∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Stærk og bevægende israelsk film.
En måge skriger. En kirkeklokke ringer. En kvinde går med energiske skridt rundt på en kirkegård. Hun går op ad trinnene, hvor gravstederne ligger til højre og venstre for hende i snorlige rækker. Man kan se på hende, at hun har et indgående kendskab til stedet samtidig med, at det er som om, at hun flygter fra noget. Man tænker: Hvad laver hun dér?
Således begynder den israelske film Bjerget, som foregår på Olivenbjerget udenfor Jerusalem. Bjerget, der er dækket med gravsteder, huser den ældste aktive jødiske kirkegård i verden. Mange tror, at på verdens sidste dag vil de mennesker, der er begravet dér, være de første, der genopstår fra de døde. På bjerget finder man også to kirker og en moske.
Foto:Øst for Paradis
Bjerget er et melankolsk familiedrama om en ensom kvinde, hustru og mor til tre børn. En from, frodig og smuk, men for sin mand en usynlig og lidet attråværdig kvinde, hvis navn Tzvia (Shani Klein) vi først bliver bekendt med langt inde i filmen. Familien bor lige ud til den jødiske kirkegård, og kvinden har fra sit køkkenvindue udsigt til Tempelbjerget, der har stor religiøs betydning for mange jøder, muslimer og kristne.
Hver morgen, når børnene er sendt i skole, og manden er taget på arbejde, går Tzvia tur blandt de døde. Da nogle ortodokse kvinder, på vej hjem fra en begravelse banker på hendes dør for at låne et toilet, byder hun dem indenfor. Det viser sig, at de bor i Tel Aviv, og Tzvia bliver forundret over at høre om, hvor anderledes og spændende et liv de lever i storbyen. Man fornemmer, at hun hellere end gerne ville bytte sin isolerede tilværelse med det endeløse husarbejde ud med kvindernes interessante liv.
Foto:Øst for Paradis
Da hun en aften frustreret forlader hjemmet for endnu engang af gå en tur på bjerget, bliver hun vidne til en foruroligende sexscene. Hun bliver på en gang både skræmt og tiltrukket af synet. De følgende aftener går hun tilbage til stedet, hvor hun tilbyder mad til en alfons og falder i snak med en prostitueret. Disse kontakter viser sig at få en skæbnesvanger betydning for hele hendes familie. Filmens slutning bliver en bombe under hendes monotone liv. Det kunne i sig selv have virket forfriskende og originalt, men her virker slutningen noget utroværdig.
Foto:Øst for Paradis
Når det er sagt, er Bjerget betagende. Det er ikke kun en feministisk fortælling om kvinders stilling i det traditionelle samfund kontra det moderne. Manuskriptet er, ifølge filmens instruktør og manuskriptforfatter Yaelle Kayam, i vid udstrækning inspireret af selve kirkegården, hvor man kan læse de forskellige nekrologer på gravstenene, samtidig med at man kan tale med nogle af de mange besøgende, der kommer der.
Bjerget er en visuel smuk film i afdæmpede grå, brune og beige nuancer. Lydbilledet består i vid udstrækning af reallyd. Vi hører fra højtalerne muslimerne blive kaldt til bøn, hendes børn recitere bibelske tekster, en vandhane dryppe, ja i det hele taget et væld af dagligdags lyde. Vi kommer helt ind under huden på en ortodoks jødisk familie i dagens Israel med hvad dertil hører af ritualer. Meget fascinerende.
Shani Klein yder som den ensomme hustru og mor en flot præstation. Der er noget på en gang skrøbeligt og hårdført over hende. Man føler med denne dybt frustrerede kvinde, der ønsker at bryde normerne og leve livet. Stærk og bevægende film. Gå ind og se den.
Instruktør: Yaelle Kayam
Trailer:Øst for Paradis
Premiere: 21. juli 2016