Kommenteret af Ulla Strømberg.
Derfor Shakespeare – ny dansk bog om den næsten udødelige forfatter.
”Derfor Shakespeare” er den kontante titel på Niels Brunses seneste bog om Shakespeare. Niels Brunse er nok den i Danmark, der i dag ved mest om Shakespeare, ikke kun om han liv og værker, men også om fortolkninger af det kringlede og sofistikerede sprog, som William Shakespeare (1564-1616) demonstrerede i de 37 skuespil og op mod 200 digte m.m., som er tilegnet ham.
Niels Brunse har i de seneste mange år ikke kun oversat de store skuespil af Shakespeare, også de mindre kendte, sværere tilgængelige er med i den samlede, trykte bogudgave, som er publiceret hos Gyldendal. Oversættelserne benyttes nu af danske teatre over hele landet. For i dag ”bruger” alle teaterfolk Niels Brunses oversættelser.
De tidligere oversættere som Østerberg og Lembcke samt senere oversættelser af Anne Chaplin Hansen er med Niels Brunses store arbejde blevet udkonkurreret. Det siger lidt om Brunses oversættelsesevner, der er blevet belønnet med store ord og fine hædersbevisninger.
På den baggrund er bogen ”Derfor Shakespeare” lidt mærkelig. For bogen balancerer imellem at være en meget munter, næsten populistisk introduktion til folk, som kommer grønne og uvidende til bogsiderne, og så går det alligevel løs i mange små detaljer. Det er helt fint, men da bogen er uden litteraturreferencer, navneregister, titelregister og personregister er den nærmest uanvendelig til videre brug. Det er mere end synd og er samtidigt et mysterium, da både Gyldendal og Brunse er garvede i bogbranchen. Hvad har de tænkt på?
De mange analyser af skuespillene er nemlig ganske interessante og også anvendelige. Yngre som ældre teaterfolk vil have godt af at læse dem forud for ethvert arbejde med Shakespeares tekster. Selv har jeg derfor lavet mit eget indeks over skuespilanalyserne, så jeg næste gang, jeg har brug for det, kan dykke ned og læse Brunses udlægninger og fortolkninger. Men krydscheck er umulige.
Bogen indledes i et populært sprog med udgangspunkt i ”The First Folio”, første samlede udgave af Shakespeares værker trykt i 1623, altså 7 år efter hans død. Derefter følger en hurtig levnedsbeskrivelse af den mand, hvis liv stadig er lidt af en gåde, og hvor konspirationsteorier som at Shakespeares aldrig har levet, og at værkerne er skrevet af kendte kolleger, også ridses op. Tillige får Brunse påpeget de evige spørgsmål om William Shakespeares privatliv. Mange vil måske tænke på storfilmen ”Shakespeare in love”. Det kan være farligt, men naturligt, at fiktion og virkelighed flyder sammen. Faktum er, at ikke meget er bevist om den private William Shakespeare.
Her kan Brunse også, i mere tydelige vendinger end forgængere fordi vi nu er i 2023, antyde, at Shakespeare måske var en mand med præferencer for både mænd og kvinder. Det er jo moderne og acceptabelt i dag, men var kriminelt helt ind i det 20. århundrede i England. Derfor har kun få britiske teoretikere påpeget det.
I beskrivelserne og fortolkningerne af de enkelte værker, desværre stadig uden en klar markering, er der mange interessante detaljer. I disse år er en opblusset krænkelseskultur ganske styrende og har medført ændringer i gamle litterære værker, bl.a. i svenske ”Pippi Langstrømpe” og hos danske Halfdan Rasmussen (uden nogen sammenligning). Derfor er dramatiske værker som ”Købmanden i Venedig” og ”Othello” yderst interessante at analysere ud fra et moderne ståsted. Her er Brunse aldrig fordømmende, og det er behageligt.
Brunse viser af og til bagud til engelske opsætninger og store skuespillerpræstationer i udlandet, noget som i øvrigt findes godt beskrevet i mange engelske Shakespeare-guide-books. De danske teaterversioner er derimod kun sjældent medtaget hos Brunse, men der henvises til en ret problematisk opsætning af ”Othello”, iscenesat af Elisa Kragerup på Det Kongelige Teater for få år siden. Titelrollen blev spillet af en kvinde, men uden at man blev grebet som publikummer. De forskellige henvisninger synes dermed ret tilfældige og ikke præget af væsentlighed i en dansk teaterhistorisk sammenhæng.
Niels Brunses store viden og indsigt i Shakespeares samlede oeuvre synes på en måde at blive en smule misbrugt i denne bog, der i øvrigt har en noget irriterende tegnsætning, hvor der efter klassisk dansk tegnsætningsnorm er smidt adskillige kommaer overbord. Det komplicerer i høj grad læsningen.
Niels Brunses store viden og lette pen kunne have resulteret i en meget spændende og tidsrigtig Shakespeare-håndbog.
Udkommet foråret 2023.