∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Årets Cirkusrevy 2023.

Super flot fornyelse og foryngelse af Cirkusrevyen. 

I scenografen Benjamin La Cours raffinerede symbiose imellem 1920-er dekadence  og 2020-er æstetik skaber veteranerne Niels Ellegaard og Niels Olsen i fineste samspil med Merete Mærkedahl, Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg en let og moderne revy med fødderne i traditionen. Den nye kapelmester i teltet, Joakim Pedersen og co. er placeret i raffinerede pavilloner som en del af scenografien og indgår umærkeligt i det professionelle team. Heller ikke kostumerne fejler noget – lette uden at være tyngende skabt af Rikke von Qualen.

Instruktøren Joy-Maria Frederiksen er garvet ud i revygenren, men ny i Dyrehaven, og må få æren for det faste, friske tempo, hvor ikke mindst numrene i første del er korte og upåklagelige. Indtil pausen er årets revy suveræn, intet mindre! Det går over stok og sten, og da afslutningsnummeret i første del er en original nyfortolkning og en krydsning imellem den sidste nadver og et topmøde mellem danske helligdage, er der ikke ende på jubelen.  Det er måske svært at forestille sig, men ret genialt forløst af instruktøren og skuespillerne iført lange hvide gevandter. Hvem bliver den næste til at ”dø”?  Den halvfulde 1. nytårsdag? Den røde 1. maj med en øl i hånden?  Eller første juledag i Niels Olsens skikkelse, som selvfølgelig følte sig mest betydningsfuld? Niels Ellegaard er den allerede forsmåede Storbededag. Dejligt dansk revynummer.

Der er skruet lidt ned for politikerkarikaturerne i år, måske fordi de er så forudsigelige i deres ”lad os nu samarbejde” attitude. Men en velfungerende monolog med den vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen spilles suverænt af Niels Olsen og munder ud i det centrale og basale: Hvem siger nej til en ministerbil? Og så skidt med at rød og blå blok er smeltet sammen, for det, der engang var blokpolitik,  findes ikke mere. Så kan det være svært at være sjov i en revy.

Heldigvis får Merete Mærkedahl også i år en fin Mette Frederiksen monolog og sang – skrevet af Carl Erik Sørensen, som kun har tre numre med i år. Iført elegant Chanel-jakke kan Mærkedahl med fuldt belæg i virkelighedens Danmark råbe: giv mig en krise, så kan jeg regere! Situationen er taget på kornet og så sand, så sand. For det er, hvad vi skal bruge sommerrevyerne til: at prikke til både toppolitikerne og menigmand, og det lykkes flot for Cirkusrevyen 2023. Men intet om Sam Sam eller Findsen, spionen. Eller hjælpepakker, energiselskaber eller rige medicinalfirmaer og deres slankepiller.  Forhåbentlig er det stof til andre revyer.

Alle fem skuespillere på scenen har op til flere solonumre, som de klarer suverænt og med bravur. Niels Ellegaard som den lidt snobbede halvgamle skiløber, der må sælge skiene på grund af klimaændringerne – det er for varmt i de franske alper. Ellegaard er også vidunderlig som en hjemløs bi. Alle fælder jo træer og i dobbelt forstand ødelægger biodiversiteten.  Bodil Jørgensen er som en forvirret dame, der har en mening om alt, overskudsagtigt spillet med Jakob Morilds ord.

Den nye Mads Knarreborg gør det også flot og får et lidt for langt nummer, om den stille mand, sunget overbevisende. Som Ulla Therkelsen på en altan i Cannes og med stort tørklæde kastet om halsen er vi alle med. God tekst af Gordon Kennedy.

Irmapigen er heller ikke glemt – og igen er der en raffineret kobling nu imellem den lille pige med svovlstikkerne og den blåklædte  uskyldighed, som folk går i fakkeltog for at bevare, men købe hendes økologiske varer med biodiversitet, nej, det gider de ikke. Igen på kornet skrevet af Vase og Fuglsang, som er mere end driftsikre i år.

Undværes kan til gengæld Niels Olsens tekst mod slutningen, om en lille pige, der gøres fortræd i det sønderjyske – eller også er det bare vores fortolkning. Øv, nummeret misklæder den ellers gode og velsmurte revy.

I alt 6 danse- og syngepiger er med, men egentlig klarer de fem suveræne skuespillere sig flot. Der er ikke brug for mere. Og selv om dansenumrene er blevet forynget, er de for mig at se bagudstræbende og næsten kønsdiskriminerende. Hvornår holder vi op med at kræve letpåklædte kvinder på scenen? Det er slet ikke morsomt.

Årets Cirkusrevy er med et par opstramninger i anden halvdel et pletskud, som viser fremad, hvor det store tekniske udtræk går hånd i hånd med satire i selskab med de fremragende skuespillere. Traditionen er ikke kun reddet – den er fornyet.

På Scenen:

Bodil Jørgensen

Merete Mærkedahl

Niels Olsen

Niels Ellegaard

Mads Knarreborg

 

Scenograf: Benjamin la Cour

Instruktør: Joy-Maria Frederiksen

Kapelmester: Joakim Pedersen

Bandet:

Claus Waidtløw
Lars Vissing Reimann

Joakim Pedersen

Jesper Thomsen

Fredrik Damsgaard

Ensemblet:

Jasmin Dahl
Vibeke Zederkof
Alberte Kyst
Katrine Nørgaard
Helene Duch Kjaer
Theresa Sivard
Lulu Safia
Mette Refshauge Kristiansen

www.cirkusrevyen.dk