∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Et fransk landsted. Et underskønt kuperet landskab. Marker der bugner af lyserøde og hvide roser. Sol og blå himmel. Man får lyst til at tage første fly mod Lyon i det Sydøstlige Frankrig, hvor en stor del af fransk rose design og produktion foregår. 
Plakat:Angel Films og Estrella+Productions
Vi er til den årlige konkurrence om den bedste og smukkeste franske rose. Roseproducenten Eve Vernet(Catherine Frost) deltager med en hvid rose. Hun har deltaget i konkurrencen i årevis, og hendes forskellige roser har vundet et hav af priser. Det sker ikke denne gang. Hun er ikke fulgt med tiden, og må se sig slået af storproducenten Lamarzelle(Vincent Dedienne), som dyrker sine roser langt mere rentabelt og effektivt end hun. Eve, har arvet sin rosenplantage og sin passion for de smukke velduftende blomster fra sin far. Hun er på fallittens rand. Hun gør et sidste forsøg på at redde sin virksomhed, og får i den anledning fra den lokale arbejdsformidling stillet tre unge arbejdsløse, der alle skal i jobtræning til rådighed. Fordelen er, at de er billig arbejdskraft. Ulempen at de absolut ingen forstand har på roser.
Foto: Angel Films og Estrella+Productions
En af dem er tidligere hård kriminel og har siddet bag tremmer flere gange. Her stinker af gammel kone siger han nedladende til Eve, da han bliver inviteret indenfor i hendes stuer. Snart viser det sig, at såvel de unge som Eve har brug for hinanden for at komme videre i livet.
Duften af roser er underholdende og charmerende. Der er i bedste Olsen-bande stil en scene, hvor Eve og den kriminelle rod planlægger at stjæle en stilk fra et af Lamarzelles drivhuse ved midnatstid. Stilken skal bruges til podning af en af Eves blomster. Lidt af en anakronisme i dette ellers blomstrende paradis, hvor der fra tidlig morgen til sen aften arbejdes dybt professionelt med at frembringe den optimale blomst. 
Foto: Angel Films og Estrella+Productions
Vi følger arbejdsgangen på Eve’s rose plantage hele året fra podning og krydsninger af forskellige typer, nedsættelse af stilke i potter, pleje af blomsterne mv. Det er fascinerende at følge med i. Grundlæggende handler filmen om traditionelle produktionsmetoder kontra moderne storproduktion. Jeg ville aldrig kunne samarbejde med Lamarzelle. Han ser roser som produkter, siger Eve et sted i filmen. For Eve er dyrkning af roser hendes passion, livsværk og sjæl. Hvad er livet værd uden skønhed tilføjer hun. Hun er en lille virksomhedsejer, som nægter at bruge den moderne teknik, fordi den iflg. hendes standard går ud over kvaliteten. 
Foto: Angel Films og Estrella+Productions
Bag filmen står instruktøren Pierre Pinaud. Han siger om inspirationen til filmen: En dag blev jeg ved et tilfælde gjort opmærksom på at dyrkning af roser var en fransk specialitet på lige fod med haute couture, mad og parfume. Af de i dag på verdensplan omkring 40 rose designere i verden er mere end 20 franske. Af dem befinder mange af dem sig i området omkring Lyon.
Visuelt er filmen særdeles smuk. De mange flotte panoreringer over de underskønne franske landområder får en til at drømme.
Catherine Froth er overbevisende som den viljestærke Eve, der kæmper ufortrødent for at beholde sin virksomhed. Vi kender hende bl.a. fra filmen Marguerite.
Uanset om man er frankofil eller vild med blomster er Duften af roser, et godt bud på et besøg i biografen trods sommervarmen.
Instruktør: Pierre Pinaud
Premiere: 1. juli 2021
Trailer: Angel Films