∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
Fuck you account på Aveny-T.
Der findes ikke noget bedre end at blive positivt overrasket. Det oplevede jeg lørdag eftermiddag på Aveny-T ved premieren på et lille nyt stykke af Rosalinde Mynster, produceret af Aveny-T under huskunstnerordningen.
For teksten er skarp, vittig og tillige ironisk i et tidstypisk feministisk univers, hvor man hurtigt holder op med at ærgre sig over de engelske gloser, som tilsyneladende er isprængt al moderne snak.
Rosalinde Mynster er skuespiller, men har tidligere bl.a. har udgivet en også meget velskrevet bog om sin fader, skuespilleren Søren Spannings sygdom og død. Her er hun i en anden boldgade og beskriver en moderne kvinde, der bliver forladt, selv om hun for egne penge har indrettet et køkken til fyren. Han er er gået og sendt hende på gaden, da de levede i hans andelslejlighed.
Teksten balancerer raffineret imellem det helt jordnære, hverdagsagtige, hvor den eneste drømmehelt er Wolt-budet, som ustandseligt kommer med færdiglavet mad til den unge kvinde, der ligger sammenkrøbet i sin seng.
Da Vita Andersen debuterede og også skrev for scenen, var det netop denne blanding af det nære almindelige og det kønsspecifikke, der fængede. En ekstra pointe er, at den unge forladte kvinde vil være som alle de dumme mænd. Hun vil tjene penge, hun vil investere, hun vil besejre den verden, hvor mænd stadig foretrækker mænd i bestyrelser, som ceo etc. Også det spilles vittigt og lattervækkende.
Teksten er flot forløst af skuespilleren Signe Hørmann Sørensen, der i begyndelsen er iført forvasket joggetøj, billedet på kvinden, der har opgivet alt. Siden ifører hun sig sort og rødt flæsetøj og diverse frakker, der er med til at skabe den teatralske og uvirkelige stemning, for kvinder får jo ikke al magt lige foreløbigt.
At der også går en flink bamse rundt (anden gang på en uge med dyremasker på en scene) må man tage med, for alt det andet er så overbevisende sjovt.
Iscenesættelsen ved Nynne Roberta Pedersen Pedersen er ikke ny og banebrydende, men konsekvent og veltimet, så beretningen om kvinden på op- og nedtur fungerer flot. Ligeså scenografien, der vist er genbrug af tidligere produktioner på den lille nye studiescene på Aveny-T. Med et fint lysdesign fungerer det hele og giver sjove stemninger af by, Memphis og meget andet. Man er sjældent godt underholdt og slet ikke udenfor, selv om man er gammel og hverken er ensom eller på noget tidspunkt har ringet efter et Wolt-bud.
Titlen er sikkert fiffig, men jeg er godt træt af smarte engelske gloser, men kan godt se, at det både er noget med investeringer, ungdom og kærlighed eller sex, men for mig svæver det lidt.
Kan dog varmt anbefale de 75 minutter som et interessant tidsbillede i en tid, hvor vi teoretisk støtter kvindens krav om mere magt ( øh det hedder vist power).
TEKST Rosalinde Mynster
ISCENESÆTTELSE Nynne Roberta Pedersen Pedersen
MEDVIRKENDE Signe Hørmann Sørensen & Sara Nigard Rosendal
MUSIKER OG KOMPONIST Sara Nigard Rosendal
SCENOGRAF Simone Bartholin
LYSDESIGN Rosa Birkedal
HUSKUNSTNERE Signe Hørmann Sørensen, Nina Rask & Sofie Torp
PRODUCENT Aveny-T
FOTO Emil Indiana Holm