Menu Luk

Falstaff på Malmö Operaen – oplevet ved direkte streaming.

 

Kommentar af Ulla Strømberg.

Falstaff  på Malmø Operaen – oplevet ved direkte streaming.

Sjov og underholdende Falstaff opera på min lille computerskærm – hjemme i stuen.

En novemberaften, hvor jeg sidder i min nye, bløde lænestol med fodskammel og får serveret en næsten dugfrisk ny opsætning af ”Falstaff” sendt direkte fra Malmø. Det lyder vel ikke så dumt.  Det er nemt, næsten da. I hvert fald er det varmt og hyggeligt, man slipper for broen, angsten for den svenske Corona og diverse parkeringsproblemer.  Men man går glip af den smukke operafoyer og først som sidst den rigtige forestilling.  Så det er lidt amputeret, det hele.

Falstaff. Verdi-opera på Malmö Operaen. oplevet som live-streaming, 2020. Pressefoto.

For en gangs skyld er det jo en opera, der er hyggelig. Verdis sidste og munter, så det basker, skrevet hen over Shakespeares ”De muntre fruer i Windsor”. Det er historien om den store, tykke og selvfede Falstaff, der gør kur til diverse damer og bliver narret, så hans invitationer byttes om, og damerne opdager det og vil tage ham ved næsen. Han havner i snavsetøjskurven som bliver smidt i floden, mens alle ler.

Den interessante kvindelige instruktør Lotte de Beer, som bl.a. stod for en meget moderne og næsten feministisk ”Den Flyvende Hollænder” for et par år siden, også i Malmø, er gået til værks lidt a la mode Dvs. hun har iscenesat operaen som var det optagelse af en soap-opera eller fjollet tv-spil – og oveni er en del som green screen, dvs. hvor der efterfølgende kan manipuleres, så en vilkårlig baggrund kan sættes ind.  Det er sikkert både sjovt og logisk i teatersalen, men på min lille skærm var det lidt svært at se, hvad der var hvad. Hvor var vi henne, måske i nogle reklameblokke, eller var det blot den ekstra skærm, som vist hang over hele den store scene, eller?  Lidt efter lidt forstod jeg rytmen i iscenesættelsen, og så var det ganske sjovt at følge. Og de sang smukt.  Pausen kom, skærmen blev sort, og jeg troede at min computer var død. Men tilbage kom Falstaff og co.

Falstaff. Verdi-opera på Malmö Operaen. oplevet som live-streaming, 2020. Pressefoto.

Dog et øjebliks uopmærksomhed fra min side fik betydning For det blev pludselig spisetid i familien, og hurtigt efter var alt  Ragnarok på scenen, som var vi ved slutningen af hele Ringen, og jorden ville gå under – eller i hvert fald tv-showet. Kulisserne flød lidt, men de fortsatte med at synge. I spidsen og mere end god, ja fremragende,  fyldte Falstaff  sunget af de georgiske baryton Misha Kiria. Han var/ er så god som man kan ønske sig. Også de mange nærbilleder af denne selvfede opblæste nar, udfyldte han på bedste maner. Som var han vant til at være tvstjerne.

Alt i alt en god og underholdende oplevelse. Men har man et stort tv med forbindelse til en computer vil det give en bedre oplevelse, og så vil også flere kunne nyde operaen til samme pris.

Falstaff. Verdi-opera på Malmö Operaen. oplevet som live-streaming, 2020. Pressefoto.

Der købes streamingbillet via Malmø Operas hjemmeside. Der er kun direkte streaming –dvs. man  bestemmer datoen  – og får klokkeslæt og log in. Det koster 100 s kr.

Det var den anden opførelse, jeg så. Jeg ville gerne have haft lidt bedre teknisk intro på skærmen og meget gerne 10-15 minutter før forestillingen starter, så man er sikker på, at teknikken virker. Men måske har de lært det ovre i Malmø. For ellers er det jo ærgerligt, hvis man ikke når at komme på fra starten.

Håber dog snart, at det bliver tilladt at tage til Sverige – og gå i Malmø Operaen, som for tiden kun må sælge 50 pladser i salen pr. forestilling.

 

Men prøv blot Falstaff – direkte streaming.

 

NBNBNBNB: så at musicalen ”Funny Girl” fortsat streames direkte fra Malmø. Varm anbefaling.  Anmeldte ”Funny Girl” for et par måneder siden her på www.kulturkupeen.dk.

www.malmoopera.se

Medverkande

MUSIK Giuseppe Verdi
LIBRETTO Arrigo Boito

DIRIGENT Steven Sloane/David Niemann
REGI Lotte de Beer
SCENOGRAFI & KOSTYM Christof Hetzer
SCENOGRAFI- & KOSTYMPARTNER Agnes Hasun
KOREOGRAFI Gail Skrela Hetzer
LJUS Alex Brok
VIDEODESIGN Charlotte Rodenstedt, Bloody Honey
DRAMATURG Peter te Nuyl

ROLLER

Sir John Falstaff Misha Kiria
Alice Ford Jacquelyn Wagner/Rebecca Nelsen (Se alternering)
Ford Orhan Yildiz
Nannetta Alexandra Flood/Sabina Bisholt (Se alternering)
Fenton Sehoon Moon

Mrs Quickly Maria Streijffert
Meg Page Matilda Paulsson

Bardolfo Jonas Duran
Pistola Nils Gustén
Dr. Cajus Niklas Björling Rygert

 

Malmö Operaorkester
Malmö Operakör

WWW.MALMOOPERA.SE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *