Af Ulla Strømberg.
Den moderne kunst i Sydfrankrig – små rejsetips. II
De mange mindre kunstmuseer, som er drysset rundt i de sydfranske byer, kan næppe nås på en enkelt ferie, og det ville også være synd. Derfor bør man dosere. Det er jeg begyndt på i de senere år, men er man hyperaktiv og umættelig er det naturligvis en anden sag.
Nævnt i flæng er den store internationale kunst, som mødes inden for mindre end 100 km bl.a. værker af Picasso, Chagall, Matisse, Léger, Cocteau, den ældre Bonnard og arkitekterne Eileen Gray og Le Corbusier.
Fondation Maeght
Samtidigt er der Fondation Maeght ved Saint-Paul de Vence. Det gamle parisergalleris storslåede udstilling eller museum nær byen Saint-Paul de Vence. Her vises international kunst primært fra 1950 og fremefter. I år fejrer stedet 60 års jubilæum.
Bonnard i Le Cannet
Kører man til Cannes – er det kun et par kilometer, før man i Le Cannet når et nyere museum i det hus, som Pierre Bonnard (1867-1947) boede i. Samlingen er ikke overvældende, men det lille museum giver en introduktion til en af bedste impressionister og det sydfranske lys.
https://www.seecannes.com/museums/musee-bonnard-le-cannet-689871
Picasso i Antibes og Vallauris
Pablo Picasso (1881-1973) behøver næppe en introduktion, og hans flid og produktion overstiger enhver fatteevne. Som mange andre kunstnere var Picasso tiltrukket af solen og lyset i Sydfrankrig. I 1925 havde byen Antibes overtaget det gamle slot Grimaldi. I 1946 stillede byen en del af det gamle palads på kanten af Middelhavet til rådighed for Picasso, som kvitterede ved at donere til byen alt det, han producerede i de måneder, han residerede der. Siden er samlingen blevet udvidet, og som det første Picasso-museum åbnede stedet i 1966, mens Picasso endnu levede.
Falder besøget på en sommerdag, kan det lille museum minde om Tivoli. Tænk derfor over, hvornår og på hvilket tidspunkt besøget lægges i den helt igennem charmerende by.
https://www.antibesjuanlespins.com/en/discover/the-must-sees/picasso-museum
I Vallauris, også i en gammel smuk historisk bygning, ligger et af flere nationale Piccaso-museer: Musee National Picasso, La Guerre et La Paix.
Picasso boede i Vallauris fra 1947 til 1955, hvorefter residensen blev flyttet til Cannes og senere til Mougins. I Vallauris arbejdede Picasso bl.a. med keramik. Vigtigst er udsmykningen ”La Guerre et la Paix” fra 1952, siden installeret og først officielt åbnet for publikum i slutningen af 1950erne. På det tidspunkt havde den franske stat modtaget værket, der på forskellige vis bør ses i sammenhæng med ”Guernica” fra 1937.
https://musees-nationaux-alpesmaritimes.fr/picasso/collection/la-guerre-et-la-paix
Léger i Biot
Det nyere museum for Fernard Léger i Biot er også et statsligt museum. Stort, lyst og moderne med skiftende udstillinger, der perspektiverer Fernand Léger, der bl.a. i 1920ernes Paris var en vigtig lærer og en ven for danske Francisca Clausen.
https://musees-nationaux-alpesmaritimes.fr/fleger/
Matisse i Nice
Der skal køres til, for det går op ad bakke, før man når Musée de Matisse i Nice.
Men der er en fin stemning i det rødkalkede museum, som viser værker af Henri Matisse (1869-1954).
Mange af de udstillede malerier blev doneret af ham selv og siden af arvingerne til byen Nice. Matisse blev 85 år, og da han i de sidste år ikke kunne male, fortsatte han alligevel m ed at skabe, nu bl.a. i papir.
Lige uden for Vence ligger der et lille kapel, Chapelle du Rosaire, som Matisse i en høj alder og sygdomssvækket påbegyndte udsmykningen af. Baggrunden var, at en nonne ved klostret i nærheden tidligere havde været hans sygeplejerske og model. Læs mere her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Chapelle_du_Rosaire_de_Vence
Chagall i Nice
Ikke helt så højt hævet over byen Nice, som Matisse Museet, ligger Det nationale museum for Marc Chagall (1887-1985). Chagall tog del i fransk kunsts storhedstid, men havde umiskendelige rødder i den russiske tradition.
