∗ ∗ ∗
(5 stjerner til Mette Horn, 4 til Andreas Jebro og meget færre til instruktøren).
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Et Juleeventyr” på Nørrebro Teater.
Mette Horns karakterfaste Scrooge er desværre ikke nok til at redde en skrupforvirret forestilling.
Teatret i Ravnsborggade serverer denne gang Dickens gamle historie: ”Et Juleeventyr” i en kridhvid dekoration og i en tidsepoke et tidligt sted i det 20.århundrede.
Men det er næsten ikke til at se forskel på Nørrebro Teaters forestillinger i disse år. De ligner hinanden i overgearet spillestil og næsten silhuet-agtige dekorationer og overbearbejdede historier eller skuespil. For ikke at tale om de mange karikerende dobbeltroller, som skuespillerne nødvendigvis må klare. Også det visuelle PR-materiale er fuldstændigt enslydende, uanset om det er et stykke om USA eller om good old England.
”Et juleeventyr” føjer sig på godt og ondt til rækken af forgængere. Fint nok, hvis man ikke har set de andre opsætninger, men ellers lidt ensformigt, selv om teatret denne gang har engageret helt andre skuespillere og en ny instruktør.
Mette Horn spiller titelrollen som nærrige Scrooge, datidens Joakim von And. Han fornægter jul, julehygge og godgørenhed, fordi der tilbage i hans barndom skete de sørgeligste hændelser. Mette Horn skaber en interessant figur og spiller smukt, neddæmpet og karakterfuldt. En fin, næsten Stanislavsky-fortolkning af den nærrige mand, der her er iført Chaplin-kostume. Men uden om Horn er der råb og skrig, som om teaterkunsten bliver bedre af det. Andreas Jebro må slide i det som både den unge bogholder med sønnen, syge lille Tim, og flere andre figurer. Ikke uden grund bliver hans stemme mere og mere skinger. I få øjeblikke er spillet dog bevægende, for også Jebro kan være en god karakterskuespiller, hvad han bl.a. viste i ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater.
De mange skrig, skrål og umelodiske passager må instruktøren tage på sin egen julekappe. Viktor Tjerneld er svensk, uddannet i København, men efterfølgende har han primært arbejdet i Sverige på forskellige scener. Men Instruktørens svenske baggrund afsløres desværre hos de to kvindelige skuespillere, Lila Nobel og Asta Kamma August. Indimellem er de svære at forstå og har nogle ganske udanske tryk på diverse ord og stavelser. Det er mere end synd. Asta Kamma August har normalt en meget sød og intens udstråling, som i denne forestilling desværre kun i isolerede momenter, bl.a. som juleånd, kommer til udtryk. Pludselig opstår der en interessant karakter, og salens unge publikum er straks på.
Lila Nobel har simpelthen lagt sin stemme i flere forkerte lejer, når hun skal ”spille” diverse roller. Skolekomediestilen lurer lige om hjørnet eller er faktisk tilstede. Jesper Groth synes heller ikke at have fået nok instruktion hen igennem de mange roller, han skal spille.
Stilen i hele forestillingen bliver derfor lidt tumultarisk og opvejes kun delvist af Mette Horns faste spil og af scenografen. Den ofte ganske æstetiske Franciska Zahle, har skabt et skinnende hvidt marmorrum med et par afstikkere til andre lokaliteter. Flot, men bart og lidt for meget ekko på scenen. Kostumerne synes at være snuppet fra diverse vilde dameblade i de første årtier af det 20. århundrede. Ikke helt morsomt.
Og budskabet? Det løber desværre fløjten med al den unødige støj. Mette Horn havde fortjent bedre, for hendes figur er faktisk fin, gennemtænkt og også bevægende. Og med den rette instruktion kunne Jebro have været en god følgesvend.
Instruktøren har ført både stykke og skuespillere hen et sted, hvor det bliver synd for både dem på scenen og i salen.
Medvirkende:
Mette Horn, Asta Kamma August, Jesper Groth, Andreas Jebro og Lila Nobel
INSTRUKTION: Viktor Tjerneld
SCENOGRAFI OG KOSTUMER:Franciska Zahle
MANUSKRIPT:Patrick Barlow baseret på Charles Dickens’ roman A Christmas CarolTeaterforlag:Nordiska ApS – København
www.NBT.dk