Menu Luk

Adam Saks hos Galleri Møller Witt, København.

Anbefaling af Ulla Strømberg.

Fin, lille udstilling hos Galleri Møller Witt i Bredgade i København. Med billedkunstneren Adam Saks’ store og farvemættede malerier åbner Aarhusgalleriet i Bredgade lige over for Designmuseet. En god adresse ved siden af flere andre gallerier.

adam saks, 2019. “Setting Sun”.

Adam Saks (1974) næsten sprænger lærrederne med både farver og figurer, der er hentet fra fysiologien, botanikken og antropologien. Der har længe været aftryk af fjerne kulturer i hans billeder, nu er det hele i kraftige hvirvelstrømme mixet sammen til historier om vor eksistens.  Ude i fremtiden lurer nok snart et klimaopråb.

Adam Saks, uddannet på Kunstakademiet i København og i Berlin, har boet i Berlin i mere end 20 år. Det er 10 år siden han har udstillet på et københavnergalleri. Men museer og gallerier i udlandet  har vist hans værker – senest oliemalerier i Los Angeles, mens en serie akvareller fra søndag d.10.11.  kan ses i Stuttgart.

Adam Saks kalder selv udstillingen for “We are the human waterfall” – og det kan vel tolkes både positivt og negativt. Uanset hvad er billederne opløftende i al deres overrumplende farveeksplosion.

Galleri Møller Witt, Bredgade

www.gmw.dk

www.adamsaks.com

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *