∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
4 stjerner til forestillingen, men 6 til skuespillerne Kirsten Olesen og Tina Gylling Mortensen i “Dukkelise”.
Nostalgi, fortid og Freud i halvstore doser, det er nogle af ingredienserne i Jokum Rohdes nye stykke “Dukkelise”. Vi er i Rohdes yndlingsunivers: midt i showbiz i den billigste ende et sted i fortiden. Men så langt tilbage er han nu ikke gået denne gang. To søstre spiller et spil, som vi først lidt efter lidt opdager de sande konturer af. Den ene, Dukkelise, var barnestjerne, den anden, Lila Lash, var 3. rangsskuespillerinde. Og nu sidder de der med store faderkomplekser, og ingen appetit på nutiden, kun fortiden spøger. Derfor må de igennem uendelige rituelle spil for og med hinanden med det sagesløse publikum på sidelinjen. Fornedrelse og forsoning. Joh, Rohde kan sin dramaturgi og sin Genet.
Med Elisa Kragerup som instruktør har Jokum Rohde fået en ny fortolker, men jeg er nu ikke sikker på, at det er en rigtig god match. Det svinger ikke, som Katrine Wiedemann for år tilbage (1998) kunne forløse ”Nero”, også på Det Kongelige Teater. En mere fanden i voldsk stemning blev pisket frem, dengang. Måske er det et generationsspørgsmål.
De to skuespillere, Kirsten Olesen og Tina Gylling Mortensen, er til gengæld en interessant og ret fantastisk match. Hvor de dog kan spille op til hinanden, som kom de fra hver sin planet – også rent skuespillermæssigt. De giver alt, hvad de har i sig for at spille henholdsvis den store kæmpedukke – og den afdankede aspargeslignende skuespillerinde. En eksemplarisk opvisning i skuespillerens kunst fra to verdenshjørner. 6 stjerner til dem begge for loyalt at gå ind i det univers og kæmpe for at nå ud til os på tilskuerpladserne.
For scenografen, Jonas Fly, som ellers har skabt nogle stemningsfulde spillemiljøer (til bl.a. ”Nordisk Fjer” og ”Personer, steder og ting”) – har her efterladt et tomt, goldt rum – som slet ikke indeholder den nostalgi, som de to skikkelser repræsenterer. Eller også har han valgt, at de er gået ud i carporten og spiller spillet derude, men den hopper jeg ikke på.
Derfor er det lidt op ad bakke for både Dukkelise og Lila Lash og ikke mindst for Jokum Rohdes lige-ud-ad-landevejen tekst. Men takket være de to skuespilleres evner og møjsommelige slid og den (blinde) pianist i hjørnet, kommer historien hjem. Ikke så vi gyser, ikke så vi er rystede, men snarere med en følelse af, at stykket kunne være skruet sammen på en anden, men sentimental, nostalgisk måde – stadig med de to skuespillere.
Indtil flere dagblade har i øvrigt været inviteret indenfor til prøver, har sagt ja tak og har bragt helsides reportager. Det sker ikke hver dag. Men det synes som om, der var en anden spænding under prøverne. Måske var det bare lyssætningen, hvem ved?
Det Kongelige Teater
Tekst: Jokum Rohde
Instruktør: Elisa Kragerup
Skuespillere: Tina Gylling Mortensen og Kirsten Olesen.
Scenograf: Jonas Fly
www.kglteater.dk