskelig eksistens.

Fuglene. Revolver. 2025. Ena Spottag m.fl. Tegning af Claus Seidel.

Hvorfor lever vi? Er det gennemgående spørgsmål, som ikke råbes ud, men ligger skjult i næsten hver en bevægelse, i hver en replik.

Fuglene. Revolver. 2025. Foto: Camilla Winther.

Den store, norske forfatter Tarjei Vesaas (1897-1970 ) tog udgangspunkt i sit lands egenart og i sin egen eksistens. Det kan vi i dag lære lidt af.  Med Ena Spottag Fog i front, med en aldrig svigtende renhed i både stemme og bevægelse, står der et lidt utilpasset menneske foran os og basker med armene, som var det fuglevinger. Hurtigt accepterer man, at Ena spiller en ung mand, der bare ikke er så skarp, men har en særlig kontakt til omverdenens naturfænomener.

Fuglene. Revolver. 2025. Ena Spottag og Signe Egholm Olsen. Foto: Camilla Winther.

Med Signe Egholm Olsen som søsteren, der tager sig af ham på det øde sted tæt på den uendelige natur, er der styr på relationen. Thomas Hwan er manden, der kommer udefra og skaber glæde hos søsteren, men frygt hos Mattis. Vil de forlade ham? En unge kvinde, fint og lysende spillet af skuespillereleven Carla Malling Agger, er både sød og alligevel afvisende. Hvem kan Mattis støtte sig til?

Fuglene. Revolver. 2025. Ena Spottag m.fl. Foto: Camilla Winther.

Scenografien er ret genial ved Ida Grarup. En skulpturel flodbølge, som var det klipper, der skulle bestiges, er placeret på det flade gulv i mange formationer. Også lydsiden er gennemarbejdet og beundringsværdig med en associationsskabende stemning, der aldrig går grassat.

Fuglene. Revolver. 2025. Signe Egholm Olsen og Thomas Wham. Tegning af Clasus Seidel.

Bag dramatiseringen står Karen-Maria Bille – og den koncentrerede instruktion er ved  Amanda Linnea Ginman.

Kort sagt: en fin, meget poetisk,  lille forestilling, hvis relevans lige nu måske kan være svær at hitte.  Men som teaterværk er det næsten helstøbt.

Varm anbefaling til følsomme sjæle, der er trætte af den påtrængende, aktuelle virkelighed.

Medvirkende:

Signe Egholm Olsen, Thomas Hwan, Ena Spottag Fog og Carla Malling Agger (elev fra Den Danske Scenekunstskole)

Instruktør: Amanda Linnea Ginman

Scenograf og kostumedesigner: Ida Grarup

Dramatiker: Karen-Maria Bille

Koreografisk konsulent:  Oliver Marcus Starpov

Instruktørassistent:  Malou Keiding

www.republique.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *