Dødens Købmand, kammeropera med ensemblet Figura.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

anmeldelse af Ulla Strømberg.

Dødens Købmand  kammeropera med ensemblet Figura.

For anden gang på en uge oplever jeg et kunstnerisk projekt, som på grund af Coronaen er blev sendt på gaden af Det Kongelige Teater. Først var det den fremragende monolog ”Googleren” nu det ligeså interessante ”Dødens Købmand”, ny dansk kammeropera af Peter Bruun med Figura-ensemblet og 6 sangere. ”Dødens Købmand” opføres derfor for anden og sidste gang i aften, d.13.11.  i Koncertkirken på Blaagaards Plads.

Jeg ved ikke nok til at sige, hvorfor Det Kongelige Teater bruger Coronaen til at sige farvel til projekter udefra, men at se den ukuelighed, som eksempelvis ”Dødens Købmand” bliver gennemført på, er flot.

Operaen, som er nyskrevet af Peter Bruun,  handler om Alfred Nobel, der er en vigtig skikkelse i svensk historie, men for os andre blot manden, der opfandt dynamitten, tjente kassen og indstiftede (som soning) de berømte priser: Nobels forskellige ærespriser: fred, litteratur etc.

Operaen viser en mand, der ikke er lykkelig. Han mister sin lillebror ved et eksperiment med dynamitten in spe, og  han forelsker sig siden i en kvinde, der allerede er på vej i et ægteskab. Som alle andre mænd den gang tager han en blomsterpige, han ikke kan gifte sig med. Men pointen er, at den udkårne intellektuelle kvinde bliver fredsaktivist og derfor egentlig hans modstander.  Et dilemma, dilemmaet, som operaen kredser om.

Sangerne er intense: Teit Kanstrup synger Nobel og gør det uden smil og med stor alvor. Hans parti er det musikalsk mest interessante.  Også kvinderne er alvorlige, men deres partier, på trods af både mezzo til den intellektuelle og sopran til blomsterpige, er alligevel ikke er så stemningsmæssigt forskellige. De kommer til at flyde lidt sammen i kirkerummet. Men måske er det akustikken?

Men Igen – fint sunget – og ligeså det ekstra kor for tre stemmer, som giver en god modvægt,  som et græsk kor, der ved det hele.

Komponisten Peter Bruuns musik er skrevet for Figura-ensemblets interessante blanding af instrumenter: bas, sax og slagtøj – som her suppleres med flere instrumenter, bl.a. accordian.  Spændende og anderledes.

Tine Topsøe har instrueret denne koncert-opsætning i kostumer, så det er blevet intenst, smukt og logisk – bag teksten står Wilhelm Topsøe. Mere behøves ikke.

Selvfølgelig bør operaen havne i Stockholm – eller et andet sted, hvor publikum også har følelser for hovedpersonen, men i aften lørdag kan det endnu nås i København.

Og så må man kippe med flaget for det private, ukuelige initiativ og sende tak til de ildsjæle, som trodser Coronaen og de store statslige institutioners bureaukrati.

Vi må fortsat støtte ildsjælene, selv om de som her kredser om noget så farligt som dynamit!

Medvirkende:
Alfred Nobel: Teit Kanstrup
Bertha von Suttner: Signe Asmussen
Sofie Hess: Frederikke Kampmann
Kor: Kirsten Voss, Peter Bruun, Fritjof Fuglesang

FIGURA Ensemble:
Klarinet: Anna Klett
Kontrabas: Jesper Egelund
Slagtøj: Frans Hansen
Akkordeon: Frode Andersen
Komponist: Peter Bruun
Tekst: Vilhelm Topsøe
Instruktør: Tine Topsøe

Produktion: Cumulus Teatret.

Billetter: Det gør man her: http://bit.ly/DK13112021