Kommenteret af Ulla Strømberg.
“Brænding” – Aarhus Teater på Hippodromen.
Er de morgendagens stjerner? Måske. I hvert fald er det lidt af en talentopvisning på Hippodromen med masser af unge mennesker, som i de seneste år har studeret på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. 6 skal være dramatikere, og 8 bliver skuespillere. Lige nu kæmper de en vild kamp imod forurening i stykket ”Brænding”, som de 6 dramatikerelever har skrevet til de 8 medstuderende.
Aarhus Teater spillede ”Brænding” lige før jul, og nu er holdet landet i København på Hippodromen. En rigtig god idé og vel også en slags salgsturné. For de unge mennesker skal jo gerne næste år eller senere i arbejde på nogle af de andre teatre, store som små.
Skuespillerne er faktisk overraskende gode. Flere af dem taler godt, og de lever sig alle ind i de mærkelige personligheder, som dramatiker-eleverne har fundet på. Men jeg er ikke sikker på, at den sammenskrevne tekst får det bedste ud af skuespillereleverne. Dertil er historien, dialogen og hele handlingsgangen for irriterende klam i sin udstilling af tristesse og menneskelig svaghed.
Plottet, eller snarere de mange parallelle spor i denne forureningshistorie, drejer sig om den store fabrik, der igennem mange år har forurenet fjorden. Ingen har sagt noget, for hvem vil lukke en arbejdsplads, men de lokale børn er blevet mærkelige, fiskene deforme og så er der en underlig grønblå væske, som løber ud af munden på både mennesker, dyr og fisk. Lyder det bekendt? Ja, for meget er hentet hos Henrik Ibsens ”En folkefjende”, og så er der faktisk også drysset både lidt ”Fruen fra havet”, ”Lille Eyolf”, “Bygmester Solness” og ”John Gabriel Borkman” henover retten.
I havnebyen lurer en forbandelse, så det er ikke helt down to earth. For der er noget i luften, havet drager og der lugter af død. Menneskene er også smågale, som i enhver lille by.
Tre små børn er også forsvundet. Den historie burde nok have været udeladt og fører ingen vegne, men skaber dog gåsehud hos publikum og giver de unge mennesker mulighed for også at spille hypnotiserede børn eller Ophelia i sin vanvidsscene.
I øvrigt giver plottet også associationer til den gamle Julia Roberts film ”Erin Brockovich” fra 2000, hvor den enlige mor kæmpede en brav kamp mod forening og kapitalen.
I “Brænding” er der dog ingen vinder!
Stemningsmæssigt har instruktøren gjort meget ud af at nedskalere enhver form for hygge. Vi er nok et sted i 1980erne eller også i nutiden, for det er jo en lille by, der har sovet tornerosesøvn.
Instruktionen ved Petrea Søe er nuancerig, mens den sparsomme, skæve gulvscenografi fungerer udmærket, men synes desværre ret uoriginal. I det hele taget er der lidt deja-vu over præsentationen. Måske havde den ægte ibsenvare være sjovere at se og lytte til, men her i ”Brænding” er der til gengæld mulighed for, at de 8 skuespillere kan forme nogle degenererede karakterer.
Så er man seriøst interesseret i morgendagens danske teater, er her en nem mulighed for at stifte bekendtskab med de kommende stjerner.
Brænding:
TEKST af studerende ved DDSKS Dramatisk skrivekunst:
Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand
ISCENESÆTTELSE Petrea Søe
SCENOGRAFI Karin Gille
LYSDESIGN Kasper Daugberg
LYDDESIGN Kim Engelbredt
MEDVIRKENDE studerende ved DDSKS, Aarhus, Skuespil:
Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef
Derudover medvirker Morten Kjær i stedet for Johannes Zois
Spiller til og med 13. januar 2019 på Hippodromen i København.