Anbefalet og kommenteret af Ulla Strømberg.
Brecht og danskerne – ny stor bog af Hans Christian Nørregaard.
Som ung studerende oplevede jeg forskellige grupperinger på Teatervidenskab og Dramaturgi, hvor der nærmest var vandtætte skotter imellem fraktionerne. I Aarhus huserede brechtianerne – mens København var leveringsdygtig i gruppeteaterfolk, børneteaterfolk og så den tredje gruppe, som var mere klassisk og sociologisk orienteret.
Med udgivelsen af Hans Christian Nørregaards store værk ”Brecht og danskerne”, udgivet posthumt, da forfatteren døde i 2019, er der stof til de gamle Brecht-disciple. For måske henvender bogen sig primært til Brecht-tilhængere, som allerede er bekendt med det meste, men vil finde interesse i en dybere afdækning af ikke mindst den lidt kontroversielle danske Ruth Berlaus liv og skæbne.
For det synes netop at være nyt kildemateriale om Berlau, som animerede forfatteren, brechtkenderen og litteraten Hans Christian Nørregaard til at arbejde med stoffet i flere år, helt frem til sin død.
Nye sten er vendt, tidligere ukendte breve er fundet og gennemgået, dagbøger er opsnuset og nye, ukendte personkonstellationer er afdækket. Et enormt nyt og veldokumenteret kildemateriale ligger til grund for bogen.
Bogen har undertitlen ”Fra premieren på Laser og pjalter i 1930 til Ruth Berlaus død i 1974”. Netop dette tidsspand viser tydeligt, at Nørregaards interesse ikke mindst kredser om Ruth Berlau, for Bertolt Brecht døde allerede i 1956. Dvs. en nærmere karakteristik af Brechts samlede, kunstneriske virke kan kun findes sporadisk i den fyldige bog.
I følge forlaget Multivers er manuskriptet nøje gennemgået af tidl. professor, dr. phil. Per Øhrgaard, som har valgt ikke at ændre noget i det manuskript, som med registre m.m. fylder 750 sider. Kun billedmaterialet, som er righoldigt og informativt, er fremskaffet af forlaget.
Bogen er en guldgrube for folk med interesse i tiden før, under og lige efter Anden Verdenskrig og de modsætninger, som var imellem almindelige modstandsfolk, kommunister og de tyskvenlige. Men det er også et værk, der kræver, at læseren er inde i perioden og samtidigt ikke irriteres over Nørregaards ret personlige fortolkninger og tillægsord påhæftet flere af personerne og kunstnerne, som bl.a. Kjeld Abell.
Da emnet netop er Brecht og Danmark, hvor Brecht som bekendt opholdt sig fra 1933-1939 i Svendborg, er det de litterære arbejder fra denne begrænsede periode, der har haft Nørregaards største interesse.
Der gives dog via adskillige sidespring indblik i andre hændelser i det danske kulturliv, men ofte kræver det indgående kendskab på forhånd for at kunne få det fulde udbytte af Nørregaards nye afsløringer.
Beskrivelsen af Riddersalen og lederen Per Knutzon er ikke lige at gå til. Men kapitlet er mere end vigtigt for at få et samlet overblik over opsætningen af Brechts ”Rundhoder og Spidshoder”, som netop fandt sted på det teater, hvis største succes ”Melodien der blev væk” fra 1935 aldrig blev overgået.
Flere nye detaljer om ”Rundhoder og Spidshoder”, som er den tekst Brecht bl.a. arbejdede med i Danmark, er mere end interessante og vel hele bogen værd.
Det er også godt at få genopfrisket med endnu flere detaljer det officielle tyske besøg på Kronborg i 1938, som siden hen, bl.a. via et markant billedmaterialet, har kompromitteret flere kunstnere. Også den store skuespillerinde Bodil Ipsens besøg i Berlin i 1939, hvor heilende tyskere tog imod hende og Det Kongelige Teaters direktør Cai Hegermann-Lindencrone, får overraskende megen plads, men synes frastødende og noget, man helst ikke vil huske på. Og der er mere fra samme kant for at fuldende den samlede fortolkning af forholdet imellem Danmark og Tyskland i tiden op til 9. april 1940 og faktisk lige efter.
Derimod har jeg meget svært ved fatte den store interesse for de forskellige elskerinder og kvindelige samarbejdspartnere, som Brecht havde igennem årene. Ruth Berlau har naturligvis en særplads som dansker, og det bliver jo også hende, som kommer til ”indramme bogen”. Men at fatte sympati for hende og flere af de andre beundrerinder er svært.
Dette store bogværk om en kort periode i forholdet imellem dansk og tysk teater- og kulturliv har også givet mere end sædvanlig plads til kritikeren og dramatikeren Svend Borberg. Han har i de senere år igen fået lovord for sin teaterkritik, mens hans venlige attitude overfor besættelsesmagten resulterede i en anholdelse og senere frifindelse, men det kostede ham indirekte livet i 1947 (ifølge Hans Christian Nørregaard).
“Brecht og danskerne” er meget mere end den tilsyneladende simple titel antyder. Men det er og bliver et bogværk for feinschmeckere.
Udkommet juni 2023 på Forlaget Multivers.
Ca. 750 sider.
Ruth Berlau: Nørregaards formål er netop at gøre op med hendes betydning og det ikon hun er i dagens Tyskland.
Svend Borberg: Han blev arresteret, ikke fængslet, pure frifundet i Landsretten.
Tak for kommentar – retter.