∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fête Galante – dansk opera på Den Jyske Opera.
Scenen ser underskøn ud, som et stort boudoir, i pudderpink farveskala med florlette gardiner. Kostumerne følger op på stemningen fra 1700 tallet, mens musikken derimod peger i alle retninger. Her er det et overflødighedshorn af tonerækker, som selvfølgelig er forankret i tiden 1931, hvor komponisten Poul Schierbeck skrev sin eneste opera.
“Fête Galante” indgik i den serie hos Den Jyske Opera af oversete danske operaer og havde oprindelig premiere i 2021. To gange spillede operaen, så lukkede Corona igen Danmark ned.
Nu er operaen i en genopsætning på Danmark-turné og har netop været forbi København på Gamle Scene.
Scenografien var smuk at skue og klædte Gamle Scene, men akustisk var det nok sværere at finde den rette balance med Copenhagen Phil i orkestergraven og sangerne placeret på forskellige trappetrin på scenen.
Men man skal nok være mand med stort M for overhovedet at sætte en opera op med en handling, der i den grad udpensler den franske overklasses pikante omgangsform i 1700-tallet – hvor alt andet lige kvinderne blev ekstremt udnyttede. For hvordan overhovedet undskylde eller forklare, at disse “overgreb” er vigtige i dag, 2025.
Men instruktøren Jacob Schjødt har sammen med scenografen Astrid Lynge Ottosen gjort et fortræffeligt arbejde og transformeret den lidt mærkelige, lidt irriterende og musikalsk set sammenkogte opera om til noget kuriøst, næsten nutidigt. Flot arbejde. Ligeså med en del af de sangere som er med rundt på turneen.
De fleste roller er dobbeltbesatte, og jeg var heldig at høre Gert Henning-Jensen som den mandschauvinistiske greve, der til sidst får skrupler. Heroverfor den uskyldige, men vel også enfoldige unge Suzon, sunget af Susanna Andersson. Også hendes direkte modstykke kokotten La Scaramouche, Sidsel Aja Eriksen, over for udhaleren Teit Kanstrup kom ud over scenekanten takket være et effektivt “skuespil” tillige, og oveni sangen.
Gode præstationer, men det var som om de fleste (men ikke Gert Henning-Jensen) skulle vænne sig til det store format, mens musikerne ind imellem var på nippet til at overdøve dem.
Handlingen er forfærdelig. På skrømt lader Greven som om han indgår ægteskab med Suzon og har alle vennerne med i plottet. Men hans slette hensigter afsløres – og hun forlader ham, indtil hun ser hans anger og rene hjerte! Ak ja. Hvem hopper på den galej. For kan mænd ændre sig? Næppe.
Desværre er der intet salonagtigt eller miniformat over Schierbecks musik, der banker derud af, som var det en sportsstævne og ikke en lukket fest få år før revolutionen i Frankrig. Mest homogen er ouverturen, hvor forskellige stemninger høres. Derimod er det ikke i hovedparten af situationer indlysende at følge librettoen i sammenhæng med partituret. Nok kan operaen føles som en stileøvelse, men en fandenivoldsk helt uden sammenhæng med en 1700-tals dekadent stemning er alligevel svær at forstå.
Operaen synges på dansk – og det giver heldigvis en lang række danske operasangere mulighed for at brillere.
Den Jyske Opera fik sidste år ny leder, den danske operainstruktør Anne Barslev.
Programmet for næste sæson 2025/26 er netop offentliggjort og lover Verdi, Mozart og Rossini – sidstnævnte endog på en lastbil! Det lyder dejligt publikumsvenligt og heldigvis med mange danske kunstnere. Men der er nu en håndfuld svenske kunstnere bag produktionerne, hvor den tidligere tyske chef primært inviterede tyske instruktører og scenografer til Aarhus.
Men gives vore unge teaterkunstnere ikke mulighed for at prøve kræfter inden for musikteatret på bl.a. Den Jyske Opera, får de ikke i tilstrækkelig grad udviklet sig. Det var også tanken, da Den Jyske Opera blev grundlagt i 1947 og skulle være et alternativ til Den Kongelige Opera. Derfor må håbet være, at Anne Barslev fremover giver endnu flere danske talenter udfoldelsesmuligheder.
Holdet bag
Musik af Poul Schierbeck
Libretto af Max Lobedanz
Førsteopførelse 1. september 1931 på Det Kgl. Teater
Dirigent: Christian Øland
Instruktør: Jacob Schjødt
Scenograf og kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen
Lysdesigner: Ib Asp
Medvirkende
Suzon: Susanna Andersson / Dénise Beck
Grev René: Gert Henning-Jensen / Anders Kampmann
Scaramouche, teaterdirektør: Teit Kanstrup / Leif Jone Ølberg
La Scaramouche: Sidsel Aja Eriksen / Sophie Ting-Simonsen
Kong Ludwig XV: Christian Damsgaard
Annette: Eline Denice Risager
Markis d’Argenville: Johannes Held
Abbed Lauzannes: Mathias Hedegaard
Marskal Saint Lambert: Andreas Winther
Grev Montmorency: Morten Wang
Notaren: Jens Jagd
Jean: Carsten Gottholt Hansen
Majordomus: Jean Ribalta
Robert: Lars Fentz Krogh
Den Jyske Operas Solister
Aarhus Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Sønderjyllands Symfoniorkester
Foto: Anders Bach.