Menu Luk

En helt almindelig familie

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

En helt almindelig familie er en film om de nære og skrøbelige relationer mellem forældre og børn. En film om hvad der sker, når en af forældrene pludselig ændrer kurs for at følge sin drøm om forløsning, efter at have lagt låg på en dyb hemmelighed i mange år. Om at tage et valg, der gør ens nærmeste ulykkelige.

Vi befinder os i 90erne i en kernefamilie med mor Helle(Neel Rønholt), far Thomas(Mikkel Boe Følsgaard) og deres to døtre, Emma(Kaya Toft Loholt) og Caroline(Rigmor Ranthe) på henholdsvis 11 og 14 år. Emma elsker at spille fodbold og tilbringer det meste af sin fritid i den lokale fodboldklub. Caroline skal snart konfirmeres, og familien er ved at planlægge den store fest. Alt ånder fred i en helt almindelig familie.

Foto:Jonas Svensson

Så sprænger bomben. Thomas fortæller familien, at han hele sit liv har følt sig forkert i sin krop som mand og har besluttet at skifte køn. Familien er i chok. Ingen havde set det komme. Helle forlanger straks skilsmisse. Forældrene flytter fra hinanden, og Caroline og Emma bor på skift hos deres mor og deres far, som må et par måneder til Thailand for at få foretaget en kønsskifteoperation. Caroline klarer omvæltningen forbavsende godt, hvorimod Emma nægter at se sin far. Hvordan siger man lige til kammeraterne at ens far er en kvinde?

Foto:Jonas Svensson

En helt almindelig familie er en film med mange lag. Filmen fokuserer ikke blot på forholdet mellem Thomas og Emma, men går også ind på, hvordan hans beslutning om kønsskifte påvirker alle hans nære. Grundlæggende handler filmen om forandring, og hvordan man takler kriser. Man sidder i sit stille sind og tænker. Nu har han levet med at føle sig i det forkerte køn i over 30 år. Kunne han ikke lige have ventet et par år med at springe ud, så den yngste datter var blevet lidt ældre og mindre sårbar. Da det går op for kammeraterne, hvad Emmas far har gang i, bliver hun drillet både i skolen og på fodboldbanen.

Filmen gør løbende brug af flashbacks i form af videoklip, hvor vi ser pigerne som små i alle mulige dagligdags situationer. F.eks. når de bliver madet som babyer, løber rundt i haven, bader i soppebassin mv. Disse klip virker godt. Vi fornemmer netop, at vi har at gøre med en helt almindelig familie.

Foto:Jonas Svensson

Følsgaard yder en flot præstation som Thomas, nu kvinden Agnete. Han bærer filmen med sin ligefremme og ærlige måde at håndtere situationen på. Loholt som Emma er imponerende med sin mutte, sårede facon. Man føler med hende. Ja med hele familien.

Bag filmen står instruktør og manuskriptforfatter Malou Reymann, som selv er opvokset i en familie hvor hendes far, da hun var barn en dag annoncerede, at han følte sig som kvinde og derefter skiftede køn. Hun har således haft problemstillingen helt inde på livet. Hun siger i et interview:

Jeg oplevede selv, at det var svært for min far at rumme min reaktion, fordi hun på samme tid var usikker på sig selv som kvinde i den periode. Dette blev omdrejningspunktet for filmen, hvor alle reagerer forskelligt.

Reymann siger endvidere, at hun tror: At de fleste kan genkende sig selv i historien, netop fordi den ikke handler så meget om at skifte køn, men om en far og en datter, der forsøger at holde fast i hinanden, mens de gennemgår en forandring.

Foto:Jonas Svensson

Selve titlen på filmen er rammende. Vi er med til Carolines konfirmation, en morsom scene der nærmest virker dokumentarisk. Det føles som at være med selv med sange og taler, og hvad der ellers hører med til sådan en fest.

Overordnet er En helt almindelig familie et rørende og kærligt varmt portræt af en familie i krise. En film med et glimt i øjet, der minder os om, at vi måske ikke er helt så tolerante, som vi går og tror.

Instruktør: Malou Reymann

Trailer: Nordisk Film

Premiere: 20. februar 2020

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *