∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Anastasia på Det Ny Teater.
God historie i en velsmurt musical for hele familien.
Endnu en musical bygget over tidligere diverse forlæg. Til gengæld med en god historie, næsten fra virkeligheden. Men desværre kun næsten. For den vilde beretning om den russiske zarfamilie, der blev udryddet under revolutionen i 1917 er fortalt historisk ukorrekt. Det er vildledende at fortælle om en enkekejserinde, der rejste til Paris, når hun faktisk tog til København, hvor hun var født. Dagmar endte sine dage på det lille slot Hvidøre Slot i Klampenborg. Heldigvis har Det Ny Teater en udmærket artikel, der fortæller de faktiske forhold – skrevet af en historiker.
Musicalen er som så mange andre spækket med sange, man ikke husker, men i denne omgang er der umiskendelige lån fra de store: My Fair Lady flere gange og også Les Miserables. Det er lidt sløjt, men slet ikke ualmindeligt.
Det Ny Teater har endnu engang sat et engelsk hold, der får alle medvirkende til at agere som veldansende, syngende dukker og statister i et større show.
Desværre går det ud over tekstforståelsen, for der har tilsyneladende ikke været en dansk hjælpeinstruktør på produktionen.
Handlingen er lige til et eventyr. En lille pige overlever henrettelsen af hele den kongelige familie, men hun mister hukommelsen. Som gadefejer møder hun et par skurke, der gerne vil have en dusør, som den gamle enkekejserinde (Dagnar) nu bosat i Paris, har udlovet.
Og så går det ellers som i en anden pygmalion-historie. Den unge pige skal oplæres, så hun kan illudere den overlevne prinsesse.
Med Emilie Groth i hovedrollen som prinsessen er der renhed, sødme og smuk sang, men ingen kan høre, hvad hun synger. Derimod er der fuld tekstforståelse både hos Marianne Mortensen, som skaber et flot portræt af enkekejserinden, og hos hendes tro væbner, der får lov at udfolde sig. En grevinde, spillet af Julie Steincke. Hvor hun dog kan musicalgenren og viser det 110% i et flot dansenummer. Samme suverænitet mødes hos Kim Hammelsvang, mens de unge omkring har noget at lære, men klarer sig fint, bl.a.Mathias Hartmann Niclasen og Mikkel Hoe Knudsen.
Det Ny Teater har endnu engang foldet sig ud med flotte, velsyede og elegante kostumer, stort orkester og effektive dansenumre, og heldigvis er historien til at fatte.
Oveni er der selvfølgelig lidt kærlighed på tværs, og det giver også pote, når tonerne bliver sentimentale.
”Anastasia” er eventyr og prinsessedrøm, men på en barsk virkelighed. For det regime, som udryddede fortiden viste sig jo endnu værre.
Og i dag med et Rusland i krig er det svært at sige noget godt om revolutionen i 1917.
På den måde kan selv det mest glitrede glansbillede alligevel hviske lidt og ruske op i forståelsen af dagens virkelighed.
Manuskript: Terrence McNally
Musik: Stephen Flaherty
Sangtekster: Lynn Ahrens
Inspireret af Twentieth Century Fox Motion Pictures’ film efter særlig aftale med Buena Vista Theatrical.
Baseret på skuespillet af Marcelle Maurette, bearbejdet af Guy Bolton.
Det Kreative Team
Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud
Oversættelse: Kenneth Thordal
Medvirkende
Anya: Emilie Groth
Dmitri: Mathias Hartmann Niclasen
Vlad: Kim Hammelsvang
Gleb: Mikkel Hoé Knudsen
Enkekejserinde Maria Feodorovna: Marianne Mortensen
Grevinde Lily Malevsky-Malevitch: Julie Steincke
Samt et stort cast og orkester