∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Langtidsholdbar historie som musical. ”En kort en lang” – nu på Nørrbro Teater – tidligere med succes i 2013 på Aalborg Teater – og i 2001 i den oprindelige filmversion.
Som musical er ”En kort en lang” effektivt underholdningsteater gennemkoreograferet af instruktøren Niclas Bendixen. Og de to gamle sange er så gode, at de næsten kan bære det hele: ”En kort en lang”, kendingsmelodien fra filmen af Hella Joof og Klaus Bondam og sangen ”Vent på mig” – oprindelig i filmen sunget af Jimmy Jørgensen og Peter Frødin.
Da kærlighedshistorien om de to fyre, der skal giftes, kom frem for 14 år siden, var vi ikke helt så opmærksomme på ægteskaber mellem to af samme køn. Det er vi nu og snart også hele USA, så der er brug for andet og mere, eller også skal det hele blot tages som et par nostalgiske kærlighedshistorier imellem to fyre og den ene fyr og den andens svigerinde, eller?
Udenom er der et væld af karikerede figurer fra et moderne miljø i Danmark.
Musicalen har ikke gjort noget forsøg på at distancere sig fra filmen. Tværtimod er de oprindelige figurer, som var så eminent spillede i filmen, næsten kalkererede af castet på Aalborg Teater, hvor de fleste nu er gengangere på Nørrebro.
For mig er musicalen ny. Jeg så den ikke i Aalborg, og alt er ok: det kører, man ler, mens nogle af skuespillere er bedre end andre til at score applaus på de korte replikker. Dialogen er sjov, musikken god, og historien holdt i et fast greb af dramaturgen.
Et par af sidefigurerne må fremhæves: Marianne Høgsbro er moden til at hoppe ind i enhver revy, så hurtigt kan hun formidle den skrappe svigermor, Henrik Weel, som en gammel bøsse ligeså, men i allersidste scene slår den unge Mikkel Kastrup-Mathew alle af banen som ung umoden skoleelev og med fuldt greb om sangen ”Vent på mig”. Læg Mærke til ham!
Også de andre skuespillere klarer sig godt, ingen falder igennem. Faktisk er det imponerende ensemblespil.
Hvad er det, der gør ”En kort og lang” så langtidsholdbar? Musikken, musikken, historien og nogle af replikkerne.
Instruktøren Niklas Bendixen har gjort et scoop ved at lade musikerne optræde som anonyme habitklædte voksne mænd, der overhovedet ikke deltager i handlingen, men blot kommer tilstede ud af åbninger og lemme i gulvet. Så flot med masser af messingblæsere og en vild guitar. Det er selvfølgelig komponistens fortjeneste: Martin Brygmann, som til musicalen har tilføjet en række nye sange, der desværre ikke rammer plet på samme måde som de gamle, dengang fra Det Brune Punktums velmagtsdage.
Scenografien ved Jonas Fly Filbert er fiks, ind imellem, den svajer dog lidt, ikke mindst omkring lyset, men der er masser af gode effekter.
Selv understreger Nørrebro Teater med Mette Wolf som ny teaterdirektør, at det hele blot er en fest – for teater er ligesom kærlighed. Og godt at der er samarbejdet henover Kattegat, så også københavnerne kan få del i løjerne, de platte, som de sjove.
MEDVIRKENDE
Amalie Dollerup, Carsten Svendsen, Henrik Weel, Jacob Lohmann, Jakob Højlev Jørgensen, Kenneth Christensen, Laura Kold, Lise Baastrup, Mads Rømer Brolin-Tani, Marianne Høgsbro, Merete Mærkedahl, Mikkel Kaastrup-Mathew, Nikolaj Bjørn Andersen
FILMMANUSKRIPT
Hella Joof og Klaus Bondam
TEATERBEARBEJDELSE
Morten Kirkskov og Niclas Bendixen
INSTRUKTION: Niclas Bendixen
SCENOGRAFI: Jonas Fly Filbert
MUSIK: Martin Brygmann
KAPELMESTER
Søren Graversen
Musiker/Basun og cello
Niels Nørgaard
Musiker/Guitar
Anders Birk
Musiker/Trompet
Anders Farstad
Musiker/Saxofoner
Jacob Rose
Musiker/Bas
Michael Andersen
Musiker/Trommer
Stephan Grabowski
Teater: Nørrebro Teater 5.9.2015
Teater: Aalborg Teater: April 2013
Film: 2001
https://www.youtube.com/watch?v=ska1y6NUfDM
https://www.youtube.com/watch?v=RiTEeTTtSKk