∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla strømberg.
En Verden af fjolser, en roman også om dansk psykiatri, af Pauline Rehné.
Det er på alle måder en varm og menneskelig roman, som skuespilleren Pauline Rehné har skrevet. Sproget er smukt, menneskeskildringen hengiven, og i det hele taget er det billede, som tegnes, præget af en respekt for det enkelte individ. Samtidigt er bogen også en indirekte kritik af det sundhedsvæsen, vi har i dag med distriktpsykiatrien og måske mangel på respekt for den enkelte. Bureaukratier vokser og er ofte sig selv nok. For mange offentlige systemer ville nok helst være foruden patienter og klienter. Men det er en anden historie.
Forfatteren har ikke ønsket at rette en direkte kritik af den nuværende situation inden for et mindre område af sundhedsvæsenet, men man mærker hensigten.
Bogen er en roman, en fiktion, men er selvfølgelig inspireret af virkeligheden og ikke mindst en bestemt person, en kvinde, der i årtier ikke fik besøg af nogen. Tænkt hvis hun havde haft en ”ven” til at dele sorger og glæder med.
Tiden i romanen er 1960 i en mindre by ned et gammelt såkaldt sindssygehospital. Her lever forskellige originaler som patienter og som personale m.m. Hovedpersonen er den 10-årige Oskar, der næsten har en syvende sans og både forstår og kommunikerer med de voksne patienter. Han ved meget, som børn ellers ikke forstår, og han har kontakt til en række af patienterne, der i bogen dukker op som perler på en snor. Men hans eget liv med den søde og flittige mor og en far bliver hurtigt et helvede, når skoledagen melder sig. For sådan er det jo – der er engle og skurke, og i Oskars liv er det den jævnaldrende veninde, der er englen, mens nogle rockeragtige drenge generer lille Oskar hver dag i skolen. I timerne er det heller ikke sjovt, for Oskar kan ikke læse. Han lytter sig til viden, men bogstaverne danser på papiret og vil ikke forme sig som ord.
Ingen kan leve et problemfrit liv, men i Pauline Rehnés romandebut bliver det til en varm og sympatisk skildring af et dansk minisamfund. Flere steder i bogen suppleres med mere resonerende afsnit.
Bogen er præget af en smuk respekt for de enkelte patienter, så man kommer til at holde af dem. Samtidigt er det en velplaceret kritik af det system, vi i dag lever under, hvor det kan være svært at manøvrere som patient.
Men noget har nutiden måske tilført af patienterne af goder og medicin, mens det ”gamle” system på en eller anden måde syntes mere menneskeligt.
Flot romandebut, for Pauline Rehné skriver i et velkomponeret og behageligt sprog – gad vide om næste bog ikke bliver til børn eller unge.
Udkommet på forfatterskabet.dk