∗ ∗ ∗ ∗
Frøken Jensens Kogebog på Randers Teater.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Gedigent egnsteater med Bodil Jørgensens frøken Jensen i front.
Med Martin Lyngbo som både dramatiker og instruktør af ”Frøken Jensens Kogebog” kunne det på moderne journalistsprog gå begge veje – avantgardens eller den fornuftige klassiske.
Nu er der valgt den gedigne, velovervejede egnsteaterstil med et velsyngende lokalt folkekor og en lille håndfuld professionelle skuespillere, der skal udfylde et dusin roller uden vilde fortolkninger eller sceneløsninger.
Til gengæld står den kendte skuespiller Bodil Jørgensen i midten af det hele på scenen og i historien. Hun udstråler som altid ro, besindelse og fornuft, og det forplanter sig til ensemblet.
Det er fint, at historien fortælles i et adstadigt tempo med en synlig, velspillende violinist og kapelmester (og komponisten) gemt bag klaveret.
For hensigten er at udfolde historien om Randers bys barn, den navnkundige frøken Jensen, som i mere end et århundrede har været uundværlig i de fleste danske hjem. Check selv bogreolen og se, at frøken Jensens opskrifter står der i både klassisk indbinding og måske i en opdateret form. Ingen dansk husmoder har i de seneste 120 år benægtet at have smuglæst frøkenens madopskrifter.
Hensigten med forestillingen er bl.a. at fortælle historien om den lille Christine, som mister først sin far, siden sin mor, elsker at gå i køkkenet, og da også bedstemoderen dør, bliver køkkenet den eneste udvej for 12 årige Christine.
Christine, spillet smukt og behersket i alle aldre af Bodil Jørgensen, fra barn til moden skribent, er heldigvis stærk og handlekraftig. Hun tager hånd om sit eget liv og efter måske et par smutture til både København og England (?), som forestillingen springer let hen over, ender hun i København. Her bliver frøken Jensen husfaktotum i familien Melchior, hvor det er småt med penge, mange honnette ambitioner og fire moderløse børn, hvoraf den mindste kun er et år gammel.
Så begynder drama nr. to, for den lille baby hedder Lauritz, og han ender som Danmarks store verdenstenor. Fra Det Kongelige Teater tager han springet ud i verden og synger på de store scener: Bayreuth og Covent Garden. Også USA vindes, og her død han i en alder af 83 år.
De to skæbner: frøken Jensens og Lauritz Melchiors flettes sammen, da drengen Lauritz’ umiskendelige talent for sang ikke var blevet opdaget eller i hvert fald understøttet, hvis det ikke var for frøken Jensens penge – takket være udgivelsen af madopskrifterne.
Dramaturgisk fungerer dobbelthistorien til en vis grænse, for det er kompliceret, når Lauritz Melchiors ulykkelige ægteskabshistorie bliver det tunge og tragiske åg, som lægger sig henover forestillingens sidste mange minutter. ( Siden bliver han faktisk gift to gange til.)
Det lokale kor og Lauritz Melchiors metier gør det oplagt med musik. Men det stilfærdige, tildels tidsmærkede akkompagnement måtte godt have haft nogle genkendelige toner fra både operarepertoiret og en mere folkelig sangskat. Der mangler kunstnerisk lebensraum til Lauritz – ung som moden.
Nu bliver det hele kontinuerligt og alvorligt takket være de på alle måder tragiske skæbner: Frøken Jensens tidlige tab af al familie, familien Melchiors tab af både en moder og et barn, frøken Jensen, der ikke selv når at stifte familie – og det ulykkelige ægteskab for unge Melchior.
En ret genial idé er, at mange sangtekster blot er opskrifter. Derved gennemsyrer maduniverset hele forestillingen. Når f.eks. frøken Jensen skal lægge lille Lauritz til ro, bliver det med en nynnet opskrift. Meget fiffigt.
Skuespillerne
Bodil Jørgensens frøken Jensen er på alle måder det faste anker i både historien og på scenen.
Med Lars Mølsted som unge Melchior måtte der godt have været mere plads til sang, som han ville kunne honorere. For han er en dygtig sanger bevist flere gange på Fredericia Musicalteater og Det Ny Teater.
Bue Wandahl står fast i jorden i portrætterne af flere forskellige mandstyper, fra den onde kreditor til den svage Melchior Senior. Lisbeth Knopper er sympatisk i alle roller, som moden barnepige og i matrostøj som lille blind melchiordatter.
Rikke Lylloff kæmper med den frustrerede hustru til Lauritz Melchior. Lidt mindre vrede havde været hensigtsmæssigt. Heldigvis blomstrer hun som den søde spillelærerinde, der både nærer følelser for barnet Lauritz og frøken Jensen.
Det smukke look
Det hele er på smukkeste vis holdt visuelt sammen af scenografen Rikke Juellund. Der er valgt en stilfærdig farveskala i kun sort og beige. Det er behageligt for øjet og med til at give skuespillerne plads til at udvikle figurerne – i en lidt bastant ramme med cirkulær rampe og et langbord på hjul, for ingen mad uden et bord og en hvid dug.
Der spilles ca. en måned. Allerede en uge før premieren i fredags var der udsolgt. Det er både flot og misundelsesværdigt i en tid, hvor flere egnsteatre står for skud, når økonomien skal hænge sammen ude i kommunerne. Men det er en kortsigtet løsning at skære i tilskuddene til egnsteatrene. Med Frøken Jensens Kogebog på Randers Teater må der være fred og idyl der.
Et godt eksempel til efterfølgelse: lokal historie, gode kræfter på og bag scenen – og allervigtigst: en stjerne som centrum.
Der kan før forestillingen tilkøbes en udmærket “tapasanretning ” i frøken Jensen-stil.
Medvirkende:
Bodil Jørgensen, Lisbeth Knopper, Rikke Lylloff, Bue Wandahl, Lars Mølsted & Randers Teater Kor
Komponist og kapelmester: Anders Ortman
Violinist: Clara Richter
Dramatiker: Martin Lyngbo
Instruktør: Martin Lyngbo
Manuskriptkonsulent: Maj Rørbæk Damgaard
Scenograf og kostumedesigner: Rikke Juellund
Lysdesigner: Lars Schou
Lyddesigner Chris Nielsen
Konsulent: Bettina Buhl, Det Grønne Museum
Tak for inspiration til Helle Juhl: “Da Frøken Jensen blev moderne”.
Fakta om Frøken Jensens kogebog
- Udkom første gang i 1901
- Danmarks bedst sælgende kogebog
- Trykt i mere end 1 million eksemplarer
Fakta om Frøken Jensen
- Døbt Kristine Marie Jensen
- Født den 17. juli 1858 – død den 7. februar 1923
- tidligt Forældreløs, voksede op i Randers hos sin bedstemor
- Husbestyrer hos den musikalske familie Melchior i København, der blandt andre tæller sønnen Lauritz Melchior, som siden bliver den første danske verdenskendte operasanger
- Udgav flere kogebøger og skrev opskrifter til ugebladet Hjemmet, der hurtigt blev Danmarks største ugeblad
- Ender som succesfuld forretningskvinde, der også tjener penge på fødevarereklamer og reklamerer for produkter i sine opskrifter