∗∗∗
Af Eva Zierau.
Det er sommer, det er sol og det er søndag. Lille Per(Sigurd P. Dalgas) og familien skal på ferie ved Vadehavet. De har lånt naboen fru Sejersens(Kirsten Lehfeldt) sommerhus. Pas på den grå dame siger hun kryptisk, da hun vinker farvel til familien. Huset viser sig at være en gammel cirkusvogn med udendørs das. Familien er ikke just begejstret, men det varer ikke længe, før de føler sig godt til rette. Vognen med de mange køjesenge er nemlig vildt hyggelig, synes i hvert tilfælde Lille Per. Onkel Anders er enig. Vildt hyggelig er naboen, Britt(Søs Egelind) imidlertid ikke. Hun bor med sin datter i sit super tjekkede luksus sommerhus, og da hun en aften, har indbrud og får stjålet sin PC, beskylder hun familien i cirkusvognen, herunder især Far, for at stå bag. Politiet bliver tilkaldt. Nu gælder det for Lille Per at finde de rigtige tyveknægte, så familien kan blive renset for mistanke.
Foto: Karina Tengberg og Nordisk film
Far til Fires vilde ferie er den 17. film om Lille Per, Mie, Ole, Søs, Peter, Far og onkel Anders. Far til fire universet tog i 40’erne sit udspring i en daglig tegneserie i Politiken. Den første Far til fire film, havde premiere i 1953 med Ib Schönberg som far. To år efter overtog Karl Stegger rollen i de følgende 6 film frem til 1969. Ole Neumann spillede rollen som den snarrådige, kønne Lille Per, der med de lysende blå øjne og en tøjelefant under armen underholdt os i de første otte film.
Far til fire er en klassiker i dansk børnefilm. De fleste af os har set filmene som børn. Vores børn ligeså, og de var mindst lige så begejstrede som vi, over Lille Pers opfindsomhed.
Det er altid svært at forny klassikere. Man kan ikke lade være med at sammenligne de nye film med de gamle. Har de samme vid, charme og uskyld som de første? Skal de have det? Skal filmens koncept ikke videreudvikles og blive mere tidssvarende? Det er en balancegang, for vi går i biografen for at se de figurer vi kender samtidig med, at vi jo gerne vil overraskes.
Foto: Karina Tengberg og Nordisk film
Spørgsmålet er, om Far til Fires vilde ferie holder vand. Jeg tror nok, at jeg tør spå, at den ikke bliver årets film hos anmelderne. Plottet er tyndt, og nogle gange bliver historien for usandsynlig. På trods heraf synes jeg, at filmen har nogle kvaliteter ikke mindst i sidste halvdel, hvor den leder tankerne hen på Alene Hjemme filmene. Lille Per og hans slæng er sjove og opfindsomme, når de skal fange tyve. Man tager i bedste Olsen Bande stil en tennisboldmaskine, en arbejdshest, to spande sprællevende krabber, et forstørrelsesglas og et vejskilt. Så er den lige ved at være hjemme, hvis man altså ikke lige glemmer det vigtigste af alt: Den grå dame.
Bag filmen står Giacomo Campeotto som også instruerede Far til fire-Onkel Sofus vender tilbage(2014). Denne blev i 2014 ikke just en stor anmeldersucces, men til gengæld den tredje mest sete danske film med 287.324 solgte billetter.
Med premiere her op til efterårsferien, skal Far til Fires vilde ferie nok nå samme popularitet. Mange børn vil blive begejstret og godt underholdt over gensynet med den altid optimistiske og charmerende Lille Per. Anmeldernes eventuelle negative kommentarer er børnene fløjtende ligeglade med. Det er sommer, det er sol og det er søndag. Sådan.
Instruktør: Giacomo Campeotto
Premiere: 1. oktober 2015
Trailer: ASA Film Production og Nordisk Film