∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ny bog, der besvarer alle de spørgsmål, man slet ikke vidste, man gemte på.
”Drømmen om Hollywood” er en sjov og velskrevet bog med masser af portrætter af de danske skuespillere og filmfolk, der i det seneste århundrede er draget mod vest og, for hovedpartens vedkommende, har klaret sig flot. Men der er selvfølgelig også et par ældre fiaskoer med.
Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard, begge filmanmeldere og filmskribenter, er nemlig et par høflige gutter, der kun skriver pænt om de levende. Men når fortiden afdækkes, kommer der lidt mere saft på fortællingen, og sådan må det være. Det er al ære værd. Man kan ikke skrive den fulde og skinbarlige sandhed om nulevende kunstnere. Det er ugepressens område alene.
Bogen begynder i fortiden og må her støtte sig til erindringsbøger, filmarkiver og ikke mindst diverse arkiver i Hollywood. Det har sikkert været interessant for de to herrer at begrave sig i arkivkasser derovre på Vestkysten, og bogen lyser da også af, at den har været sjov, men sikkert ikke nem, at skrive. De 470 sider er spækket med navne, filmtitler og insider gloser, men heldigvis er der indeks og litteraturliste. Så kan man selv gå videre.
En skuespiller som Jean Hersholt er for mig et helt nyt bekendtskab og hvilken skæbne, bogen kan oprulle. Han var født i 1886. Uden uddannelse startede han en lidet succesfuld karriere ved teatre i København. Bedre gik det som trækkerdreng, og han fik flere måneders hæfte, hvorefter han drog til USA under sit nye navn. Her gjorde han karriere i først stumfilm og siden talefilm og blev en anderkendt kunstner, der modtog flere tillidshverv inden for filmbranchen. Han tjente masser af penge, boede på Rodeo Drive i Beverly Hills og var inkarnationen af Hollywooddrømmens opfyldelse. Interessant og for mig en ny historie. Kunne det ske i dag med cpr-registre etc.?
Helt så meget dramatik afsløres ikke i samtalerne med de nyere, kendte talenter, som vi alle har fulgt i deres kunstneriske udvikling, bl.a.: Sidse Babett Knudsen, Mads Mikkelsen, Lars Mikkelsen, Nikolaj Coster Waldau, Birgitte Hjort Sørensen og Pilou Asbæk .
Det er ikke farlige sager, de kendte kan berette om. Dog fortæller Sidse Babett om forskellen på at spille på dansk, engelsk og fransk, og det er da interessant at læse, hvordan hun må koncentrere sig mere i udlandet. De andre taler meget om deres agenter, som tilsyneladende er altafgørende. Mest ærlig er nok Pilou Asbæks beretning om, at han ikke tager et nej for et nej, og hvordan hans ukuelige tro på, at han er charmerende, kan føre ham videre. Og som sideudgift er der flybilletten til L A, frem og tilbage på næsten samme dag!
Verden er blevet lille, Noir Nordic er in, sprogets finere nuancer er ikke så vigtige længere, det er ok at tale med både accent, dialekt – eller blot se mystisk ud og have interessante øjne på lærredet eller skærmen.
Sjovt nok er kunst ikke et ord, der ligger lige for i bogen. For hvad er det for en størrelse? Bogen beskriver snarere metieren, arbejdet som skuespiller, instruktør, klipper eller lign. Bogen er befriet for privat sniksnak – og bedst af alt: den er støvsuget for de floskler, som kunstskribenter og mere universitære folk benytter sig af. Her er hverken nogen, der ”insisterer” på noget, og ingen af de portrætterede taler om det ”performative” eller andre nye påfund.
Men tænker man tilbage på præstationerne på danske teaterscener, så var det svært at forudsige, at lige netop de portrætterede skuespillere skulle deles med resten af verden. Rent stemmemæssigt gjorde hverken Mads Mikkelsen, Sidse Babett eller Nikolaj Koster Waldau sig positivt bemærket på danske teaterscener. Det gjorde til gengæld flere af de andre skuespillere, hvor den glamourøse karriere måske har været mere omstændelig, bl.a. Lars Mikkelsen, Jesper Christensen og Nikolaj Lie Kaas, som dog kun får 6 linjer i bogen.
Hvis der sidder nogen derude, som gerne vil gøre kunststykket efter – altså at blive til noget derovre på den amerikanske vestkyst, hvor der i øvrigt sjældent optages film længere, så er første skridt at være flittig, målbevidst, finde en agent og så ikke lade sig slå af pinden efter de første afslag.
Bogen kan på alle måder anbefales – også som opslagsbog, godnatlæsning og er en indlysende gave til nørder og unge med drømme om et liv i sol og projektørlys.
Bogen har selvfølgelig været flere år undervejs.Derfor optræder en mand adskillige gange som nøglen til stjernevejen: Harvey Weinstein. Nu er han på den sorte liste, og vi som læsere må selv strege hans navn og person ud!
Informations Forlag. 2017.
www.information.dk