∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Den snart 82 årige Woody Allen er utrættelig. De sidste 40 år, har han stort set lavet en film om året. Sidste skud på stammen er Café Society, som foregår i 1930ernes Hollywood og New York. Filmen hører ikke til Allens aller bedste film, men den har bestemt gode takter. Den er morsom, charmerende og frem for alt underholdende.
Den unge Bobby Dorfman(Jesse Eisenberg) bor i NY.Hans familie går ham på nerverne. Forældrene, der ejer en skrantende smykkebutik, skændes. Hans bror er gangster, og hans søster gift med en gabende kedsommelig mand. Det er tid til forandring, og hvad ligger mere til sidebenet end at drage mod varmere himmelstrøg nærmere betegnet Hollywood, hvor hans rige og succesfulde onkel Phil Stern(Steve Carell), er agent for datidens store filmstjerner som Fred Astaire og Gary Cooper. Det er ikke nemt, at få fortræde for onkel, som har masser af undskyldninger for ikke at have tid til at se sin nevø. Bobby er imidlertid vedholdende, og det lykkes ham at blive stikirenddreng for Phil.
Foto: Scanbox Entertainment
Han forelsker sig hovedkulds i Phils sekretær Vonnie(Kristen Stewart), som har en kæreste, og således ikke er interesseret i et forhold. Lige indtil hun bliver dumpet af kæresten. Hun indvilger i at flytte med Bobby tilbage til NY, men så fortryder kæresten, og Bobby må endnu engang tage sit liv op til revision.
Foto: Scanbox Entertainment
Café Society er en film med et væld af meget forskellige karakterer så som filmstjerner, millionærer, playboys, politikere, gangstere og glædespiger. Allen siger: Da jeg skrev manuskriptet, strukturerede jeg det som en roman. Ligesom i en bog skifter filmen hele tiden scene. Alle karaktererne skaber atmosfære og udgør fortællingens byggesten. For at kunne holde rede på det store persongalleri er Woody Allen selv den altvidende fortæller, hvis stemme vi hører i voiceover. Jeg tænkte, at fordi jeg havde skrevet bogen, ville det være ligesom, jeg læste op fra min roman, siger han i et interview. Havde det ikke været for Allens voiceover, ville filmen være forvirrende.
Foto: Scanbox Entertainment
Kærlighedshistorien mellem Bobby og Vonnie er filmens kerne. Filmen spiller på tanken om, hvad der ville være sket, hvis karakterne havde valgt anderledes. Vi er alle ansvarlige for vores valg, men vores valg bliver ofte truffet på et uoplyst grundlag, fordi det kan være svært at forudse alle konsekvenserne.
Filmen giver et nærmest klichéagtigt, desillusioneret og grumt indtryk af Hollywoods filmindustri dengang. Vores hovedperson Bobby, som i øvrigt er Allens alter ego, er en kejtet, elskelig og febrilsk romantiker. Han passer simpelt hen ikke ind i Hollywoods glatte, overfladiske og glamourøse verden, og den sidste del af filmen foregår da også i NY, hvortil han vender tilbage.
Foto: Scanbox Entertainment
Jødisk liv og særpræg, er som i andre af Allens film fremherskende. Vi bliver konstant mindet om, at det er en jødisk familie, der er omdrejningspunktet. En ironisk distance og oneliners som Livet er en komedie skrevet af en sadistisk forfatter eller Lev hver dag som om ,det er den sidste. En dag får du ret, er drysset med rund hånd over hele manuskriptet.
Café Society er den første af Woody Allens film der er filmet digitalt. Den tredobbelte italienske oscarvinder Vittorio Storaro har stået bag kameraet. Filmen er fejende flot fotograferet med gyldne toner, når vi befinder os i det solbeskinnede Hollywood, og i klare farverige nuancer i NY.
Gå ind og se Café Society og drøm dig tilbage til Hollywoods storhedstid. Filmen får 5 stjerner herfra.
Instruktør: Woody Allen
Trailer: Scanbox Entertainment
Premiere: 6. oktober 2016