En smukt museum, som hylder kunstneren og ikke mindst viser en række store værker med udgangspunkt i Det gamle Testamente.
https://musees-nationaux-alpesmaritimes.fr/chagall/en/museum
Cocteau i Menton
Jean Cocteau (1889-1963) var et mangesidigt talent, bl.a. poet, tegner, teatermand, avantgardist m.m.
I Menton findes et museum tilegnet Cocteau, som i øvrigt er emnet for danske Erik Aschengreens disputats fra 1986.
Museet ligger tæt ved strandpromenaden og var udsat for oversvømmelse i 2018. Museet lukkede på grund af vandskade og er endnu ikke genåbnet i den moderne bygning. Til gengæld skal der være en udstilling i den gamle bastion. Da jeg besøgte museet i 2017, før oversvømmelsen, var jeg ikke så imponeret, men museet kan være blevet mere organiseret siden da.
https://www.museecocteaumenton.fr/
Bacon i Monaco
Endnu et spændende sted for et besøg kan være Francis Bacon MB Art Foundation i Monaco. Der har jeg endnu ikke været, men er man i nærheden, kan det være interessant at udforske forbindelse mellem Sydfrankrig og den irske maler Francis Bacon, der levede i London. Hans atelier er i dag på forunderlig vis rekonstrueret med alt hvad der hører til af pensler, inspirations-avisudklip etc.
se i øvrigt:
https://www.kulturkupeen.dk/dublin-1-paa-en-forlaenget-weekend/
Den moderne arkitektur: Gray og Le Corbusier
For få år siden åbnede, efter langvarig restaurering, den irske designer Eileen Grays hus på skrænten ved Roque Brune, Cap Matin – tæt på Menton. Også Le Corbusiers hus er en del af det, som betegnes Cap Moderne, som nu hører under den franske stat. Der var endnu ikke åbent, da jeg senest var i området. Husk, der skal bestilles i forvejen – kun efter aftale, står der med store bogstaver.
https://tickets.monuments-nationaux.fr/en-GB/session-products
Glem heller ikke Frank Gehrys nye kulturhus i Arles: LUMA. Da jeg besøgte stedet i slutningen af juni, 2024, var der overraskende tomt i huset og ingen interessante kunstneriske oplevelser. Der var samme stemning som af og til findes på kultursteder, hvor antallet af ansatte og kustoder overstiger antallet af gæster. Sådan var det i Arles.
Historien bag er dog interessant og ualmindelig. En rig kvinde, opvokset i distriktet, har skabt hele det nye kulturområde med renoverede industribygninger og Frank Gehrys spektakulære tårn. LUMA er ikke et museum i gammeldags forstand, men skabt med henblik på, at nulevende kunstnere kan ”undersøge” kunsten”s uanede muligheder og tillige byde publikum indenfor til debatter etc. På nuværende tidspunkt er der vist ikke en samling, men den kan komme.
Som arkitektur synes bygningen ikke så æstetisk interessant som flere andre af Gehrys museumsbygninger. Guggenheim-Museet i Bilbao er stadig mønstereksemplet. Det blev epokegørende for den gamle industriby. Efterfølgende tiltrak byen andre store arkitekters værker. Samtidigt kan mange af udstillingerne bygge på den store Guggenheim-organisations samlinger. Åbnet i 1997.
I Paris har Gehry i Bologneskoven tegnet museet til Louis Vuitton Foundations samling, åbnet i 2014. Også udefra en meget spektakulær bygning, indenfor desværre mere gennemsnitligt.
LUMA er spektakulær, men ikke fascinerende og nytænkende. Der skal dog nok gå nogle år, før LUMA kan vise sin eksistensberettigelse.
Et par andre steder med kunst, men ikke nødvendigvis fra det 20. århundrede er de to villaer tæt ved henholdsvis Ville France og Beaulieu sur Mer: la Villa Ephrussi de Rothschild på Cap Ferrat og den noget anderledes Villa Kerylos – begge med offentlig adgang.
GOD TUR RUNDT!
https://www.villa-ephrussi.com/
https://www.kulturkupeen.dk/villa-ephrussi-rothschild-overdaadigt-museum-paa-franske-riviera/