Kommentar af Ulla Strømberg.
Dublin – (1) – på en forlænget weekend.
Ingen dansker behøver at have hjemvé i Dublin. For Mads Mikkelsen blinker fra hvert andet gadehjørne. Store billboards fra Carlsberg lyser op med den karismatiske danske filmskuespiller i klassisk jakkesæt og glimt i øjet, men uden smil. Han skåler med den forbipasserende, selv om vi er i Guinness-land – og i Guinness´ hjemby.
Foto: US.
Engang var flere tusinde ansat på Guinness bryggeriet. I dag er det meste automatiseret, men man kan besøge bryggeriet og få en flere timer lang tur og måske tilbageblik på hele historien fra 1759 til i dag. Efter sigende Irlands bedst besøgte turistattraktion.
Irerne er handelsfolk med et stærkt blik på deres egen historie. ”Who am I” – synger Jean Valjean i ”Les Miserables”, men den irske befolkning kunne sagtens istemme sangen. Overalt er det blandingen af samtidighed og undersøgelse og respekt for fortiden og forfædrene, som trænger igennem, men til stadighed med et pust af nutid oveni. Irerne er meget bevidste om, at de er i slægt med det meste af verden – enten på grund af indvandring – først Kelterne siden vikingerne – eller da de hårde år i 1800-tallet satte ind. Den store hungersnød, 1845-49, som følge af Kartoffelpest, kostede 1 million Irerne livet, og op mod en million irerne af de tilbageblevne emigrerede til USA, Australien og andre steder. Befolkningsantallet blev halveret i de år.
At være turist i Irland er nemt. Folk er flinke, hjælpsomme og med godt humør. Men lige hjemvendt fra Irland må jeg sige, at det ikke er for vejret, at rejsen går mod det, som irerne selv betegner som den grønne ø. Om vinteren er det gråt, brunt, koldt og regnfuldt som i Danmark, men alligevel tiltrækkende, hvis man er klædt godt på.
Når vintervejret minder så meget om det danske, føles slægtskabet også større på godt og ondt. Samtidig er det vigtigt at have et mål med rejsen. Dublin går an uanset vejret. Men ikke noget med at sidde og slappe af i solen. Nej. I Irland og i Dublin skal man vandre, være godt klædt på og gerne udstyret med både hætte og paraply. Så er man til gengæld også klar til at tage hul på både hovedstad og omegnen.
Sightseeing med bus!
Et godt råd er allerførst at tage en bustur rundt i hele byen. For Dublin er vokset. Der er flere forskellige kvarterer, og det nye Dockland er stort og i skarp konkurrence med Londons Dockland. Området er interessant med nye bygninger af ikke så ringe arkitektonisk kvalitet og ligger smukt ud mod havet. Men ellers fornemmer man i byen nu ikke havet så meget.
Efter busturen, som forhåbentlig har givet overblik, er det klogt at vandre rundt efter forskellige temaer:
Foto: US.
Vikinger:
Irerne er historisk bevidste. Vikingerne fylder meget, rigtig meget – ikke kun i Dublin, men også i de andre byer som blev anlagt, da de norske vikinger på kanten af det 9. århundrede drog i land og blandt andet grundlagde Dublin, Cork, Waterford og Limerick.
Blot ved at gå rundt i området tæt på Temple Bar, (der hvor alle de små restauranter og pubber ligger) og i nærheden af Dublin Castle mærkes fortiden. Med retning mod de to store, gamle kirker Sct. Patrick og Dublins ældste kirke Christ Church bliver man hele tiden mindet om fortiden. For i fortovsfliserne ses spændende bronceudsmykninger for at markere, at her blev der ved udgravninger fundet levn fra fortiden.
Foto: US.
Dublin har i mange år haft vokseværk. Byen har udviklet sig i ryk, som en ludobrik: fremad, hvis der var penge i omløb, men stødte de økonomiske kriser til, var det tilbage til nul og intet byggeri.
I de senere år er der blevet bygget og dermed også udgravet meget. Irerne er stolte over de mange interessante reminiscenser tilbage fra vikingetiden, som i irsk sammenhæng daterer sig fra 840-erne til omkring år 1000.
