∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

De aflyttede – FE-sagen i ny bog af Hans Davidsen-Nielsen.

Vigtig bog, som opsummerer hele FE- skandalen og giver et par hints til den ligeledes mørklagte minkskandale.

Den nye bog om FE-sagen er næsten kommet til at drukne i den store kollektive forargelse over de afslørende forhold efter dokumentarserien ”Den Sorte Svane”. Det er synd, for med den samlede opsummering af FE-sagen i bogen ”De aflyttede”, erindres den helt uforklarlige hændelse. Forsvarets Efterretningstjeneste chef, tidligere departementschef Lars Findsen, hjemsendes i august 2020 sammen med flere andre. I december 2021 anholdes han og sidder varetægtsfængslet i 71 dage. Efterfølgende viser det sig, at han har været totalt aflyttet i over et år – i alt 19000 timers bånd ligger som materiale og flere hundrede dommerkendelser har givet grønt lys til aflytningen.

Halvandet år efter, i november 2023, opgiver regeringen og anklagemyndigheden at føre sag mod Lars Findsen og andre, herunder Claus Hjort Frederiksen, fordi Højesteret har givet tilladelse til delvist åbne døre i forbindelse med kommende retssager.

I bogen beskrives arbejdsgange m.m. inden for politi, forsvar og domstole, noget vi som almindelige borgere ellers ikke ville få indblik i.   At der er også er tale om forskellige kabaler og rokeringer, når det drejer sig om stillingsbesættelser inden for det offentlige, er interessant, men også desillusionerende viden, ikke mindst fordi det  drejer sig om offentlige embeder under forsvars- og justitsministeriet.

Forfatteren, journalisten Hans Davidsen-Nielsen kender sit stof til bunds og har tidligere i flere bøger og i avisartikler været dybt neden i forholdene.   Man tror på ham.

Det er endnu engang beskæmmende, at to store sager, først mink-skandalen og siden FE-sagen med hjemsendelse og senere anholdelse af tidligere betroede medarbejdere i FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, faktisk fuser ud, uden at de involverede politikere og eventuelle embedsmænd gøres ansvarlige. Men de tidligere anklagede renses heller ikke. Derfor er bogen en god reminder.

Både Lars Findsens egen selvbiografi (i samarbejde med Mette Mayli Albæk): ”Spionchefen –erindringer fra  celle 18” (2022) og den nye opsummering har gjort stort indtryk og for mig rangerer bøgerne rent spændingsmæssigt på højde med den megen fiktion, jeg i det daglige ser på teaterscenen.  Det her er bare tættere på virkeligheden.

Politiken-journalisten Hans Davidsen-Nielsen har fulgt FE-sagen igennem mange år, og han har også oplevet at blive blive skygget af PET, så han ved lidt om hvilke kræfter, der er i gang, og hvad der står på spil.

Det præger naturligvis bogen, der aldrig går over stregen. Der insinueres ingenting, men udsagn, referater af rapporter og avisartikler citeres og refereres og lægger op til, at læseren selv kan drage slutningerne. At bogen er så ”ordentlig”, kommer også til at præge den sidste tredjedel, som synes at være en repetition og gentagelse af allerede fremlagte kendsgerninger.

Da bogen tillige rummer en personliste, en tidslinje og selvfølgelig udførlige noter er der intet at komme efter, alt synes tilgængeligt – det eneste som ikke er til stede er retfærdighed og demokrati.

Noget, der også mangler, er reaktioner fra de siddende politikere med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. Hun er gået i flyverskjul i begge sager.   Tænk, at man kan.  Derimod er der flere udsagn fra tidligere statsminister, tidligere Nato-topchef Anders Fogh Rasmussen (V).

De fleste kender til sagen, så jeg repeterer ikke, men det er slående, at det med usynlig skrift hen igennem bogen står skrevet, at den eneste mulighed i Danmark for nå en vis retfærdighed ligger i Højesteret. Hvorimod både byret og landsret er styret af, at alle de offentligt ansatte ønsker om at bevare jobs, stillinger med eventuelle forfremmelser i sigte. Her er justitsministeriet er vigtig og skræmmende spiller eller arbejdsgiver.

Et tilbagevendende og uafklaret spørgsmål drejer sig også om statsministeriets viden og medvirken.  Det bliver vi tilsyneladende aldrig kloge på, så længe  der er en trepartiregering, hvor netop Venstre før seneste valg i 2022 gik ind for de store undersøgelser af både mink- og  FE-sagerne.

Men ministerposter kan gøre underværker, og som bekendt frafaldt borgerlige politikere de indlysende krav om undersøgelser, da Venstre gik i regering med Socialdemokratiet og De moderate. Der strandede eller druknede demokratiet endnu engang.

Derfor er bogen om Lars Findsens og efterfølgende også Claus Hjort Frederiksens behandling og vej igennem systemet vigtig at læse, men uendelig beskæmmende. Man mister den tillid, man eventuelt havde til vort såkaldt demokratiske samfund.

Hurtigt kan man også føre samme ikke-demokratiske arbejdsgange og beslutninger over på andre områder som bl.a. fordeling af kulturmidler og udnævnelser inden for det kulturelle Danmark.

Det er  godt, at vi har en presse, som stiller spørgsmål og undersøger. Det er vigtigt, at pressens viden offentliggøres og bevares ikke mindst  i bogform. Men det er sørgeligt, at ”systemet” er så lukket om sig selv, at de fleste afsløringer kan børstes væk.

 

Udkommet juni 2024.

www.gyldendal.dk