∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
There is no business like show business – og heldigvis for det.
Overraskende smuk og vellykket ”Annie get your Gun” på Det Ny Teater.
Selv om musicalen er 71 år gammel, giver den gode, gammeldags nostalgiske indpakning en forfriskende hyggelig og varm stemning. Lidt af et under, hvordan det kan lade sig gøre. Opskriften er nok, at Det Ny Teater og instruktøren Daniel Bohr ikke har sparet på noget: stort orkester, mange skuespillere, dansere og så en scenografi af britten Paul Farnsworth, der tør alt det, en dansk scenograf ville vægre sig imod. Et gennemkomponeret, smukt cirkusrum, uden skærme, men af træ og lærred, og underskønne kostumer, der balancerer på en moderne knivsæg ved at kombinere afrikanske stoffer med vestligt tilsnit anno 1900.
Historien er jo banal. Annie, der knapt kan læse, er en mesterskytte allerede som ung pige. Da hun støder på et omrejsende cirkus, falder hun for den store superhelt Frank Butler, og kærligheden er gensidig. Men det tager så tre timer, før de får klaret kærligheden, mens Irving Berlins klassikere kan befordre ventetiden, bl.a. ”There is no business” – ”Hvordan får jeg ram på en mand” – ”Hvad som helst du kan gøre” og mange flere. En parade af evergreens.
Det Ny Teaters opsætning tager sig god tid til det hele, dialogscenerne, optrinene og til kærligheden, men det gør ikke noget, for Maria Lucia Heiberg Rosenberg har sjældent været bedre. Det klæder hende at skulle afkrukke og tale drenget og fladt, også i sangene, og Carsten Svendsens charmør opfylder alle betingelser. Flot ser han ud, har blink i øjet og er den fødte operettehelt. Alle skuespillere funkler, ikke mindst Asger Reher, der synes at have fundet sit livs rolle som indianerhøvdingen Chief Sitting Bull. Det er både sjovt og underholdende – og kunne jo ligeså godt have været det modsatte.
Sådan er det hele vejen igennem. Indianerdansene bliver, takket være scenografen, en øjenlyst, med en helt fyldt scene, hvor store dukker er med til at skabe stemningen ligeså med en balscene, hvor alle danser med en super vellignende dukke, og vupti, umærkeligt er dukkerne væk. Det er show så det basker, og forhåbentlig bliver det også business for de medvirkende. Det fortjener alle.
Interessant at det lader sig gøre at hive den gamle traver frem og at fastholde historien, mens andre teatre kæmper for at være moderne og må bytte om på kønnene for at skabe lidt ekstra spænding.
Annie har det hele. En tidlig og intuitiv feminist.
Annie Oakley – Maria Lucia
Frank Butler – Carsten Svendsen
Buffalo Bill – Flemming Krøll
Sitting Bull – Asger Reher
Pawnee Bill – Martin Loft
Dolly Tate – Anne Suppli
Foster Wilson – Kim HammelsvangI andre roller – Elise Ruusunen, Jesper Paasch, Samira Alm, Jonas Surballe, Joel Brekke, Kristine Marie Brendstrup, Anne Mette Roest, Carl Christian Rasmussen, Jenny Asterius, Kristian Jensen, Anita Holm, Lars Meldgaard, Monica Isa Andersen m.fl.Det kreative hold
Iscenesættelse – Daniel Bohr
Scenografi – Paul Farnsworth
Koreografi – Hailey Franks Høyer
Kapelmester – Per EngstrømForfatter og komponist
Sange – Irving Berlin
Manuskript – Herbert og Dorthy Fields revideret af Peter Stone
Oversættelse dialog – Christian Lange
Oversættelse sange – Karen Hoffmann
- Irving Berlin, der oprindelig var født i Rusland, voksede op i USA og var en gudbenådet songwriter. “Annie Get your Gun” er fra 1946. Et par år efter kom musicalfilmen “Easter Parade” og under krigen skrev han bl.a. “White Christmas”. Det er også Irving Berlin, som står bag “God Bless America”. Han døde i 1988 i en alder af 101 år.