∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Armarna – Solgudens by – udstilling på Glyptoteket.
Smuk udstilling om en kort epoke i den ægyptiske historie – etableringen af byen Armarna i solens tjeneste.
I dag er Glyptoteket ikke længere det stille sted, hvor man tidligere fandt ro og ensomhed. Museet er mere end populært, og overalt er der besøgende, der nærlæser tekster og iagttager fordums herligheder.
Også på den nye udstilling om Amarna er der trængsel foran montrerne. Amarna var en by i Ægypten, som i ganske få år, ca. 12 år, oplevede at blive skabt og være centrum for dyrkelsen af solen Aten som gud. De andre guder måtte vige en tid. For da Amenhotep IV blev konge eller Farao i ca. 1352 f.v.t. og boede i Theben (Karnak) ville han have, at Solen skulle være eneste guddom. Men snart var modstanden for stor, og med sin hustru, den berømte Nefertiti, grundlagde han en ny by, Amarna ved Nilens østre bred, halvvejs fra Cairo til Karnak / Luxor. 30.000 indbyggere fik byen, og Amenhotep IV tog navnet Akhenaten.
Udstillingen på Glyptoteket beskriver de 17 år, Akhenaten regerede. Mange genstande kommer fra egne samlinger og suppleres med lån fra Nationalmuseet og Statens Museum for kunst samt udenlandske museer i New York, Paris og Berlin. Med ægyptologen, museumsinspektør Tine Bagh, i spidsen er udstillingen ”Amarna – Solgudens by” blevet en både smuk og informativ udstilling.
På to etager i Henning Larsens elegante, indre museumsbygning er der intimitet og nærhed i den vellykkede iscenesættelse med jordbrune vægge og et overraskende og stemningsskabende lysdesign.
Giver man sig tid og måske køber kataloget til kun 99 kr, er der al den information, man har brug for, hvis den korte tid, hvor den store hersker sad på magten, skal forstås og afdækkes. For mere fik Akhenaten ikke, 17 år, mens byen næppe blomstrede i flere end 12 år.
Som hersker blev han måske siden efterfulgt af både sin kone Nefertiti og en svigersøn, og som udstillingens clou slutter med: få år efter var efterfølgeren den nok så berømte Tutankhamon, hvis regeringstid kun blev 9 år, fra ca. 1336-1327 f.v.t. Så døde den kun 18 årige hersker, hvis grav i fuldendt og uberørt stand blev udgravet i 1922 i Kongernes dal i Theben, hvor magten igen var flyttet til.
Akhenaten og Nefertitis grave i Amarna blev derimod flyttet op til flere gange, og deres mumier findes ikke.
Den interessante udstilling om Amarna viser en sofistikeret kultur med en speciel mode inden for afbildning af både menneskekrop og hovedform. Kongen selv ses i en skulptur med overraskende feminine bløde former, mens en hovedløs figur af Nefertiti har ganske svulmende former, som er i modstrid med den smukke og berømte buste, som i dag findes i Berlin. ( Tidligere Neues Museum, i dag Âgyptisches Museum) udgravet i 1912 i Amarna.)
Det fremgår også, i modsætning til mange andre herskere, at Akhenaten ikke var interesseret i krig eller kamp – det var grundlæggelsen af Amarna med en hel bystruktur omkring et stort tempel til ære for Aton, der optog ham.
Der er nok at gå på opdagelse i – og også detaljer om håndværkere og arbejderne, som havde særlige boligområder – og så kan man jo undre sig over ægypternes flerkoneri og den tilsyneladende indavl, som også herskede, For Tutankhamon var vist søn af Akhenaten og tillige gift med en datter af Akhenaten og Nefertiti.
Udstillingen varer til august og er meget anbefalelsesværdig. Kataloget rummer adskillige artikler af Tine Bagh og udenlandske forskere samt gode grundtegninger og tidstavler med alle kongernes navne etc.
Bor nu igen i min høje alder tæt på Glyptoteket, boede også med museet i mit nærmiljø i min barndom. Går tit tur i haven, ser næsten alle udstillinger og kommer også ofte med gæster fra ind – og udland.