Kommenteret af Ulla Strømberg.
Crazy Christmas 2019: The Three Brexiteers i Tivoli.
Et juleritual for mange!
Så er det jul igen, eller næsten! Vivienne McKee har endnu engang vendt og drejet både hjerneceller og lattermuskler og frembragt et monster af en musikforestilling. I år naturligvis om Brexit. At hun også blander Dumas’ ”De tre musketerer” ind i historien gør det ikke nemmere at følge med og måske heller ikke sjovere. For faktisk er London Toast Theatre altid bedst, når det drejer sig om moderne nutidig, politisk satire, mens Vivienne elsker at tage de store fortællinger ind og twiste dem rundt.
Det er 37. gang London Toast Theatre giver publikum en julegave i form af masser af dirty jokes (som jeg ikke altid forstår) forvekslingskomedie, dragshow og popsange med nye tekster på. Det er en bedrift og bevis på en ekstrem udholdenhed fra Viviennes side og hele hendes hold af trofaste støtter fra skuespillere, til scenograf, musikere og administration.
I år er historien både britisk og kontinentalt, fordi det handler om ”De tre musketerer” af Dumas, som er fransk, fordi EU er forankret i Bruxelles, og fordi det franske kan sætte det mest grinagtige ved engelsk livsstil og smag i relief. Og så er de gule veste naturligvis også med- egentlig uden årsag. Meget morsomt. Ligeså sammensmeltningen af Boris og Donald – det måtte der godt have været mere af.
Det, der holder showet kørende, er først som sidst musikken. I år med Katrine Falkenberg som den suverænt bedst syngende. Men musikken var slet ikke markant i første afdeling. I det hele taget var anden del langt bedre- mere samlet, koncentreret og gik mod mål, som slet ikke var et mål, men blot forvirring blandt de mange skuespillere – 8 i alt. og så var den aften overstået efter næsten tre timers intenst engelskundervisning. Vivienne er både teaterdirektør, dramatiker, instruktør og hovedrolleindehaver. Det er lidt af en bedrift. Mon de andre medspillende overhovedet tør komme med indvendinger?
Den gamle garde af skuespillere er stadig med og heldigvis for det. Andrew Jeffers, der er en stout mand er altid parat til at hoppe i blomstrede kjoler, hvert år nye maxi outfits hentet fra scenografens fantasi. En EU-kjole med masser af stjerner er den halve aften værd.
En aftentur i Tivoli til Crazy Christmas er som et ritual: der er gentagelser, der er langsomme passager, som afbrydes af mere beåndede momenter. Sådan er det også i år. Og en gentagelse fra mig: Mere musik, tak, for her lever kabareten!
Spiller indtil januar i Glassalen i Tivoli – og fra d.16.11. får man julemarkedet med oveni.
www.londontoast.dk
Må indrømme at jeg skred i pausen, var navnlig ikke rigtigt i humør til at blive hevet op på scenen og deltage. Og det havde jo ikke været sjovt hverken for dem eller mig. Måske kræver det forinden en julefrokost i festligt lag og en 7-8 snaps for at påskønne den særegne analsex-pruttekomik, som gemmer sig i hver anden replik. Fandt showet mere anstrengende end sjovt.
tak for din kommentar. Det hjælper vist mig, at jeg ikke helt forstår de billige vittigheder. Er også hvert år frygtelig bange for at blive plukket ud.