∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Den nye engelske spionfilm BLACK BAG, har Cate Blanchett og Michael Fassbender i hovedrollerne som de to spioner Katheryn St. Jean og George Woodhouse. De er ægtefæller og elsker hinanden højt, men tjekker i smug alligevel hinandens færden, når de hver for sig tager på en hemmelig mission, de ikke ønsker at delagtiggøre den anden i.
Foto: UIP
I BLACK BAG får George nys om, at der et læk i hans afdeling af den engelske efterretningstjeneste, National Cyber Security Center(NCS). Han får i den forbindelse en liste over potentielle mistænkte. Blandt disse er til hans store overraskelse hans hustru, Katheryn. Sagen er, at et hemmeligt våben udviklet af briterne, er forsvundet. Der er tale om et våben, der kan få sikkerheden på et atomkraftværk til at bryde sammen, med uoverskuelige konsekvenser herunder forårsage en egentlig kernenedsmeltning, til fare for store dele af befolkningen.
Foto: UIP
George forslår Katheryn, at de skal holde et lille middagsselskab, hvor de inviterer de mistænkte på listen. Ved middagen foreslår han gæsterne en lille selskabsleg. Hver især skal de afsløre en lille hemmelighed om personen, der sidder til højre for dem. Alt sammen noget George håber at kunne bruge til at bekræfte hans egen mistanke om hvem, der står bag det hemmelige våbens forsvinden. Samtidig holder han i smug øjnene åbne for, om Katheryn også kunne være indblandet i sagen.
I forbindelse med forberedelsen af filmen fik alle skuespillene mulighed for at tale med folk, der i virkeligheden arbejder i London på NCSC National Cyber Security Centre, som er den britiske myndighed for it-sikkerhed, der blev oprettet i 2016. Deres møde med NCSC har været med til at give filmen et autentisk præg.
Foto: UIP
BLACK BAG er en velspillet og charmerende spionfilm. Selve plottet Who did it får en til at tænke på Agathe Christie, den engelske ukronede krimidronning. Over tres detektiv romaner blev det til fra hendes hånd, og 42 af disse er indtil videre blevet filmatiseret.
Manuskriptforfatteren David Koepp har i sin research i forbindelse med BLACK BAG talt med mange efterretningsfolk og er blevet fascineret af deres privatliv. Han siger: Alt det om spionage er meget cool, men jeg fandt ud af mere end jeg forventede om spionernes arbejde. En kvinde fortalte ham, at arbejdet gjorde det umuligt for hende at være i et fast forhold. I filmen ser vi netop en scene, hvor en kvinde siger til en af spionerne: Når du kan lyve om alt, hvordan kan jeg så vide, om du fortæller sandheden om noget som helst.
Foto: UIP
Filmen foregår i London. En altid flot kulisse.
I filmen spiller Pierce Brosnan spion. Vi kender ham bl.a. fra diverse James Bond film mv. Rygterne går, at den 71 årige skuespiller med sin styrke og kølige elegance måske er klar til at spille hovedrollen i den næste James Bond film. Vi får se.
Instruktøren Steven Soderbergh har med BLACK BAG lavet en moderne whodunnit-krimi. Er man til denne genre, kan filmen anbefales.
Premiere: 13. marts 2025
Instruktør: Steven Soderbergh
Varighed: 93 minutter
Trailer; UIP Danmark
Trailer: UIP