∗ ∗ ∗ ∗ ∗  igen.

Fornyet anmeldelse af Ulla Strømberg.

 

Den poetiske og charmerende nycirkusforestilling ”Bosch’ Drøm” er tilbage i København på Teater Republique efter  turné sidste år i Holland, Hieronimus Bosch’ hjemland.

Gensynet er varmt med forestillingen om den 501 år gamle maler. Her ved genopsætningen i  Danmark er det med en dansk rejseguide, skuespilleren Mikkel Arndt. Han gør det fortræffeligt sammen med den canadiske nycirkusgruppe Les 7 Doigts.

Forestillingen havde premiere sidste år i det tidligere efterår, hvor Republiques tidligere kunstneriske leder Martin Tulinius havde været med i startfasen, men blev syg og døde i oktober 2016. “Bosch’ Drøm” blev hans sidste forestilling.

Forestillingen er strammet lidt op, er blevet kortere og måske klarere, men et gensyn er altid farligt. Forførelse er og bliver et engangsfænomen.

Men jeg kan ikke andet end opfordre alle til at se forestillingen, glemme hverdagen og blive suget ind i en surreel verden, hvor også maleren Salvador Dali og musikeren Jim Morrison fra The Doors hører til. 

Forestillingen var og er stadig en triumf for Teater Republique, der har evnet at skabe en international  co-produktion for alle, uanset kulturel baggrund.

“Bosch’ Drøm” drager efter tre uger i København videre til adskillige teatre i Frankrig for at slutte turnéen i Kina og Sydkorea.

Her følger min anmeldelse fra  2016:

 

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Bosch’ Drøm  på Teater Republique.

Nu ved jeg hvordan paradis ser ud: Grønt, grønt, grønt – med røde frugter og elskende mennesker, der svæver oppe i luften eller daser på jorden. Men lige om hjørnet lurer helvedet, der sætter verden i brand og er befolket med væmmelige væsener og ulykkelige individer. Midt imellem de to tilstande hersker almindelig uro,  dyr med frakker på og lange snabler og en frø i færd med at spise et menneske med hud og hår, så kun benene stritter ud af frøens mund.

Velkommen til Hieronymus Bosch’ billedverden !

Første gang jeg som barn så et billede af Bosch, troede jeg, at han var en samtidskunstner. Alt var så moderne. Formerne, farverne og såmænd også de symbolske dyr og mennesker i et univers, man måske kendte fra både de gode og de onde drømme. Siden forstod jeg, at Bosch var død i 1516, og at motiverne indirekte via Sigmunds Freuds drømmetydning var blevet hvermandseje.

Surrealisterne kunne også bruge Boschs univers og bøjede og drejede alt, så det passede til deres egen verden og alligevel stadig havde slægtskab til Bosch’ indre og ydre billeder.

Forestillingen Bosch’ Drøm på Republique er slet ikke til at stå for. I løbet af 80 minutter rulles ikke alene Bosch’ univers frem. Vi får serveret det meste af vort liv i angst og glæde spændt op mellem det smukkeste drømmeparadis og alskens mareridt.  500 år er tilsyneladende ingenting – for Bosch’s billeder har en appeal, som rækker ud over tid og sted.

Republique har valgt at gå meget uintellektuelt til værks, men alligevel med en lille pædagogisk pegefinger i form af en ”lærd” person, der på engelsk forklarer os, hvem Bosch var eller snarere, hvem han selv er med sin utæmmede fascination af den hollandske maler. Også den spanske Salvador Dali og rockmusikeren Jim Morrison fra The Doors kommer forbi og tiltrækkes af Bosch. Via superduper moderne teknik får Bosch’ figurer ben at gå på – og ud af det hele springer 6 nycirkus-kunstnere rundt og befolker scenen. Det er både smukt, rørende og også ganske søgeligt.

For med en rammehandling og en fortløbende afdækning kommer vi rundt om de fleste følelser og ender, hvor vi næsten startede – på et dødsleje. Sådan er livet – og forvent ikke at det holder, synes forestillingen at sige.

Lydsiden er et kapitel for sig – overraskende humoristisk med mange lån fra både jazz, rock og mere atonal musik. Ganske raffineret og yderst underholdende og dumdristigt.

Det er endnu en triumf for Republique, som her igen med overskud, ynde og kærlighed demonstrerer en helt speciel tilgang til teatrets mange muligheder i et crossover felt.Samtidig er det interessant, hvordan forskellige kunstnere kan samarbejde.

Konceptet er udtænkt af Martin Tulinius sammen med den canadiske instruktør Samuel Tétreault og videokunstneren Ange Potier. De optrædende er fra gruppen Les 7 doigts.

Værd at se – for alle aldre – uanset om man plejer at gå på kunstmuseum eller i kirke – halvanden times sanseindtryk – det kan alle have brug for.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

3.-17. september 2016: Verdenspremiere, Republique, København, Danmark
23. september – 8. november 2016: Turné i Holland på 24 teatre
3. – 23. november 2017: Republique, København, Danmark
27. november 2017 – 16. februar 2018:  Turné i Frankrig på 11 teatre
9. marts – 8. april 2018: Turné i Kina og Sydkorea på 5 teatre

15. – 19. maj 2018: Spiller på Malmö Stadsteater

MEDVIRKENDE: Mikkel Arndt og artister fra bl.a. Les 7 doigts de la mains kompagni

Original ide og koncept: Samuel Tétreault
Scenarie: Samuel Tétreault, Martin Tulinius & Ange Potier
Instruktion: Samuel Tétreault
Dramaturgisk konsulent: Simon Boberg
Instruktørassistenter: Matias Plaul, Charlotte Bidstrup & Olaf Triebel

Video & visuelt design: Ange Potier
Tekster: Samuel Tétreault, Martin Tulinius & Simon Boberg
Lysdesign: Súni Joensen
Lyddesign: Janus Jensen
Rekvisitter: Mette Hammer Juhl

Kostumer: Bente Nielsen / Kristina Widriksen
Fiskemonsterkostume: Mathieu René
Masker: Karin Ørum
Make up og parykker: Line Ebbesen
Musik: Claire Gignac – La Nef, Nans Bortuzzo, Vivian Roost

Executive Producer: Republique
Turné-producer Les 7 Doigts & Republique/Jesper Sønderstrup
Initieret af Festival Circolo, The Netherlands
Støttet af: Wilhelm Hansen Fonden, The Jheronimus Bosch 500 Foundation, Conseil des arts du Canada, Conseil des arts de Montréal & Conseil des arts et des lettres du Québec

Spilles i Kbh: 3-23. November 2017 på  Republique.

www.republique.dk