∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Imponerende præstation at overføre den kendte film “Fucking Åmål” til begavet ungdoms-debatteater.
”Fucking Åmål” var en genial titel til en svensk kultfilm, som alle unge mennesker så omkring år 2000. Nu er filmen blevet til et dansk ungdomsteater, spillet af Teater Hils din Mor og Teater Vestvolden i forening, og skåret til, så den kan ramme fra 12 år og opefter.
Det er teater til tiden og teater midt i skoletiden – og så er forestillingen både underholdende, nyttigt, oplysende, igangsættende og en fryd at opleve. Kan man ønske sig mere?
Jeg så forestillingen sammen med hundrede skoleelever fra Amager, der i bus var fragtet ud til Hvidovre. De sad musestille, gyste kun et par gange. Piger som drenge accepterede og slugte det lyserøde ”Barbie – Trueman” –univers, som scenografen Katrine Gjerding suverænt havde fremtryllet. I dette dukkehus med vinduer, gardiner m.m. lod instruktøren Mia Lipschitz fermt de tre skuespillere danse ud og ind af de mange forskellige roller som mor, far, klassekammerater, søster – men først som sidst som de to hovedpersoner: Agnes og Elin, der forelsker sig i hinanden og vil stå ved det. Et tabu falder, kammerater og familier kan tænke, hvad de vil. I 1998 var det nok sprængfarligt. I dag er vi kommet lidt videre og heldigvis for det.
Det er netop her Teater HILS DIN MOR i de seneste år har sat ind og skabt mindre LGBT-forestillinger målrettet unge. For det er over for de unge, der skal sættes ind, glem de voksne, enten forstår de det eller ikke. For at rykke i voksnes fordomme er næsten en håbløs proces. Nej, der er de unge, der står midt i problemerne og de store spørgsmål om livet, som skal gelejdes og tages hånd om.
Det er lang tid siden, jeg har set så vellykket en ungdomsforestilling. Det synes som om alle intentioner lykkes, for med ungdomsteater er det ikke bare sjov. De skal have noget med hjem. Mia Lerdam, Christine Sønderris og Rene Benjamin Hansen spiller alle rollerne i pinke pastelfarver – så det traumatiske er til at bære. Det ville have været ulideligt i en 1.1 naturalistisk dagligstue med bøgetræsmøbler. Nu fungerer det med dunkende ungdomsrytmer og dansetrin på den minimale spilleplads og helt uden foankring i hverken svensk eller dansk provins. Flot.
De største udfordringer ligger hos René Benjamin Hansen, der både er far, skolekammerat og sandelig også skoleveninde i kørestol og ældre søster, der er med på den værste. Men både han og de andre løber suverænt rundt på scenen med enkle rekvisitter, stadig i pastel.
Da jeg så forestillingen, var der ikke tid til diskussion mellem skuespillerne og de unge mennesker. Det var synd. Uden en forløsende snak bagefter om budskabet og i ligeså høj grad om selve teaterhåndværket etc. kommer forestillingen ikke helt til sin ret. Den ekstra dimension som en debat ville have givet er fundamental, når det drejer sig om ungdoms-debatteater.
21-09-2017 – 03-03-2018
SPILLEDAGE
Tir. kl. 10.30, ons. kl. 10.30 & 13, tor kl. 10.30, fr. kl. 20, lør. kl. 17
ALDER :Fra 12 år
VARIGHED: 60 min. (uden pause)
MEDVIRKENDE
Mia Lerdam
Christine Sønderris
René Benjamin Hansen
INSTRUKTØR
Mia Lipschitz
SCENOGRAF
Katrine Gjerding
DRAMATIKER
Julie Maj Jakobsen
CO-PRODUKTION
Forestillingen er produceret af Teater Vestvolden i samarbejde med HILS DIN MOR.
TEATERFORLAG
Teaterforlag: Nordiska ApS – København
TURNÉ
Fucking Åmål kan bestilles til teaterforeninger i efteråret 2017 – kontakt info∂hilsdinmor.dk">HiLS DiN MOR for mere information.
TURNÈPERIODE
02.10.2017 – 20.10-2017 + forår 2018.