∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Den utrolige historie om den kæmpestore pære” på Det Kongelige Teater
er vinterunderholdning for de 5-12 årige. Og store var de da heller ikke, kernepublikummet til premieren lørdag eftermiddag. Men de fleste var stille, og det er som regel et godt tegn. Bagefter så de meget tilfredse ud. Det er et rigtigt godt tegn. De allerdygtigste blandt forældre kunne samtidigt ranke sig og tænke, at den evindelige oplæsning af børnebøger havde da endelig båret frugt. Ungerne havde jo forstået den ikke helt nemme intrige i historien.
Forestillingen bygger nemlig på den succesfulde skribent og tegner Jakob Martin Strids bog, som har nogle år på bagen. Blandt de mange priser, Strid har modtaget, er der også Kronprinseparrets kulturpris for netop denne bog om Den kæmpestore pære.
Instruktøren Anders Lundorph har dramatiseret og skrevet sangtekster, mens Astrid Lynge Ottesen har skabt en kraftfuld scenografi i dejlige farver. Hun har tidligere excelleret i store, konstruerede scenografier på Østre Gasværk.
Skuespillerne er fortræffelige med den altid charmerende Sara Viktoria Bjerregaard i spidsen. Hun har netop spillet Ofelia på Det Kongelige Teater og var sidste sæson en yndig Lotte i ”DenungeWertherslidelser” på Aarhus Teater.
Forestillingen om Den kæmpestore pære fungerer fint og kører af sted med indlagte sange. Ligesom andre teatre sparer Det Kongelige desværre på live-musikken og hælder den store lyd ud over højtalere, men har dog den altid velfungerende musiker Jonas Munck Hansen på scenen med én guitar og iført pink habit.
Historien er sød og har på en måde mindelser om l ”Folk og Røvere i Kardemomme By”. Vi er i et lille samfund, hvor alle er flinke, på nær en, som i Lundorphs iscenesættelse vist skal minde om Trump. Det betyder, at han bl.a. råber valgsvindel, da byen ikke vil have ham som borgmester. Ellers er det to søde børn, der bærer historien, da de tilfældigvis havner i den store pære og sejler af sted for efter møje og besvær at ramme den ø, hvor den forsvundne og flinke gamle borgmester er havnet. Til sidst er alle tilbage og står foran scenetæppet og kan glæde sig over, at den onde mand blev stemt ned.
Historien er ok, instruktion og scenografi fungerer, mens musikken synes akavet og uinteressant flere steder. Men værst af alt er formatet. Skuespilhusets scene synes at være alt for bred for de fleste instruktører og scenografer. Der opstår for meget tomrum. Det skete også i ”Aladdin”, ”Kongens Fald”, ”Hokus Pokus” og nu her med Den kæmpestore pære. Men det skal ikke forkleine selve forestillingen, som på de givne betingelser fungerer fint og charmerende. Det er bare pokkers at bygge en scene, som var den til et operahus og ikke et skuespilhus til lidt af hvert.
På vej hen over den golde forplads ved Skuespilhuset var der en lille dreng, der udbrød, øv, skal vi ikke i det rigtige Kongelige Teater. Og det kunne han måske have ret i.
Iscenesættelse og dramatisering: Anders Lundorph
Scenografi og kostumer: Astrid Lynge Ottosen
Lysdesign: Jesper Moritz Hansen
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Koreografi: Rene Vinther
Komponist: Julian Berntzen
Medkomponist, musikalsk producent og -arrangør : Kato Ådland
Sangtekster: Anders Lundorph
Medvirkende:
Sara Viktoria Bjerregaard /Mitcho
Sigurd Holmen le Dous /Sebastian
Anton Hjejle /Prof. Glykose m.fl.
Mads Rømer Brolin-Tani /JB m.fl.
Stine Schrøder Jensen /Kaptajn Camemberg m.fl.
Alvin Olid Bursøe /Olysses, viceborgmester Kvist m.fl.
Nanna Valentin Jørgensen /Doktor Pibbenip m.fl.
Jonas Munck Hansen /musiker
For de 5-12 årige.