∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fængselsdigte med Karen-Lise Mynster på Det Kongelige Teater.
Forestillingen ”Fængselsdigte” er et smukt eksempel på, hvad en god skuespiller kan formå med en vedkommende tekst. For Karen-Lise Mynster rammer og bevæger os følelsesmæssig og forklarer os noget ganske kompliceret på en simpel måde.
”Fængselsdigte” som teaterforestilling er sammensat af Karen-Lise Mynster og banker lige ned i en evig aktuel situation om begavede mennesker, der berøves friheden, fordi et politisk system vil noget andet. Men det paradoksale er, at digtene synes poetisk og almene på overfladen, men rummer en uhyggelig og grufuld erfaring.
Tekstmaterialet er oversatte digte af Mahvash Sabet, der sad fængslet i 10 år i Teheran, fordi hun var medlem af trossamfundet Bahá’i (se nedenfor). Oprindelig blev hun fængslet i 2007, men først i 20010 fik hun en dom på 20 år, men blev dog løsladt i 2017. Under sit fængselsophold skrev hun digte, som blev smuglet ud.
Digtene er anderledes, end man måske kunne forvente. De er nærmest blide, renset for enhver vrede og uretfærdighedsfølelse. Til gengæld beskriver de, i et underspillet sprogbrug, hvordan det fornemmes, når et menneske frarøves et aktivt liv og alligevel prøver at holde fast i stumperne. Det blev for Sabet til hemmelige nedskrivninger på tilfældige papirlapper, hun kunne finde.
Karen-Lise Mynster mestrer på smukkeste vis at vise et menneske som er trængt og plaget, men bærer det med en form for værdighed. Alt hvad hun har til rådighed på scenen er en skiffergrå, skrånende spilleplads med en form for sandørken udenom samt en fin medspiller i komponisten og musikeren Henriette Groth. Musikken indordner sig spillestilen og understøtter med toner fra forskellige instrumenter, bl.a. klarinet, violin og vokal. Ikke mindst de passager, hvor både Karen-Lise Mynster og Henriette Groth synger sammen giver den samhørighed, måske, som netop bahá’i -religionen står for.
Men de fortsatte uretfærdige fængslinger, der sker over hele verden i tyrannier, totalitære og måske også halvtotalitære stater, er det vigtigt at lytte til en tekst som ”Fængselsdigte”, selv om vi ikke kan gøre noget. Vi er blot passive vidner.
Forestillinger giver mindelser om Karen-Lise Mynsters ligeledes eminente og smukke monologforestilling, ”Det springende punkt”, der byggede på tekster af Inger Christensen. På den lille scene på Teatret ved Sorte Hest mødte vi en følsom kvinde, der var spærret inde, men på et hospital.
Smuk oplevelse om en grufuld skæbne. Men som teater: varm anbefaling.
Ifølge informationer på nettet:
Bahá’í er en uafhængig monoteistisk religion, grundlagt af Bahá’u’lláh (1817–1892) i 1863. Religionen har demokratisk valgte råd på lokalt, nationalt og globalt plan.
Bahá’í religionen har egne hellige skrifter, bl.a. Kitáb-i-Aqdas (Den Helligste Bog). Troen på Gud er grundlæggende. Religionen har ingen præster eller kirker, men der er bygninger udelukkende til Guds tilbedelse. At Jorden er ét land og menneskeheden dets indbyggere, er et centralt tema i Bahá’í religionen.
Der er i dag bahá’íer i 191 lande og 46 uafhængige territorier. I Danmark er der ca. 330 bahá’íer.
I Iran, hvor religionen stammer fra, og af nogle betragtes som kætteri, er der et stort bahá’í-samfund – anslået til 300.000. FN har i resolutioner kritiseret Iran for undertrykkelse af bahá’íerne.
Fængselsdigte:
Forfatter: Mahvash Sabet
Skabt af: Karen-Lise Mynster
Komponist: Henriette Groth
Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson
Kostumer: Jane Barlebo
Lyddesign: Janus Jensen
Oversættelse: Andros Frei
www.kglteater.dk