∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
DEN LETTE VEJ – gæstespil på FÅR302.
I de seneste år har en tur på Teater FÅR302 i København været som et lotteri. Man kan vinde eller havne med en nitte. Denne søndag eftermiddag til premiere på ”Den lette vej”, samtidigt med at Argentina tog guldtrofæet hjem i Qatar, var udbyttet sølle.
Teksten er ny, skrevet af skuespilleren Rasmus Pold, der debuterer som dramatiker og i øvrigt også står på scenen sammen med fire andre. Men så vidt jeg kan google mig frem til, blev en tekst med en næsten lignende titel vist ved en reading på Forsøgsstationen i København i 2019.
Nu har Easy Peasy Productions fået husly hos FÅR302 med Birgitte Prins som instruktør og Alberte Skronski som scenograf.
Teksten om fem vidt forskellige nutidsvoksne er ganske svingende og abrupt i struktur og replikføring, selv om historien heldigvis er fremadskridende. Ellers havde det været totalt kaos. Instruktionen hjælper på ingen måde, men skaber blot ekstremt korte scener, hvor der ofte kun er en til to one-linere. Så skal der skubbes stole og borde rundt på den lille spilleplads for på staveplademanér at markere et sceneskift.
En god scenografi, eller en gennemtænkt og visuelt attraktiv scene, havde måske kunnet redde noget, men nej. Scenografen Alberte Skronski har valgt en sjælden grim løsning med en lille, gammel lædersofa (på grimme hjul) og nogle kantinestole samt et hvidt bord, der også skubbes rundt i en uendelighed.Dertil mystiske, naive malerier i et vindue og nogle paprekvisitter. Det hele synes ganske uattraktivt og højskoleagtigt.
De fem granvoksne skuespillere på den lille scene har nogle replikker, der indimellem er så gumpetunge, at de får mindst en af spillerne til at gå i stå. Intentionen med stykket er såmænd ok. Moderne voksne, der kæmper med livets dilemmaer: børn, ikke børn, sex, ikke sex, død, eventyr og spiritualitet. Der er den egoistiske kunstnerfar i leopardbukser a la gamle Jens Jørgen Thorsen. Den høje meget gennemsnitlige svigersøn, der lever sammen med den ene af kunstnerens døtre, den stilfærdige kvinde, mens han ligger i med den anden, som er vild og uden planer. Resultatet bliver et barn, som vist mod slutningen bliver et delebarn mellem de to søstre, men hvad så med den fikse, spirituelle træner og håndværker, som vil af sted til Mont Everest?
Det lyder næsten som en sitcom, der skal løbe over et helt år, men her tog det blot 85 minutter.
For at denne forestilling skulle være lykkedes, burde der have været hjælp til både tekst, instruktion og scenografi, mens en af skuespillerne, Camilla Gottlieb, på mirakuløs vis evnede at stå med en hel figur igennem forestillingens halvanden time. Imponerende.
”Den lette vej” er ikke en ommer, men snarere noget, der hurtigt må glemmes. FÅR302 opfordres endnu engang til at overveje, hvad der slippes løs på scenen, også for publikums skyld.
Medvirkende Camilla Gottlieb, Nessie Beik, Hervé Toure, Bo Madvig og Rasmus Pold
Iscenesættelse Birgitte Prins
Dramatiker Rasmus Pold
Scenografi Alberte Skronski
Producent Easy Peasy Productions
DEN LETTE VEJ er et gæstespil