∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Dekalog på Teater Nordkraft i Aalborg.
En helt igennem eminent forestilling med store kraftpræstationer af de fem skuespillere, der igennem to timer bogstavelig talt må vade igennem Syndfloden. For lidt bibelhistorie er der stadig, selv om Kieslowskis 10 tv-film, skabt i 1988, om de ti bud her er kogt ned til to timers vild teater(leg) af instruktøren Thomas Hwan.
Nu opleves en vital cocktail af lige dele Monty Python og Kieslowski. Den alvorlige polske filminstruktør er ikke glemt, heller ikke de kristne 10 bud, hugget i to stenblokke, som ifølge overleveringen Moses bar ned ad bjerget derude i Sinai ørkenen. Men noget ekstra er tilsat.
Instruktøren Thomas Hwan har taget ned fra alle hylder i det moderne teaterlaboratorium. Derfor er de fem skuespillerne i evigt vigør, ud og ind af de forskellige skikkelser, som er Kislowskis brikker: beboere i et ejendomskompleks. Hver især har de deres sorger og særheder, de store spørgsmål til livet, og først som sidst livets dilemmaer. Som overskrift kunne stå en af replikkerne: “Jeg vælger altid forkert”.
Med et overraskende også fysisk overskud demonstreres i opdateret form alt det, som Strindberg allerede har fortalt i ”Et Drømmespil”: “Det er synd for mennesket”. Og andre dramatikere har været der i samme ærinde: Tjeckhov, Ödön von Horvath og Lars Norén. Her er det blevet til en teaterleg, som ingen vinder, men alle taber.
Det er voldsomt og bliver ikke mindre brutalt af scenografen Peter Schultzs velfungerende scenografi, hvor boligblokkens lejligheder anes og samtidig kan gå i opløsning på stålstativerne med masser af spejlvægge, plasticruller og en alt for anvendelig lille sø forrest på scenen – der i øvrigt er omgivet af sand. Joh, det moderne teatermaskineri kan en hel del nu om stunder. Thomas Hwan er da også ”opdraget” på Det Kongelige Teaters eksperimenterende scene ”Det Røde Rum”, hvor mange vilde forsøg blev gennemført.
Heldigvis synes skuespillerne at acceptere, at de adskillige gange må ned og ramme bunden i søen for at komme op drivvåde.
Takket være en stor portion humor, som skuespillernes dobbeltbundne spillestil skaber, flyttes tilskuernes sorg og selvspejling over i en løssluppen latter. Der er ”lureren” med kikkert, Pigen der er til S/M, Kvinden, der bedrager manden for øjnene af ham, og ægtemanden, som julenat forlader hjemmet for at være sammen med en anden mand.
Der er nok at græde over, men publikum ler næsten hele tiden og når knapt nok at standse op, når en kvinde myrdes, en dreng drukner, og en mand spærres inde – og alt det sker på to timer.
Flere af skuespillere taler vist jysk, det er en ret formildende omstændighed, når der spilles med fuld turbo og interageres med både tale på lydbånd og en smægtende strøm af popsange fra de gode gamle dage. Så bliver forestillingen ikke kun Monty Python, men i lige så høj grad ”Love Actually” fra 2003. Bare ærgerligt, at historien skal være tro mod Strindberg og Kieslowski, hvorfor Syndfloden til sidst kan dømme alt håb ude.
Forestillingen skulle have haft premiere dec. 2020 – samme dag, som Danmark endnu engang måtte lukke ned for Coronaen. Men nu er den der og markerer på alle måder en kunstnerisk sejr for instruktøren Thomas Hwan, scenografen, skuespillerne og det imponerende lille Teater Nordkraft i Aalborg. Fuldt på højde med landets bedste teatre.
Skuespillere: Jakob Hannibal, Thomas Nielsen, Lærke Schjærff Engelbrecht, Tobias Leander og Christine Gjerluff
Pawels stemme: Hugo Hannibal Johannesson
Instruktør / Thomas Hwan
Scenograf / Peter Schultz
Manus / Thomas Hwan
Teaterforlag
Nordiske ApS
Oversætter / Gerd Sørby
Lyddesigner / Jonas Hvid
Lysdesigner / Mads Eckert Hermansen
Baseret på filmene Dekalog af Krzysztof Kieslowski