∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ekko fra Venedig.
At omskrive Shakespeares komedie fra slutningen fra 1500 tallet: “Købmanden i Venedig” kunne på papiret synes at være en god idé. Men det er et kompliceret stykke om jøden Shylock, der låner penge ud og kræver et pund skært kød, hvis lånet ikke indfries til tiden. Siden 2. Verdenskrig har der været meninger for og imod, om stykket overhovedet kunne spilles uden at virke antisemitisk. Det medførte bl.a. en velfungerende omskrivning eller gendigtning af den velestimerende britiske dramatiker Arnold Wesker til ”The Merchant” i 1976.
”Ekko fra Venedig” passer ind i HamletScenens ”profil” med fortsatte opdateringer af Shakespeares værker, men med krigen imellem Israel og Hamas synes tidspunktet nu at være meget dårligt. Det kunne ingen vide for halve år siden, men alligevel.
Som ”Ekko fra Venedig” fremstår, er det en kompliceret sag, hvor den danske dramatiker Joan Rang Christensen har stået på hovedet for at blande fortid og nutid, Shakespeare og egne ord samt gammel tankegang med nye tendenser.
Oveni har instruktøren Christoffer Berdal i stedet for at koge ind og lade ordene tale og historien stå tilgængelig, skabt et endnu mere komplekst spil imellem forskellige tider, adskillige figurer hentet fra Shakespeare, men nu med nye karakteregenskaber, så vi får det moderne, at mænd elsker mænd midt på scenen, og at kvinder er hetærer eller måske blot prostituerede.
Selvfølgelig er der underliggende temaer som mindretal og forfølgelse – jøder, homoseksuelle, underklasse etc. Men jeg har svært ved at se sammenhængene,
Der er skruet godt op for spillestyrken i det lille rum inden for nogle af voldgravene på Kronborg, hvor HamletScenen om vinteren har til huse i en gammel Soldaterbarak eller bygning.
Men færre effekter og gimmicks i opsætningen kunne have gjort det, for skuespillerne er myreflittige og får skabt adskillige ganske divergerende karakterer og klarer det beundringsværdigt. Ligeså er scenografien ved Catia Hauberg Engel ganske raffineret, men desværre også for spækket med for mange fiffige detaljer, som når adskillige plasticposer, hver med et pund kød, kan hæves og sænkes oppe i loftet. Vi har vist forstået pointen.
Også nogle få Mahler-strofer synes af smøre ekstra tykt på, for det er vist netop er signaturmusikken til filmen “Døden i Venedig”.
Mådehold i udtryk og koncentration kan ofte være at foretrække fremfor fortissimo i spillestil og et væld af ideer, der bare skal med.
Det, der måske for et par år siden kunne se interessant ud på skrivebordet, nemlig en modereret modernisering af “Købmanden i Venedig”, er nu som teater blevet til en alt for blandet cocktail af ord og teatertricks, hvor pointerne ikke synes at ramme én.
KREATIVT TEAM
MEDVIRKENDE: Morten Hauch-Fausbøll, Josephine Raahauge, Ernesto Piga Carbone og Alexander Bryld Obaze
DRAMATIKER: Joan Rang Christensen
INSTRUKTØR: Christoffer Berdal
SCENOGRAF: Catia Hauberg Engel
LYDDESIGNER: Jes Theede
LYSDESIGNER: Viktor Holm Lauridsen
FORESTILLINGSLEDER: Angelique Giroir
FORESTILLINGSLEDER ASSISTENT: Nakaiah Kerr
REKVISITØR: Anna Hyllested
SKRÆDDERSAL: Hanne Mørup
TEATERMALER: Ferdinand Fleicher
INSTRUKTØR ASSISTENT: Dagmar Richter
PRODUCENT: HamletScenen
Beklager sen anmeldelse Ekko fra Venedig spiller kun til d.5.11.2023.