Anbefalet af Ulla Strømberg.
Danseforestillingen Waiting Places på Edison.
Der sker meget i den danske danseverden lige nu – alle andre steder end hos Den Kongelige Ballet.
På Edison på Frederiksberg kan opleves store kraftudladninger og følsomme øjeblikke i en uendelig række takket være to udenlandske koreografer på gæstevisit.
Sidste år kunne københavnerne stifte bekendtskab med det kraftfulde og overvældende israelske dansekompagni Batsheva i Østre Gasværk takket være festivalen ”København danser”. To tidligere dansere, som også er trænet i den specielle Gaga teknik, der dyrkes hos Batsheva, er i dag tillige koreografer og besøger Dammark: Bobbi Jene og Or Schreiber.
”Waiting Places” er deres fælles koreografiske værk, som kan opleves på Edison de næste fire uge. Med solodansere fra Det Kongelige Teater: Astrid Elbo, Alexander Bozinoff og tidl. solodanser Kizzy Matiakis samt de to koreografer på gulvet er det imponerende kræfter, der har fundet vej til det gamle frederiksbergske el-værk, Edison, en del af Betty Nansen Teatret.
En flot ny musegrå forfaldsdekoration af Christian Friedländer, repeterer rummets dimensioner med høje buede vinduer og skaber den perfekte ramme for 6 forskellige menneskers møde og udveksling af følelser.
De 5 dansere på scenen og en musiker, Yonatan Daskal, sidder omme bag halvvæggen og spiller på klaver m.m.
Men det er ikke blide og harmoniske bevægelser, danserne folder ud, snarere det helt modsatte – som om der er brugt et forstørrelsesglas for at få en hver tanke transformeret over i store udsving om det så er arme, ben eller tætte elskovslignende sammenstød. Alt synes overdimensioneret.
Bobbi Jene sidder i begyndelsen ovre i en krog i nærheden af en telefon – som en forsmået elskende og har de blideste bevægelser.
Ikke mindst de to mandlige dansere indtager rum og scene med overdimensionerede kropsudfoldelser, og det er langt fra charmerende.
Kizzy Matiakis arriverer tre gange i stiletter med hver sin farve. Skoene stilles sirligt ved ankomsten, men ellers har hun færre karakteristiske momenter.
Mest tæmmet power, udstråling og overensstemmelse imellem krop og følelser viser Astrid Elbo endnu engang. Ikke mindst når hun iført lang rød kjole bliver inkarnationen af en femme fatale.
Hendes nærvær på en scene er ikke til at tage fejl af. Hun er en gevinst for Waiting places, der ikke helt har fundet balancen imellem dansernes styrke, trin og musikalsk ledsagelse, som i væsentlig grad er med til at løfte balletten.
Følelser oplevet med forstørrelsesglas er det tætteste jeg kan komme på at forklare denne lille ballet på ca. en time. Inspirerende anderledes, men også indkapslet i en selvhøjtidelighed, som ikke er nødvendig i dag og slet ikke med de kraftfulde dansere.
Medv. Astrid Elbo, Alexander Bozinoff og tidl. solodanser Kizzy Matiakis samt koroegraferne Bobbi Jene og Or Schreiber.
Edison
Til og med 9.3.2024