∗∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Intens og gribende.
Den 62 årige dansk-amerikanske Viggo Mortensen er en alsidig herre. Han kan skrive skuespiller, komponist, musiker, digter, maler, fotograf og nu også instruktør på sit visitkort. Falling er hans instruktørdebut. Delvist inspireret af eget liv, handler filmen om et problematisk forhold mellem en begyndende dement og i bund og grund usympatisk far, Willis(Lance Henriksen), og hans homoseksuelle voksne søn John(Viggo Mortensen), der forsøger at hele de sår, der pga. farens vanskelige sind og hans manglende accept af sønnens seksuelle orientering, har ødelagt deres indbyrdes forhold.
Foto: Nordisk Film Distribution
I første scene ser vi John og Willis om bord på et passagerfly fra Washington til Californien. Willis er forvirret og står og råber i midtergangen på sin afdøde første kone, Gwen. John får ham beroliget. Willis er landmand og bor på Østkysten på en farm, hvor han har boet det meste af sit liv. John og hans søster er vokset op der, indtil deres mor forlod Willis og tog børnene med sig. Nu bor den midaldrende John, der er jagerpilot i det amerikanske flyvevåben, med sin partner Eric og deres fælles adoptivdatter Monica i Californien.
John er fløjet til Østkysten for at hente sin far, der ikke magter at drive farmen længere, og gerne vil flytte tættere på John og sin datter, der begge bor i The Sunny State. Trods Johns bedste intentioner om at hjælpe sin far, viser det sig snart, at det er svært at have den uforskammede og demente Willis boende. Der rippes op i indestængte følelser og sår fra fortiden. Nye konflikter kommer til. Vil det overhovedet være muligt for far og søn at nå hinanden?
Foto: Nordisk Film Distribution
Filmen bevæger sig skiftevis i fortid og nutid. Det kan godt virke lidt forvirrende. Vi ser John som 4 årig, 9-11 årig, 16 årig og 50 årig. Samme karakter spillet af fire forskellige skuespillere. Det samme gælder for Willis, der figurerer som 23-43 år og som 75 årig spillet af to skuespillere.
I en af de første scener ser vi den kun 4 årige John på jagt med sin far. Drengen ser en and, der flyver over en sø. Willis giver John riflen, hjælper ham med at sigte og råber skyd. John trækker på aftrækkeren og anden falder til jorden.
Foto: Nordisk Film Distribution
Om aftenen får John lov til at kæle for den døde fugl, tage den med i bad og sove med den i sengen, som var der tale om legetøj. Næste aften får familien andesteg til middag. Man kan se Johns forfærdede ansigt, da han skal sætte sin gaflen i dyret. Sådan er der mange pinefulde situationer, der dukker op i Johns bevidsthed under Willis besøg. Nok er Willis nu dement, men han har aldrig været en empatisk mand, hvilket nok også er en af grundene til, at begge hans koner har forladt ham.
Johns tålmodighed med sin far er imponerende. Han har de bedste intentioner om at lægge barndommens traumer bag sig og hjælpe sin far, som før demensen grundlæggende var lige så ubehagelig. Vidste de, at du var en svans i hæren, spørger Willis fuld af foragt for sin søn. Jeg vidste det ikke rigtigt selv, svarer John lavmælt.
I et interview på TV2 fortæller Viggo Mortensen på flydende dansk, selv om han har boet det meste af sit liv i USA om filmens tilblivelse. Den har været lang tid under vejs. Det var svært at skaffe penge til den. Mortensen er filmens instruktør, manuskriptforfatter, producer, komponist og hovedrolleindehaver. Det sidste ville han ikke have været, men måtte gøre det for at få sidste del af finansieringen på plads. Han mener, at den virkelige hovedrolle i filmen har den islandske Sverrir Gudnason som Willis. Mortensen har selv oplevet demens i sin nære familie. Filmen handler i hans optik om accept og tilgivelse. Det er svært, når man som søn eller datter i den situation bare vil have sin mor og far tilbage, som de var før.
Der har efterhånden været en del spillefilm om demens. Et tungt emne mange af os desværre kommer til at forholde os til. Af nyere film om den frygtede sygdom kan nævnes I’m still Alice(2015) om den Alzheimer ramte universitetsprofessor Alice og Michael Hanekes Guldpalmevinder Amour (2012). Film der gør dybt indtryk. Man forlader biografen knuget, men også lidt klogere på livet.
Samspillet mellem Mortensen og Gudnason er rigtigt godt. Begge er troværdige. Som John siger overbærende på et tidspunkt, da Willis igen har overfuset ham med sine perfide bemærkninger: Du kan kritisere mig, lige så meget du vil, men jeg vil ikke diskutere på dette niveau længere.
Foto: Nordisk Film Distribution
Der er også sjove momenter i filmen, som f.eks. da Willis siger til sit barnebarn, Monica, som man kan mærke, nok er den eneste han respektere og holder af: Når en mand i min alder tror han skal tisse, har han allerede gjort det. I situationen kan en sådan bemærkning godt vække et smil frem. Falling er en intens og gribende film, der giver stof til eftertanke.
Instruktør: Viggo Mortensen
Premiere: 5. november 2020
Trailer: Nordisk Film Distribution