∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Den poetiske Raptus – Folketeatret på turné.
Lille turné-version af Ernst Bruun-Olsens succesfulde Holberg-stykke fra 1976.
I disse uger er der blandt udvalgte teaterfolk og kulturfolk(?) stor fejring af Dansk Teater i 300 år. Det har betydet, at nogle teatre har valgte at spille Holberg, fordi mange opfatter Holberg synonym med dansk teater. Det er da helt fint, men dansk teater i 300 år er for mig det hele og ikke kun september 1722.
Dansk Teater er de mange hundrede skuespillere, instruktører, teknikere m.m. som i 300 år har skabt uendelig mange teaterforestillinger for et publikum, som måske ikke er så stort, men i hvert fald trofast. Dvs. 1722, 1822, 1922 og 2000 og nu i dette øjeblik. Hvis sproget er dansk, ja så er det vel dansk teater også uden at være udvalgt til at indgå i den nationale hyldning. I øvrigt lever vi i en tid, hvor både vi og kulturministeriet så gerne vil være internationale. Det er faktisk lidt paradoksalt det hele.
Folketeatret har i denne festivitasrus valgt at spille Ernst Bruun-Olsens meget charmerende skuespil: “Den poetiske Raptus”, der havde urpremiere i 1976 på Det Kongelige Teater i en mindeværdig opsætning med bl.a. Erik Mørk, Olaf Ussing og Ghita Nørby. Lukker jeg øjnene kan jeg stadig høre deres stemmer og replikker.,
Den gamle uropførelse hverken kan eller skal naturligvis rekonstrueres. Der skal tænkes nyt, og med Geir Sveaass som instruktør og scenografen Marianne Nilsson er der arbejdet i moderne turnébaner, så lidt gøglerstemning dukker op i begyndelsen og mod slutningen.
Handlingen er ganske sød: Nogle franske skuespillere, som har boet i København, vil gerne spille på dansk og henvender sig til Holberg, der under pseudonym bl.a. har skrevet Peder Paars. Først siger mesteren nej, men vender tilbage og har i et snuptag forstået essensen af, hvad en komedie er. Selvfølgelig har den meget belæste professor Holberg læst både de antikke forfattere og Molière, så der er paralleller, og ”Jeppe på Bjerget” er som bekendt skjult i Shakespeares ”Trold kan tæmmes”.
Holberg leverer fem nyskrevne danske komedier med ”Den politiske Kandestøber” som den første, og skuespillerne i Lille Grønnegade er lykkelige. Men tidsånden ændrer sig, og så tidligt som i 1727 begynder folk at vrænge på næsen af teatrets pjank og pjat. Tilværelsen er ikke noget at le ad, siger de pietistiske borgere, og i 1728 må teatret helt lukke. I 1740erne opstår løjerne igen, og Comediehuset på Kongens Nytorv er en realitet i 1748. Men det er en anden historie.
Hos Folketeatret er Anders Juul en meget seriøs og alvorlig, ung Holberg, der ikke sådan lader sig besnære at de flamboyante franske og danske skuespillere.
Tom Jensen er en velspillende René Magnon de Montaigu med en accent a la Prins Henrik. Blandt truppen i dobbeltforstand er det ikke mindst Marie Louise Wille, som hviler godt i de forskellige roller, og som morlille faktisk er med til at levere helt jordnære situationer og problemer til den lidt verdensfjerne professor.
Scenen er simpel, og nogle store forhæng med Holbergs pennehåndskrift skal illudere det hele – både arbejdsrum, teaterscenen m.m.
Iscenesættelsen bevæger sig imellem det spexagtige til den mere seriøse, oplysende komedie. Det var endnu ikke helt på plads hos de unge skuespillere ved visningen i København, men på den lange turné skal alt nok falde på plads.
Da Folketeatret (sammen med Betty Nansen Teatret, Østerbro Teater og Nørrebro Teater er styret centralt af Det københavnske Teatersamarbejde, ( en paraply!) er teatrene vist blevet pålagt IKKE at have trykte programmer. Det er en meget dårlig idé. Har netop set, at bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde består af fem personer, heraf tre uden baggrund og erfaring fra teaterverdenen – og vist heller ikke fra kulturel og kunstnerisk folkeoplysning,
Der er brug for information og oplysning til publikum, når der skabes teater om Holberg – og såmænd også af Holberg. At spare teaterprogrammet væk er som at slette hukommelsen.
Det kan ikke være rigtigt, at folk skal sidde med snuden i mobiltelefonen for at hitte ud, af hvad der nu også skete i de septemberdage i Lille Grønnegade i 1722, og hvor, hvem, hvad og hvorfor. Lad os få små oplysende programmer tilbage. Der må kunne spares andre steder i det københavnske teaterliv og hos kommunen – eksempelvis på Rådhuset!
“Dansk Teater i 300 år” som fejringsinstitution har i øvrigt udgivet en avis i et svært læseligt tryk.
Manuskript: Ernst Bruun Olsen
Bearbejdelse og instruktion: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Koreografi og staging: Jeanette Binderup-Schultz
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Lysdesign: Baard Nilsson
Lyddesign: Michael Roger Henriksen
Medvirkende: Anders Juul, Tom Jensen, Karoline Brygmann, Josefine Tvermoes, Marie Louise Wille, Jesper Riefensthal, Jeppe Ellegaard Marling, Niels Anders Manley, Simon Kongsted
OBS: Rollen som Madame Montaigu spilles i perioden 17.9. – 23.10. af Karoline Brygmann og i perioden 25.10. – 11.12. af Josefine Tvermoes