De tre store attraktioner for historisk interesserede og vikingeentusiaster er først og fremmest Trinity Colleges bibliotek, hvor The Book og Kells fra 800-tallet er udstillet. En fascinerende illustreret evangelie-bog med de smukkeste illustrationer. Udstillingen er stor – mange af bogsiderne er vist på plancher, så man kan iagttage de interessante illustrationer, som har rod i keltisk tradition.
En del af Trinity College rummer også Old Library i forbindelse med udstillingen af The Books of Kells. Et visuelt bogbombardement, som man ikke bør gå glip af. Der sad engang de kloge hoveder og læste. I dag er Old Library primært en turistattraktion i tilknytning til The Book of Kells.
Tæt på Trinity College ligger The National Museum med en fin vikingesamling med mange fund fra nyere udgravninger, bl.a. et skelet af en meget høj mand, en viking, næsten to meter lang, masser af spyd og smykker. Takket være de senere års forskning er irerne og internationale folk blevet klogere på den måde, som byerne opstod på, og husene var indrettede.
Foto: US.
Den forskningsmæssige viden ligger til grund for det mere familievenlige Dublinia, som er en blanding af museum og oplevelsessted. I lidt gammel iklædning er videnskab blev presset til sidste blodsdråbe for at give alle aldre og alle nationaliteter et indblik i fortidens Dublin – eller snarere den irske (og europæiske) levevis i middelalderen. Vikingerne spiller naturligvis en rolle, men det er især tableauer med levende folk (og dukker), der syr sko, laver mad, slår mønter og støber våben, som møder publikum.
Foto: US.
Det er den museumsstil, hvor man både kan føle og lugte fortiden. Huset er vist en tidligere kirke og med placeringen lige ved siden af byens ældste kirke, Christ Church, får Dublinia et ekstra pift af autenticitet. Måske lidt farligt, men man bliver hurtigt indfanget af stemningen. Er der børn med i rejseselskabet, er Dublinia et must.
De store mænd, der stadig mindes:
Engang var Irland landet med og for de store digtere. Men det er i dag især James Joyce (1882-1941) som hædres med både et forskningscenter og et charmerende tårn, man kan besøge ude ved havet, bl.a. beskrevet i hovedværket ”Ulysses”. I denne bog er Dublin ”arnestedet”. Også novellesamlingen ”The Dubliners” er rodfæstet i Dublin. Men Joyce boede faktisk det meste af sit voksenliv andre steder. Joyce’s forskningscenter arrangerer n tematiske vandreture for litterært interesserede.
Foto: US.
Også maleren Francis Bacon (1909-1992) er født i Irland, men tog som ung hurtigt væk fra øen og brugte resten af sit liv på rent kunstnerisk på godt og ondt at bearbejde barndommens oplevelser, men mest på ondt. Hans atelier fra London findes på byens mindre, ganske moderne kunstmuseum: Dublin City Gallery The Hugh Lane. Bacons atelier er betagende i al sin lidenhed. Man ser ind i et rum på ca. 20 kvadratmeter – bag en glasrude – og et helt liv kan aflæses igennem malerklatter, papirbunker og ufuldendte skitser. Helt utroligt.
Foto: US.
Hvor skal man bo?– Hvor skal man spise?
Der dukker til stadighed nye hoteller op – og det er klogt at bo der, hvor stilen er international, og installationerne nye. (Har prøvet både det gamle og det nye!) Det er tillige fornuftigt at bo i nærheden af en åben plads eller floden, for ellers kan byen være ganske dyster og mørk. Rigtig gode spisesteder har jeg ikke nået, men niveauet er ganske højt – selv på pubber og mindre restauranter. Prisniveauet en smule under det danske.
Læs mere dybgående kommentarer, som kommer snarest, om ”Trinity College og James Joyce” her på www.kulturkupeen.dk
Ekstra henvisninger:
https://hughlane.ie/ (Francis Bacons atelier)
https://www.tcd.ie/visitors/book-of-kells/ (The Book of Kells)
https://www.dublinia.ie/ (Dublinia – om dublins fortid et oplevelsessted)