Kommenteret af Ulla Strømberg.
Bonanza for Tv-journalisterne
Folkemødet på Bornholm – 2018.
I et hvert spil er der vindere og tabere. Også ved Folkemødet på Bornholm. De suveræne topscorere i år var Tv-journalisterne, som styrtede rundt og var ordstyrere – efter sigende til et honorar på 40.000 kr. for en times ”snik, snak og her er mikrofonen”. Flere af de kendte ansigter havde mange jobs om dagen, kunne man se, så et folkemøde over 3-4 dage har nemt kunnet give det, som svarer til en pæn årsløn for en mellemuddannet kvinde. En øv-uge må det til gengæld have været for den sympatiske Tv-journalist Niels Krause-Kjær, der for sin almindelige gage med rullende kameraer måtte kæmpe flere gange nede på havnen på DRs scene med direkte programmer. Men næste år kan han måske få lov at være privatperson og tjene lidt freelanceører og dermed lægge op til pensionen.
Systemet
Jeg forstår ikke systemet med Folkemødet. Opringelig troede jeg, at det drejede sig om, at borgerne skulle møde demokratiet og ikke, at det var en magtdemonstration: Hvem har råd til at købe det kendteste ansigt til at byde velkommen. Men andre har vist fundet fidusen, ikke mindst de politiske partier, de faglige organisationer, om de så er arbejdsgiverorienterede eller lønmodtagerstøttende, for ikke at nævne ngo-erne, medierne, konsulenterne, de hjemløse, de unge, de gamle, de ordblinde, de….
Det drejer sig om at holde sig gode venner med pressen og allerhelst Tv-stjernerne, for de har magten.
Boderne og festivalstandene
Alle, der er eller tror, de er noget i Danmark, var vist til stede med boder og flag. De rigeste, som bl.a. firmaet TDC (?), med gratis latte til alle, der gad stå i kø (altså også til lille mig) – andre med penge på kistebunden havde professionelle udsmidere ved indgangen, som bl.a. det politiske parti Liberal Alliance. LA havde hyret et flot, flot skib, som lå på Allinge Havns bedste plads. Her afholdtes et langt firedages party for de særligt indbudte. Der blev danset og hujet om aftenen. Jeg var der ikke – prøvede ikke engang at gate-crashe! Var det en familiefest eller? Troede egentlig, at Folkemødet skulle have adgang for alle.
Ved siden af i havnen, på den næstbedste plads, lå sjovt nok en anden rig organisation, ligeledes på et flot skib: Aarhus Universitet. Hvad pokker skulle de på Folkemødet og midt i eksamenstiden – i disse nedskæringstider? Hvilken konto bliver de midler taget fra? Godt spørgsmål, som jeg sender videre til samfundets vagthunde, som også var til stede: Pressen. Politiken med den største stand, var i år flyttet væk fra den hyggelige restaurant Gæstgiveren og hen på en græsplæne i samme Nørregade. Trist set up – med mange kloge-Aager og masser af musik på scenen. Avisen med verdens bedste layout (efter sigende) kunne ikke være det set up bekendt. Men underholdningen var ok, og den vender jeg tilbage til. Ekstrabladet havde en beskeden stand, og 24/7 ligeledes – en butik, hvorfra udsendelserne sendtes med folk på træstole udenfor i solen. Helt ok. Også Information, som delte gratis sommerabonnementer, ud var flinke og havde en scene. Men hverken Berlingske Tidende eller Jyllandsposten dukkede op på min vej.
Elefantiasis
For årets Folkemøde eller festuge på Allinge Havn var større og mere uoverskuelig end nogensinde, selv om der var strammet op på logikken ved at lægge emnerelaterede stande ved siden af hinanden. Dvs. i Juraområdet, som hed Camp Justice,lå både Kammeradvokaten, ham med de dygtige og dyre jurister, som rådgiver staten og ved siden af Det Kriminalpræventive Råd. Så kan de lære lidt af hinanden! 30.000 mennesker vandrede rundt hver dag, 100.000 i alt – sagde rygterne!
Andre områder var ”Fremtiden”, hvor jeg slet ikke nåede hen, da det var tæt på Sandvig og jeg hele tiden kom fra syd for Allinge.
”Mad og meninger”-området var der, hvor man bl.a. for rigtig mange penge kunne købe lidt mad på en paptallerken. Mad var der overalt, og så alligevel ikke og dyrt og sjusket var det mange steder. Fandt slet ikke noget system, endsige en oversigt. Levede derfor halve dage af gratis bolsjer fra de mest gavmilde boder.
Omkring den store havn var der tumult næsten i døgndrift. Den manglende skiltning gjorde, at det var svært at hitte de boder, man skulle i kontakt med, om det så var ”Det Akademiske Kvarter”, Den digitale Scene” eller ”Liv og sjæl”.
Turen rundt
Det var svært for ikke at sige umuligt at hitte rundt i områderne, som var og blev store, for det er nærmest to byer, som næsten fra naturens hånd er smeltet sammen: Sandvig-Allinge, som jeg kaldte det som barn på remsen ”Bornholm rundt”, men som på skilte hedder Allinge–Sandvig. Det var også svært at finde lige netop det, som man gerne ville høre, hvis man ikke havde forberedt sig grundigt via avisen, som blev udleveret på færgen. Bedst var det for dem, der måske tilhørte en bestemt gruppe, der kunne vejlede. I øvrigt have Folkemødet en app, men min fungerede ikke.
Folkemødekataloget
Kataloget var ok – og så alligevel ikke fyldestgørende. På bagsiden stod hovedscenens program. Her kunne man hører alle Folketingets partiformænd fordelt over dagene – og med underholdning om aftenen – med bl.a. ”Magtens korridorer” – og VM- fodbold. God idé, som fik de mange, der ikke kunne komme ombord hos Liberal Alliance til gratis drinks til at føle at Folkemødet også var for dem.
De glade Folkemødedeltagere
På min vej rundt blandt de ca. 30.000 mennesker, som hver dag frekventerede Folkemødet, stødte jeg på flere gamle bekendte, som syntes glade og ufrustrerede. De var taget til Bornholm på eget initiativ, ikke betalt af nogen, og gik rundt, ofte alene, og droppede ind og ud af de forskellige boder og lyttede. De færreste havde et fast program og syntes blot det var ”sjovt” og kunne hver især fremhæve overraskende detaljer og ny viden. En havde været til morgenmøde med tre ambassadører, fra henholdsvis USA, Storbritannien og Frankrig. Den seance havde jeg desværre overset. Konstellationen havde været interessant og ikke mindst det nye bekendtskab, den amerikanske dame, som er tidligere TV-skuespiller, havde været oplysende. ”We need a strong man”. ”We have him now” – var det hyppigt gentagne budskab fra hende.
Det allerbedste ved årets Folkemøde var vejret. Solen skinnede, Bornholm levede op til sit tilnavn, og som en hyppig bornholmergæst uden for sæsonen, kunne jeg i mit stille sind glæde mig over, at der er kommet gang i hjulene på øen, der kæmper en sympatisk kamp i og for Udkantsdanmark.
Læs videre om indhold m.m. på Folkemødet på Bornholm 2018 (2).