Avignon.
Hjemme hos os rejser vi aldrig sydpå på ferie i maj måned. Efter en lang grå og kold vinter, vil vi have det hele med, når den danske natur viser sig fra sin smukkeste side. Der er intet, som når bøgen springer ud, kirsebær, æble og magnolietræerne blomstrer, de gule rapsmarker står i flor og græsplænerne og bondemandens marker har denne stærke og insisterende grønne farve. Alt er frisk og genfødt på ny. Lyset er kommet tilbage og folk smiler til hinanden ikke af høflighed, men pga. af en indre glæde over at mørket er overstået, og sommeren og udendørslivet står for døren. Det er ligeså banalt, som det er sandt og kan ikke være anderledes, når man bor i dette land.
Og så var det altså lige, at vi kom til at tage til Provence her i begyndelsen af måneden. Ikke så ringe endda, måtte jeg indrømme, da jeg sad og sippede min café crème på en café i Avignon. Folk difelerede forbi, himlen var blå og temperaturen 25 gr. i den gamle paveby. Her var masser af liv og glade ansigter. Fransk charme par excellence.
Pavepaladset i Avignon. Foto: Eva Zierau
Fra 1309 til 1377 var den katolske kirkes hovedsæde Avignon. Syv franske paver fulgte efter hinanden i løbet af de knap 70 år, hvor det enorme pavepalads blev bygget. Grunden til at den første af de syv: Pave Clement V flyttede fra Rom til Avignon var, at Rom var blevet et uroligt og farligt sted at opholde sig. Set udefra er paladset et meget imponerende og imposant bygningsværk, som vidner om den katolske kirkes magt og rigdom dengang.
Man kan sidde på en café på pladsen foran paladset og bare nyde synet af dette enorme bygningsværk, eller man kan tage ind og se det og bl.a. studere de pragtfulde freskomalerier, der pryder det ellers lidt skuffende tomme enorme palads. En stor del af malerierne blev ødelagt i 1800 tallet, hvor paladset husede soldater.
Pladsen foran Paladset. Foto: Eva Zierau
Avignon, der ligger ud til Rhone floden, har andet at byde på. Ikke mindst et godt indkøbsstrøg og hyggelige sidegader med restauranter og caféer, og så selvfølgelige Pont d Ávignon kendt fra den berømte sang, hvor man kan tage sig en svingom, hvis det er det, man har lyst til… Broens historie rækker helt tilbage til 1200 tallet. Hele vejen rundt om byen finder man en flot og kraftig middelaldermur med et hav af tårne og flere byporte. Byens historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste.
Er man på de kanter skal man se byen. Ingen tvivl om det, men der findes andre byer i området, som er mindst lige så spændende og smukke f.eks. Nîmes og Uzés, som bliver omtalt i det den tredje og sidste del af disse café skriverier fra Provence.
Læs om Bed and Breakfast i Saint Laurent des Abres i del 2.